Surdej og kæpheste

Få medlemmer betyder manglende støtte til arbejdet, både økonomisk og menneskeligt.
AMK kunne gøre som Rødstrømpebevægelsen. Pakke officielt sammen og holde afskedsfest. Rødstrømpernes kamp var langt fra færdig, men de opgav kampen i mangel på opbakning.
Tilsvarende ville det være synd at sige, at AMK har fuldført sin mission.
Vi kunne selvfølgelig håbe på en ny krig med Danmark som deltager. I de få dage, hvor det danske Hercules-fly stod klar til indsats i Golfen, fik vi fire indmeldelser.
Spørgsmålet er så, om disse nyindmeldte så finder hvad de søger hos os. De får af og til nogle blade, hvor vi ofte gør for lidt ud af at prale med vores arbejde.
Aktiviteten er faktisk høj i forhold til antallet af aktive. Alle er velkomne til at deltage i arbejdet, men det er ofte svært at lukke nye ind i det.
 
Tusindvis af timer
Foreningens kapital er kun af en rimelig størrelse takket være en arv.
Den anden kapital i foreningen bliver der desværre ikke ført så gode regnskaber over.
Det er de tusindvis af timer, som de få aktive lægger i foreningens arbejde. Denne omsætning er af en størrelse, der langt overstiger andre indtægter.
Uanset foreningens status er det sandsynligt, at de aktive ville fortsætte dette arbejde alligevel.
Foreningen har nogle overordnede mål, vedtægter og et arbejdsprogram. Enkelte medlemmerne forestiller sig nok fortsat, at arbejdsprogrammet styrer foreningens arbejde. Og at Årsmødet kan fastsætte mål, som bestyrelsen så vil søge at nå.
Virkeligheden er naturligvis helt anderledes. De få aktive rider hver deres kæpheste i alle mulige retninger. Årsmødet og HB-møderne er blot inspirationspunkter, der fortolkes individuelt, alt efter hvad der driver den enkeltes stræben.
Disse få aktive kæmper for at opfylde AMKs formål, fordi det er tilfældigvis også er vores eget.
Ikke for mekanisk og konservativt at holde en gammel tradition i live, men fordi vi ikke kan lade være.
De få pålagte og foreningsbevarende opgaver udføres (måske), men de selvvalgte missioner får hovedparten af energien. Og det er der vel ikke noget at sige til.
 
Den samme surdej
Vi bærer fortsat faklen videre. Holder nattevagt, mens der ventes på bedre tider. De sidste par år af det gamle århundrede tyder ikke på, at der bliver mindre at kæmpe for i det næste.
Det bliver anderledes kampe, men der er fortsat brug for disse genstridige og geskæftige særlinge, der tillader sig at stille spørgsmålstegn ved de stores handlinger.
Samfundet er ikke blevet fredeligere, men det er umuligt at måle, hvordan det ville have set ud uden vores beskedne korrektiv.
Nogen venlige mennesker har kaldt pacifisme for den surdej, der sørger for at give hævekraft i de bevægelser, der former fremtidens samfund. Det skal kun bruges en anelse surdej, men hvis den mangler, falder det hele sammen.
Mange hjemmebagere har prøvet at glemme at tage surdej fra til det næste brød. Det er heldigvis så smart, at surdej kan fryses ned til næste gang, der er brug for den. Men der går lang tid, før en nystartet surdej opnår lige så gode kræfter, som en gammel.
AMK er snart hundrede år gammel. Indholdet er under kronisk forandring, men rummer både kernen af det oprindelige og gnisten til det ny.