Unge og fred

 
Krig, krig og krig, hele tiden er der en eller anden sindssyg krig i gang, hele tiden er vanviddet der! Nogle steder raser krigen år efter år, glemt af omverdenen, men alt for virkelig for dem, der er midt i det, det sker hele tiden, hele tiden!
 
Jeg tror ikke på, at krig løser nogle problemer, tror ikke på, at det gør noget bedre, tværtimod, alting bliver bare værre.
 
Jeg tror ikke på krig og vold, derfor meldte jeg mig ind i Aldrig Mere Krig (AMK) for at være med til at sikre freden overalt i verden, for at få folk til at indse, at terrorbalancen med at få flere og flere våben i stedet for at nedruste, ikke gør chancen for krig mindre, men derimod meget større.
 
Jeg havde aldrig hørt om AMK, før jeg på biblioteket fandt nogle numre af foreningens blad IKKEVOLD, som jeg læste. Først fordi jeg kunne lide navnet, senere fordi jeg kunne lide det jeg læste, andre mennesker der ligesom jeg ikke tror på krig - og det fik mig til at melde mig ind.
 
Ellers er der ikke andre mennesker omkring mig, der interesserer sig for fred. Ikke fordi de er helt vilde med krig, slet ikke, men de fleste jeg kender er nærmest ligeglade. Men det er jeg ikke.
Jeg tror på freden, og der for vil jeg være med til at gøre noget med til at stoppe vanviddet, før det går for vidt. Før hele verden bliver udslettet i en 3. verdenskrig om penge og verdensherredømme, før krig og vold får for meget magt.
 
Jeg ved ikke præcis, hvornår jeg begyndte at interessere mig for fred. Jeg har nok altid syntes, at krig var forkert, men der er ikke nogen mennesker, der har påvirket mig til at mene det, jeg gør - det er noget, jeg selv har fundet ud af.

Skolen og krig
 
Jeg er 14 år og går i 7. klasse i en almindelig dansk folkeskole, og vi har aldrig rigtig haft noget med fred i skolen. Her under Golf-krigen har vi hørt noget om den, men aldrig noget om, hvordan den kunne være undgået.
Jeg tror, at vores lærer syntes den krig var nødvendig, ligesom så mange andre, desværre.
 
På mig virkede den krig rent ud sagt uhyggeligt, når man i fjernsynet så lederen af de allierede styrker stolt vise, når missilerne ramte deres mål, ødelagde og dræbte.
 
Selvom der måske ikke var nogle af de missiler, vi så, som dræbte mennesker, så var der andre, der gjorde. Tænk at så mange syntes den slags er nødvendigt! Jeg er sikker på, at man kunne have fundet en fredelig løsning på det, hvis bare man ville.
 
Men USA ville have krig, og så blev der krig. Selvom det var en kort krig og der ikke var ret mange døde på de allieredes side i forhold til andre krige, så var det de få for mange.

Opdragelse til krig
 
Mange børn ser op til soldaterne, synes de er noget så dygtige, at alt hvad de gør er perfekt, men de er mordere, og alle der kommer ind i militæret bliver oplært til at dræbe.
 
Jeg får det nærmest dårligt, når jeg ser børn med krigslegetøj. Jeg tror ikke det går op for dem, at det, de ser i fjernsynet og som de efterligner, er virkelighed. Eller de ser det i hvert fald som de gode mod de onde, hvor den eneste måde at bekæmpe det onde på er med vold.
 
Forældrene gør ikke noget for at fortælle dem, at de tager fejl, når de ser op til militæret, for forældrene er selv opdraget til at militæret er så godt, og at det aldrig gør noget forkert. Jeg fatter ikke, at nogle mennesker kan mene sådan, og jeg kan ikke respektere mennesker, der koldblodigt dræber andre mennesker.
 
Hvordan kan vi, der regner os selv som de mest intelligente væsener, med fuldt overlæg dræbe vore medmennesker for penge og magt. Vi burde da være kloge nok til at finde andre løsninger på problemer, ikke?

En mening med det
 
Jeg vil gerne lave noget, jeg kan godt lide at skrive; og jeg håber, at jeg får lov til at skrive mere til foreningens blad. Jeg er også med på at lave næsten alt andet, så længe det bare ikke bliver ensformigt og kedeligt.
 
Selvfølgelig kan det ikke være lige sjovt hele tiden, men bare der sker lidt ind imellem, og bare jeg føler, at det hjælper, det jeg gør; at der er mening med det.
 
Jeg vil gøre næsten hvad som helst, for at vi får den verden, jeg drømmer om, eller bare noget, der ligner. Så længe det bare ikke er krig og vold, for der er ingen, der får noget godt ud af krig, der vil altid være katastrofer, der overskygger de få gode ting, som nogen vil kunne se, selvom jeg ikke kan få øje på nogen.
 
I en krig er der ingen vindere, kun tabere.

---

Majken Jul Sørensen blev som 21-årig i 1999 valgt direkte ind i War Resisters' International Council, efter at have været dansk repræsentant for Aldrig Mere Krig i nogle år. Aldrig Mere Krig er den danske afdeling af WRI.