PET åbner op - jeg fik aktindsigt!

Se de frigivne dokumenter!

Jeg søgte for mange år siden om aktindsigt i min mappe hos PET, i et venligt forsøg på at komme i dialog med dem. Nu har jeg langt om længe fået et meget begrænset indkik.
For længe siden kom det frem, at PET havde betalt en mand for at bo og overvåge anarkister i Århus. Trods PETs vilde provokationer og opfordringer, lykkedes det ikke at få anarkisterne til at kaste med bomber. Omtalen viste tydeligt, at hverken spionen eller PET fattede meget af, hvad de overvågede, så deres konklusioner var helt i skoven.
Jeg skrev derfor til PET for at tilbyde dem lidt vejledning, men fik blot et mange sider langt afslag. Siden har jeg forsøgt et par gange mere, efter Koldkrigs-rapporten og igen efter PET-rapporten, som jeg begge var kilde til. Ikke mindst efter daværende justitsminister Brian Mikkelsen lovede "meroffentlighed" til alle, der var nævnt i PET-rapporten, vejrede jeg morgenluft, men uden held - før nu. Februar 2012 afgav det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg betænkning, blandt andet med overvejelser "om den enkelte borgers adgang til at få oplysning om, hvorvidt vedkommende er registreret i efterretningstjenesternes registre" - og jeg spurgte atter om lov.

PET svarer Ja!
PETs svar er et "Ja!", omend et stærkt begrænset et: "Ud fra princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., har Politiets Efterretningstjeneste besluttet at give Dem aktindsigt i de dokumenter, som efterretningstjenesten har registreret om Dem i perioden 1945-1989". Indsigten er altså begrænset til den fjerne Koldkrigs-fortid, men går dog tilbage til langt før min fødsel, hvad jeg så end kan bruge det til...
PET argumenterer dog imod mit håb om at få adgang til anarkist-overvågningerne fra starten af 80erne, ud fra at jeg netop selv er kilde her, og derfor allerede kender dette materiale - hvilket jo kun er sandt for den meget begrænsede del, som jeg selv leverede. Logikken er kun at give adgang til baggrundsmateriale for allerede offentliggjorte oplysninger. Alligevel indgår justitsministerens løfte nu i deres svar: "Efter en konkret vurdering, herunder at De er omtalt i PET-kommissionens beretning...", så det kratter jeg nok lidt mere i senere.
Det mest interessante er dog hvorfor jeg overhovedet fortsat står i PETs arkiver, for der er blevet ryddet seriøst op i dem. Om oprydningen skyldes pladshensyn, eller lysten til at få makuleret politisk ubekvemme sager, er ikke helt klart. Det er dog tydeligt, at både historikere og kontroludvalg nu har meget lidt materiale tilbage, der kan vise noget om PETs daværende arbejdsmetoder.
Under Den Kolde Krig havde PET mange hundrede tusinde danskere registrerede. Hvor stort tallet har været oppe på er uklart, men ved en oprydning i 1967 blev 54.413 registreringer slettet. I februar 1972 var der 170.079 "strimler på tromlen", som det hed - men tallet skulle dække over kun 26.992 registrerede danskere, når dubletter, sikkerhedsgodkendelser og andet trivielt blev trukket fra. I 1985 var tallet nede på 12.000 kort - så faldt Muren, og i et par år gik det stærkt med at smide væk, måske med nervøse sideblik til den effektive Lund-kommisjon i Norge - og den store offentlighed om de tidligere så lukkede arkiver i DDR.
I 1998 havde makuleringsmaskinerne spist sig ned til officielt 2826 personer - men da der samme år blev indført et stop for yderligere sletninger af hensyn til PET-kommissionens arbejde, var der officielt kun omkring 1500 danske sager fra perioden 1945-1989 tilbage i arkivet. Forsvarets Efterretningstjeneste gemmer en lignende mængde. Inden da var mange historisk interessante mapper blevet slettet som fx Ole Sohns og Poul Hartlings, og siden da kom terrorangrebet i 2001, hvor efterretningstjenesterne fik tilført nye og enorme ressourcer. Officielt får de omkring 1 milliard om året, til at overvåge hvad der i november 2006 blev oplyst som omkring 2600 personer. Og min mappe sidder de altså også fortsat og fedter med efter 27 år, måske en del tyndere end den var oprindeligt. Spørgsmålet om hvad og hvorfor, savner jeg fortsat svar på.

I PETs mondæne højhuse
"Aktindsigten gennemføres ved, at De hos Politiets Efterretningstjeneste vil få mulighed for at gennemse pålysningerne". Dette skulle ske under opsyn, og uden mulighed for at gøre notater. En besynderlig form for "offentlighed", som jeg selvfølgelig har protesteret over - og fik omstødt til fri mulighed for notater. Og skrivearbejdet blev ubetydeligt, for de ville kun fremvise fem ark papir - med overstregninger.
Selve aktindsigten var et underholdende skuespil. Ikke mindst indslusningen ind i PETs mastodont af et hovedkvarter tæt på Buddinge Station, hvor kun postkassen afslører indehaveren. Først skal man finde den lille knap ude ved hegnet, hvor vagten kan tilkaldes. Han kikker fra et kamera, og åbner så for et hakkejern af en drejelåge, der minder om dem ved Tivolis bagudgange. Så er man inde i et indhegnet område foran huset. Her venter man igen på, at en fjernbetjent dør åbnes - hvorefter man skal stille sig på en meget lille afmærket gul firkant, og så klapper døren bag dig i.
Nu er du så fanget i et kammer uden plads til store maver eller rygsække, og skal vente på at næste etape af slusen åbnes. Denne dør omkranser dig nærmest, men åbner så ind til et større rum - med endnu en aflåst dør. Men bag den er en kæmpestor og meget normal reception, med TV2 News kørende på storskærm, ventemøbler og moderne kunst og skulpturer strøet omkring. Her afleverer man så elektronik og alt andet løsthængende, og bliver så senere afhentet af sin føringsofficer.
Han er kalkeret fra TV-serien Livvagterne, uden at det er klart hvem der efterligner hvad. Politiblå skjorte, men i italiensk design. Sorte fornuftige sko, men spidse og modeagtige. Og naturligvis et lille veltrimmet skæg og glatbarberet hovede. Oppe på tredje sal blev jeg placeret i et pænt stort mødelokale med panoramaudsigt ud over byen, kunst på væggene og designermøbler i læder samt fladskærm fra B&O. Det virker som om de har fået en stor bevilling til indretningen, der skulle bruges lidt for hurtigt. Min venlige livvagt sidder så og kikker på mig i al den tid det tager mig at afskrive indsigten, selv om jeg tilbyder ham vi lige kunne ordne det ved en kopimaskine. Se de frigivne dokumenter!

Nu er det jeres tur - måske!
Nu er det op til jer andre at finde ud af, om dette blot var et lille hul i muren, eller om dæmningen er på vej til at blive brudt. PETs adresse er pet@politi.dk, og min ansøgning ligger fremme til inspiration. Mit bud er, at hvis I er dømt for "ulovlig" politisk virksomhed i en Koldkrigs-sag, og i andet offentliggjort materiale kan finde referencer til PET om lignende sager - så bind det sammen i en ansøgning om aktindsigt, og der er måske håb forude. Prøv det!

Aktindsigten i denne ældgamle sag foregik den 25. maj 2012. Læs ansøgning og svar, se de frigivne dokumenter om de 50 aktivister gemt hos PET og en analyse af resultatet i dagbladet Information - samt baggrunden for de overvågede fredsaktioner.