Tag trykket af kedelen

Det kom i 1998 frem, at den FN-afdeling, som havde med familieplanlægning at gøre, havde haft overraskende god succes med nogle af sine projekter.
Man havde startet en kondomfabrik på Filippinerne, og et lykkeligt samarbejde med muslimske gejstlige i lande med meget høje fødselsrater som Indonesien og Jordan.
Projekterne havde på få år skabt ændringer, der virkelig kunne måles. Noget i retning af, at "normalkvinderne" i disse lande fra tidligere at have fostret 7-8 børn var gået over til kun at præstere 3-4 stykker. Det er noget der letter, når befolkningen i stedet for at fordobles på 20 år er 40 år om det.
Desværre blev denne markante succes standset og endog sat tilbage, fordi USA - verdens rigeste land - holdt mere end et års gæld til FN tilbage.
Befolkningsprogrammerne manglede 8% af bevillingen, svarende til 25 millioner dollars. FN-folkene havde ellers efter bedste evne forsøgt at rette ind med deres rådgivning og metoder, så de kunne blive "spiselige" selv for religiøse amerikanere, men det hjalp altså ikke.
 
Krigsforebyggende
I Aldrig Mere Krig mente vi, at disse ellers så lovende programmer måtte have en indlysende krigsforebyggende effekt ved at lette presset på alle ressourcer i verden. At det var mere skånsomt at standse befolkningspresset så at sige ved kilden, end at lade våbenfabrikanterne gøre det på den barske måde mod de voksne.
Så vi bad daværende udviklingsminister Poul Nielson, om han ikke kunne finde en udvej for at erstatte de manglende amerikanske bidrag.
Poul Nielson var slet ikke afvisende overfor tanken. Han fortalte, at der underhånden var sonderinger i gang hos private amerikanske donorer, som måske ville gå ind og erstatte kongressens påholdenhed.
Møn det gik altså heller ikke. Den nye præsident George W. Bush har helt utvetydigt erklæret, at lige meget hvad man ellers besluttede om FN-gælden, så ville der ikke mere komme én eneste amerikansk cent til befolkningsprogrammerne. Den nyudnævnte udviklingsminister Anita Bay Bundegaard har handlet meget hurtigt. Hendes kontakter til kollegaen Maj-Inger Klingvall i Stockholm og Poul Nielson i Bruxelles ser ud til at bære frugt.
Poul Nielson, som jo nu er EUs udviklingskommissær for området, har erklæret: "Hvis det er nødvendigt, at andre ud fylder anstændighedstomrummet som følge af [amerikanernes] nylige beslutninger, vil vi gøre det".
Fint nok!