50 aktivister er fortsat i PET-arkiv
for 27 år gamle aktioner

Af Politiets Efterretningstjenestes redegørelse af 17. april 2012 om "PETs sletning af personregistreringssager" fremgår det, at "PETs registrering af personoplysninger er baseret på det grundlæggende princip, at oplysninger om danske statsborgere kunne registreres og opbevares, så længe det havde betydning for efterretningstjenestens virksomhed, hvorefter oplysningerne skulle slettes – dvs. makuleres, hvis der ikke i en periode af 10 år har foreligget registreringsværdige oplysninger". PET har givet mig aktindsigt i min egen sagsmappe frem til 1989, og i følge de fem frigivne ark fra 1985 står også omkring 50 danske og udenlandske personer fortsat registrerede for nogle ikkevoldelige aktioner, der kun udløste småbøder. De fleste af os blev arresteret eller tilbageholdt:
- 12 personer fra March for Liv.
- 6 fra Kvindefredslejren.
- 30 personer fra International Fredslejr.
Udover disse har PET registreret navnene på en række personer, der udelukkende deltog i "lovlig politisk virksomhed":
- to talere ved et offentligt møde, den ene et tidligere radikalt folketingsmedlem, der døde i 1999.
- ejeren af en Mercedes Kassevogn.
- en person som lagde hus til overnatning.
- navnet på en kontaktperson.
Papirerne fortæller ikke om nogle af disse personer står registrerede i andre dele af PETs arkiver, eller belyser det generelle omfang af sådanne registreringer. Men viser alligevel klart, at mængden af ældgamle personregistreringer hos PET ser ud til at være langt større end tidligere oplyst, når "mine" blot fem ark kan kaste yderligere omkring 50 navne af sig. Og selv om papirerne blev skabt før den store EDB-tid, må de alligevel være omhyggeligt søgbare nu, hvorved personnavne alligevel kan samles til "personsager", når der søges på dem - for ellers var min sag ikke blevet fundet.

Efterretningstjenesterne har ikke været grundige
PETs registrering af alle os burde være slettet efter den sædvanlige tiårs-frist, da sagerne for længst er afsluttet og i det hele taget er forældede. Mine papirer ligner pluk fra en såkaldt emnesag for en organisation, som så er blevet fyldt med navnelister og detaljerede personoplysninger, da der måske blev brugt løsere regler her end for en personregistrering - men ingen af de fremhævede organisationer har eksisteret siden 80erne.
I arbejdskartoteker er reglerne oven i købet strammere, for her skal borgere slettes allerede efter tre år. Den manglende sletning ligner sjuskeri eller overdreven nidkærhed, men registreringen er vel umiddelbart "lovlig" efter et eller andet fikst kriterie, for ellers ville de nok ikke vise den frem. De registrerede data om mig drejer sig meget praktisk om "ulovlig politisk virksomhed", som jeg for længst er blevet dømt og straffet for med en bøde på hele 300 kroner - de andres bøder lå på samme niveau.
Hvis aktindsigten er korrekt og komplet, har PET ikke været specielt effektiv, opsøgende eller mistænksom om mine gerninger. Fra sidst i 70erne var jeg aktiv også i udlandet i diverse anarkistiske grupperinger, som PET har indrømmet at de overvågede. I 1979 blokerede jeg byggeriet af et vandkraftværk i Nordnorge, der ville drukne en hel samisk by ved Alta-aktionen. I 80erne deltog jeg i en del andre aktioner også udenlands, hvor jeg blandt andet blev arresteret for at stoppe en atomraket i Belgien, og da vi besatte Forsvarsministeriet i Skotland. Dette har PET officielt ikke registreret - og heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste.
En del ting kan jo være plet-vasket bort med tiden som ulovlige registreringer, men disse arrestationer burde have overlevet, da de var ulovlige for mig. Ideen ved civil ulydighed er netop at lave synlige offentlige aktioner, så jeg beklager at jeg ikke har været bedre til at gøre også de danske overvågere mere opmærksomme på vores sag. Som jeg plejer at sige, så er de altid velkomne til at ringe, hvis de er usikre og har spørgsmål. Ingen grund til skjult overvågning, for vore mange velmente kampagner mod atomvåben og andet skidt blev altid omhyggeligt annonceret.
PET kunne have haft gode grunde til at fastholde min registrering gennem deres fortsat uoplyste år efter 1990, da jeg med jævne mellemrum har været aktiv på lignende måder hele mit liv. Siden 80erne har jeg dog valgt aktionsformer, der nok har ført til høflig politikontakt og korte tilbageholdelser, men ikke til arrestation og retssager. Men sådanne episoder fra før 1990 er ikke registreret i det materiale som PET har fremlagt - og bør derfor heller ikke være gyldig grund til fortsat at holde min PET-mappe aktiv i tiden efter. Den nyere periode har jeg ikke fået adgang til registreringerne om, så dette eventuelle (eller helt manglende) indhold kender jeg fortsat intet til.

Ubesvarede spørgsmål...
Andre fra min aktindsigt har ikke fået så meget som en parkeringsbøde siden 80erne, så for dem er der ikke nogen tvivl om, at PETs fortsatte registrering af dem er grundløs. Måske kommer PET med en nødløgn om at deres navne også er slettede i de originale dokumenter - men det forklarer ikke de to taleres tydelige navne. Om registreringen har haft konsekvenser for andre, har jeg ikke et overblik over. Jeg har løbende haft arbejdsopgaver for det offentlige, og har aldrig oplevet problemer med det - men har endnu ikke prøvet at søge visum til USA.
PET må have tænkt sig nøje om, før de har lukket mapperne op for mig, for tilbuddet om at se nogle få af PETs interne dokumenter lader til at være uden fortilfælde. Tidligere har nogle få personer måtte nøjes med at kikke på materiale, som historikere har brugt og offentliggjort data fra. Museumsleder Peer Henrik Hansen fra Koldkrigsmuseum Langelandsfort, der er ekspert i den slags, har aldrig før hørt om, at PET har givet en indsigt af denne karakter.
Dette er altså et forsøg på at demonstrere åbenhed fra deres side, og jeg må vel gå ud fra, at mit tilfælde er nøje udvalgt til at demonstrere PETs nødvendighed og lovlighed - omend jeg fortsat ikke fatter at min sag skulle være egnet til det. Tværtimod vækker det store antal registrerede "bifangster", som jeg vel selv blot er en del af, mistanke om urent trav i PETs sletningsprocedurer. Allerede nu er andre i gang med at ansøge ud fra mit eksempel, så måske får vi mere materiale at bygge på.
Med forbehold for gengangere rummer papirerne her 27 år efter 1985 omkring 50 personer udover undertegnede. Der var i følge Wendler Pedersen-udvalget fra februar 2012 kun ca. 1200 sager om fysiske personer hos PET fra perioden 1945-1989 vedrørende danske statsborgere og herboende udlændinge tilbage i arkivet. Jeg har derfor spurgt PET hvilke begrundelser der ligger bag, at de nævnte fredsaktivister fortsat står registrerede, om deres navne er elektronisk søgbare og om samtlige danskere fra min aktindsigt indgår i det oplyste totaltal. Svaret trækker nok ud en måneds tid eller tre...
Den gode pointe kunne være, at hvis vores gruppe virkelig tilhører de farligste fra 80erne, efter at PET har slettet alle småfiskene - så har de fleste overvågede i Danmark virkelig været harmløse!

Et smuthul om de egentligt registrerede...
Et slags svar kan findes i PETs gamle redegørelser. Smuthullet kunne være, at vel er vi registrerede, men er vi egentlig registrerede? Hvor tåbeligt spørgsmålet end lyder, er dette nemlig en officiel skelnen hos PET:


Disse interne retningslinjer viser at PET i sine officielle forklaringer til Folketing og offentlighed ser ud til at bruge fiktivt underdrevne tal, hvor PET med ordet registrerede selv kun har ment egentlig registrerede eller personsager - for deres egne offentlige forklaringer om det samlede antal har skjult pointen om at tallet kun dækkede en lille del af navnene.
Men det er ikke den nemme forklaring på hvilken status vore navne har hos PET, for her stritter Wendler Pedersen-udvalgets nysudgivne redegørelse imod: "Foruden personsager indeholder PETs arkiver såkaldte emnesager, som ligeledes indeholder personoplysninger. Det er imidlertid ikke muligt at søge elektronisk i disse sager. For PETs sagsbehandling gælder, at IT først blev indført i 1989. Et krav om indsigt for enkeltpersoner i emnesagerne vil derfor nødvendiggøre en manuel gennemgang af disse sager."
Efter dette må min sag være en af de tilbageværende 1200 officielle personsager hos PET med start før 1990, og mit navn derfor egentlig registreret - for ellers har PET ikke kunnet grave den frem af bunkerne. De (tilbageværende) fremlagte dokumenter kan godt være et par emnesager knyttet til navnet, hvor indholdet i sig selv ikke er elektronisk søgbart i PETs systemer.
Dette forklarer ikke hvilken status resten af flokken har, før de selv søger aktindsigt - men uanset PETs eventuelle interne smuthuller, så står der altså op mod 50 fredsaktivister i arkivet her 27 år efter. Vi er nok kun en beskeden delmængde af hvad PET fortsat holder registrerede - som alle andre end PET selv vil kalde det. Når vores ubetydelige flok fortsat kan findes efter 90ernes paniksletninger i arkiverne, kan det samlede antal være meget stort. Jeg venter fortsat på flere svar ....

Aktindsigten i denne ældgamle sag foregik den 25. maj 2012. Læs om forløbet op til aktindsigten, ansøgning og svar, se de frigivne dokumenter og en analyse af resultatet i dagbladet Information - samt baggrunden for de overvågede fredsaktioner.