Fred eller krig?

 
Danmark er i krig. Dette faktum er en radikal ændring af den politik, som landet hidtil har stået for i de sidste hundrede år. Men fortsat kender de allerfleste danskere ikke andet til krig end det, fjernsyn, film og bøger kan fortælle.
Før de seneste års aktive danske krigsdeltagelse, var det over 100 år siden, at danske soldater sidste gang var i krig - i 1864. Under den 2. Verdenskrig var vi besat af tyske soldater, men de som bekæmpede den tyske besættelsesmagt var civile danskere. Og ikke ret mange oplevede krigen direkte på deres egen krop. Man mærkede kun, at der var krig i udlandet.
Vi har faktisk haft fred så længe, at vi har vænnet os til, at det er det normale, og vi tænker ikke ret meget på krig. Kun når vi læser om det. Ser det på TV eller på film. Og så er det næsten helt uvirkeligt. Det er i hvert fald langt væk - og sådan er det fortsat, trods den danske krigsdeltagelse.

Krig foregår andre steder
 
Lige for øjeblikket er der krig i mellem 30 og 40 områder over hele kloden. Krige mellem forskellige lande. Borgerkrige. Borgerkrige, som udenlandske soldater er indblandet i. Daglig dræbes i tusindvis af mennesker. Andre tusinde lemlæstes: mister en arm, et ben, begge arme, mister synet. Andre mister en kær slægtning: et barn, en far, en mor, begge forældre, alle børn, kvinder, unge og gamle. Og soldaterne er jo også almindelige mennesker. Hvis der ikke var krig, ville de passe køer, arbejde på fabrik, køre taxa, undervise på en skole.
Krigene forårsager hungersnød. Krigene får mennesker til at flygte. Det sker i Bosnien. I Iran ogIrak. I Kambodja. I Nicaragua. I Libanon. I Somalia. I Sri Lanka. I Udlandet. Ikke her.

Krig er det almindelige
 
Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945, var en forfærdelig krig forbi. En sådan krig måtte aldrig mere komme igen. Man oprettede Forenede Nationer med det formål, at konflikter og uenighed mellem lande skulle løses fredeligt.
Lykkedes det?

Siden 1945 har der været ca. 150 krige over hele kloden. Man regner med, at 30 millioner mennesker er blevet dræbt. Mange, mange flere har lidt under krigen. Men skulle det nu forbavse nogen?
Der har jo altid været krig. Man har regnet ud, at der i Danmark har været krig i ca. 375 af de 1000 år, der ligger mellem 940 og 1940.

Fred: perioden mellem to krige
 
Krig har været så almindelig, at man plejer at sige, at fred er den periode, der ligger mellem to krige.
I freden genopbygger man landet efter krigen og føder nye børn til den kommende krigs soldatertjeneste. I freden forbereder man sig på den nye krig. Man uddanner soldaterne. Man køber våben ind. Opfinder nye våben. Får dem fremstillet, afprøvet og opstillet. Man bygger beskyttelsesrum. Og så venter man. Ikke på at starte en krig, men på at den skal komme. Helst såsent som muligt. Men man ved, at den kommer en dag. Sådan har det altid været. Man forbereder sig på krig - også i Danmark. Der er ingen, der forestiller sig, at Danmark skulle finde på at angribe nogen. Men vi forbereder os på krig:

• Vi har et militær med alle de våben, som kan bruges til at føre krig.
• Vi er medlem af en sammenslutning, der hedder NATO. Denne sammenslutning bruger milliarder af kroner hvert år til våben.
• Vi er med til at fremstille våben i Danmark.
• Vi køber våben til eget brug.
• Vi samarbejder med lande, som faktisk bruger våben i praksis, det vil sige i krig: USA, England, Frankrig, Tyrkiet.
• Vi har beskyttelsesrum, som skal bruges, hvis krigen kommer.

Hvornår?

Vi opdrager til krigsdeltagelse
 
Men ikke blot har vi våbnene. Vi uddanner og opdrager også til, at de bliver brugt. Vi ser film i biografen og på video, som handler om, hvor betydningsfuld krig er, og om at de retfærdige altid vinder krigen.

Krigslegetøj og computerspil indstiller og tilvænner os til at handle krigerisk og destruktivt. Netop computerspillene passer meget godt til en moderne krig: her vil man kunne slå andre mennesker ihjel på afstand, d.v.s. uden mulighed for at se, hvilke forfærdelige lidelser, man afstedkommer ved at trykke på en knap. Vi har værnepligt. Det betyder, at de unge mænd gennem knapt et år bliver uddannet til at ødelægge og slå ihjel med brug af forskellige slags våben. Vi har konstabelordninger. Det betyder, at både drenge og piger i en ung alder kan vænne sig til den tanke at slå andre mennesker ihjel eller ødelægge deres livsgrundlag.
Og dog er krig som middel forældet.
Det mærkelige er, at ingen rigtig tror på, at vi skulle komme i krig. Det er nyt. Før vidste man godt, at på et eller andet tidspunkt kom krigen.

En økologisk trussel
 
I dag ved vi godt, at en kommende krig bliver forfærdelig. Ja, vi frygter med rette, at den kan ødelægge så meget, at der ikke kan leve mennesker på kloden mere. Eller hvis der kan, så vil det blive på så ynkelige vilkår, at det ville være bedre, om man var død.
I dag kan en krig ødelægge den jord og det vand og den luft, som mennesker skal leve af også efter krigen. En moderne storkrig kan ødelægge så meget, at der ikke bliver nogen fred bagefter.
Det er noget nyt i menneskehedens historie. Derfor er krig, som middel til at løse konflikter mellem lande og nationer, blevet forældet.
Man taler ofte om atomkrigens forfærdelige ødelæggelser. Men den biologiske krig er lige så forfærdelig. Den kemiske krig er ikke mindre forfærdelig.
Den konventionelle krig vil også være frygtelig med de moderne våben. Og den vil ikke forblive konventionel. Når man er hårdt trængt, vil man bruge de våben, man har til rådighed. Også de mest forfærdelige. Netop dem!

Krig rammer først og fremmest civile
 
I film og i romaner er krig ofte noget, der udkæmpes mellem soldater - og nogen gange går det også ud over børn og kvinder eller andre civile og våbenløse.
Virkeligheden er anderledes. I virkelige krige går det først og fremmest ud over de våbenløse: over kvinder og børn. Det er derfor ikke rigtigt, når man siger, at militæret forsvarer de civile. Når militær kæmper mod militær, koster det den civile befolkning liv og lemmer.
Alle civile må derfor være interesseret i at finde civile løsninger på konflikterne.

Krig er ikke nødvendig. Vi kender andre midler
 
Krig er et middel til at løse konflikter. I Danmark løser vi ikke mere konflikter ved at slå hinanden ihjel. Vi har indført love og andre regler, som skal bidrage til, at vi kan leve i fred og undgå vold indbyrdes. Kan vi ikke blive enige, kan vi gå til en domstol, eller til en forligsmand eller en mægler.
Kun politiet har ret til at bruge vold og kun efter ganske bestemte regler.
I virkeligheden har man længe arbejdet for at gennemføre det samme system på verdensplan.
De forenede Nationer kan være et middel.
Den internationale Domstol kan være et andet middel.
Erklæringerne om menneskerettighederne er andre midler.

Krigen er fjenden
 
Vi skal vende udviklingen. Vi skal vænne os til at tænke i helt nye baner. Vi skal opdrage os selv og vore børn. Og vore børn skal opdrage deres forældre til at vende sig mod krigen og mod krigsforberedelsen. Vi skal med alle mulige midler modsætte os, at der igen kan tænkes i krigeriske baner. Krig skal gøres umulig. Krig skal forbydes og alle midler tages i anvendelse for at forhindre at krige udbryder. Udbryder de, skal de straks kunne standses.
Det kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes meget. Alle skal være med.Og vi skal begynde nu.
Her og nu.

Lad os lære af historien
 
Alle kender noget til dinosaurerne, disse enormt store dyr, som levede engang, og som er uddøde.
Man mener de uddøde, fordi klimæt ændrede sig, og fordi de ikke var i stand til at ændre sig til det nye klima.
Menneskene skal ændre sig, så de passer til det "nye klima", til truslerne fra nutidens våben. Vi skal finde frem til nye måder at være på over for hinanden. Vi skal finde på nye måder at løse konflikter og interessemodsætninger på. Sådanne nye måder kan vi også lære af historien.
Vi kan lære, hvordan man kan undgå krige ved at bruge love og regler og ved at overlade brugen af vold til en overmyndighed, som skal respektere love, som folket har vedtaget.
Vi skal lære at bruge ikkevold, når vi indbyrdes kommer i konflikt, eller når vi ikke kan komme igennem med vore argumenter og diskussioner.

Hvad skal der gøres

• Al produktion af våben og handel med våben skal kontrolleres af f.eks. FN.
• Der skal udarbejdes planer til total afskaffelse af militære hære, militær våben og produktion af våben.
• Militærnægtere og desertører fra krigsførende hære skal have international støtte og anerkendelse.
• Militærnægtelse skal være en menneskeret, alle lande skal respektere.
• Der skal indføres undervisning i, hvordan man opretholder fred og udgår krigeriske situationer.
• Den internationale domstol skal respekteres og anerkendes som middel til at løse internationale konflikter.
• FN skal uddanne våbenløse fredskorps, som kan fungere som observatører og rådgivere i krigstruede områder.

Hvad kan du gøre?
 
Du kan ikke frelse verden fra krig her og nu. Men du kan som andre almindelige mennesker over hele verden yde dit bidrag. Sammen kan vi nå endnu mere. Se her!