Hvad er mit våben?

Den senere tid har glædeligt nok bragt andre aktive frem på banen i kampen mod dansk våbenproduktion. Flere af de nye smågrupper mod krigen i Irak har fokuseret på dansk våbenhandel med både oplysning, demonstrationer og aktioner.
Aldrig Mere Krigs våbenregister har fortsat leveret en god del af de oplysninger, der dukker op, både hos fredsvennerne og i medierne i øvrigt. Pressen banker jævnligt på i håb om at få god research leveret gratis. Flottest var et stort tema i Nordjyske Tidende, der fokuserede på hvem der oppe, der vil tjene på krigen.
August 2002 var AMK medarrangører af en flot demonstration mod våbenfabrikken Terma ved Århus, der laver våben til Israel. Den blev indledt med en kortege af palæstinensere i biler smykket med flag, cyklister med bannere og folk til fods - og samlede mange hundrede mennesker uden for fabrikken.
September 2002 fulgte vi op på Terma-sagen med en høring om dansk våbeneksport til Israel, hvor vi diskuterede med en Terma-direktør og en politiker.
Senere i september holdt vi oplæg om "Danmark - krigsdeltagelse og krigsproduktion" ved en landskonference for fredsaktivister, arrangeret af Stop Terrorkrigen. Marts 2003 fortalte vi igen om våben, denne gang til en landskonference for antikrigs-aktive i Odense.
En anden detalje i et hjørne af våbensagerne var oplysningen om, at USA træner sine marinesoldater i vinterkrig på Grønland. Det var der ingen, der syntes var en god historie - men sådan er det desværre generelt.
Indsamlingen af oplysninger tager tid. Efter omkring et års spørgsmål gennem Folketinget ville Justitsministeriet omsider indrømme, at den danske eksport af F16-dele til Israel er registreret som eksport til USA - og at der ikke længere er nogen som helst kontrol med de endelige modtagere af danske våben.
Der er meget at lave her, da dette grundlæggende skift i den danske politik på området ikke har været diskuteret hverken i Folketinget, eller i medierne. Der mangler en grundigt og målrettet indsats til at få lavet opdaterede fakta-ark over i de mindste de store våbenpushere.
Der er fortsat for få, der arbejder ved mit skrivebord - men aktuelt har flere tilbudt sig, så forhåbentlig bliver der overskud til at sætte dem ind i arbejdet. Men det tager også tid!