Fred i verden!

Aldrig Mere Krig havde indbudt Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste til sit Årsmøde, der blev afholdt på Brenderup Højskole i april.
FOV stillede deres rollespil op, hvor deltagerne i mindre grupper overtager styringen af en række fiktive lande.
Vi var mere end 30 deltagere, halvdelen fra Aldrig Mere Krig og den anden halvdel elever fra Brenderup Højskole.
Højskolen satte flot kulør på spillet, for eleverne kom, foruden fra Danmark, fra blandt andet Palæstina, Cameroun og Bangladesh.
Vi blev opdelt på fem fiktive lande med vidt forskelligt udviklingsniveau, fattige og rige, diktaturer og demokratier.
Goderne var ulige fordelt som kulørte spillebrikker på et spraglet landkort.
På trods af den store kulturelle spredning deltagerne imellem viste der sig hurtigt en klar og fælles linje - diktatorerne fik problemer med deres regeringer og hærene var under hastig afvikling.
Ministre talte åbenlyst imod deres hjemlands diktatorer på pressemøder, der brød hurtigt ikke-voldelige revolutioner ud der hjemme, og diktatorerne blev styrtet i en fart.
 
Brandtaler om Gandhi
Lande, der tidligere stod på krigsfod, indledte vellykkede forhandlinger og de sociale uligheder blev udjævnet gennem handel og støtte.
Specielt var der en sej fyr fra virkelighedens Cameroun, der for sit nye fiktive land holdt nogle flotte brandtaler om Gandhi - mens der i undertegnedes gruppe var voldsomme diskussioner med et militaristisk mindretal.
Mindretallet var en palæstinensisk pige, der med gnistrende øjne og rivende tungefærdighed konstant og dygtigt argumenterede for, at vi måtte vise os stærke og have en stærk hær.
Hun forblev i mindretal, da resten af gruppen foretrak en højere levestandard, men det gav nogle gode diskussioner om sikkerhedspolitik og magtbalance, selv om vi ikke nåede til enighed med hende om ret meget.
 
Nye konflikter
Spil-lederen kastede med jævne mellemrum nye konflikter ind i spillet. En herreløs ø med rige ressourcer dukkede op og en omfattende forurening bredte sig til nabolandene.
Uanset hvad, lykkedes det regeringerne at løse alting gennem forhandling og fælles handling - og det var ikke kun de officielle pacifister, der trak den fredelige vej.
Da spil-lederen afsluttede spillet, var regionens økonomi i kraftig vækst, et effektivt regionalt samarbejde var i gang, militæret under fuld afvikling og stort set alle spændinger og social ubalance var udjævnet.
Officeren fra FOV var noget overrasket over den solide vilje til samarbejde, da spillet ofte udløser voldsomme konflikter landene i mellem.