Fredspris til Serbien

Den civile modstand mod bomberne viser sig på mange måder. Mange går rundt med skydeskiver af pap på tøjet og danner frivillige bombeskjolde på Beograds broer. Soldater deserterer og unge mænd udebliver fra session.
Landsforbundet Aldrig Mere Krig hædrer denne modstand ved at uddele foreningens Fredsrose til organisationen "Kvinder i Sort", der har medlemmer på tværs af Balkans frontlinier.
Under de krige, der har fulgt Jugoslaviens opløsning, har fredeligere mennesker konstant arbejdet for ikkevoldelige løsninger af konflikterne.
Specielt folk i Serbien er gået forrest med en stor og godt organiserede krigsmodstand. I månedsvis gik tusinder af demonstranter med trillefløjter og grydelåg larmende rundt i Beograds gader i et forgæves forsøg på at vælte Slobodan Milosovic.
Kosovoalbanerne har ligeledes i årevis kæmpet med fredelige midler for selvstændighed, beklageligvis helt uden opbakning fra det internationale samfund.
Nu har undtagelsestilstanden i Serbien efter NATOs bomber gjort det til en forbrydelse at være imod krigen. De sidste kritiske medier er nu næsten kvalt.
Alligevel er der fortsat grupper og enkeltpersoner, der tør tale fredens sag. Fredsrosen er Aldrig Mere Krigs beskedne støtte til disse kræfter.
 
Vedtaget 18. april 1999 på Aldrig Mere Krigs Årsmøde på Brenderup Folkehøjskole.

Aldrig Mere Krigs årsmøde udtaler:

• NATO må som verdens stærkeste militærmagt indstille bombardementerne i Balkan, som en mindste gestus, så andre neutrale aktører, som f.eks. Nelson Mandela og FN kan træde til.
• Krigens ofre skal hjælpes, grænserne må åbnes, og det humanitære hjælpearbejde i nærområdet skal ske under FNs ledelse - uden væbnede NATO-enheders indblanding.
• Danmark er direkte med i krigen, og den danske befolkning har gennem sin hidtidige passivitet overfor vore politikere også et ansvar for at krigen er startet og for at den kan fortsætte. Vi må handle!

 
Vedtaget 18. april 1999 på Aldrig Mere Krigs Årsmøde på Brenderup Folkehøjskole.