Overvågede fredsaktioner i 1985

Høje ret!

At trænge ind på et militært område er selvfølgelig ingen stor og heltemodig gerning. Det er en lille plat handling - uigennemtænkt og pjattet. Men det er en af den slags små etikettebrud, der er alt for få af herhjemme.
Den piller ved det allerhelligste, nemlig retsbevidstheden. Loven, politivedtægten, og de militære særlove er nærmest naturgivne størrelser. De skal adlydes - ikke så meget på grund af sund fornuft eller høflighed - men når loven nu engang findes, og er vedtaget således - så vil det virke nedbrydende på den almindelige retsbevidsthed, hvis den bare kunne overtrædes uden straf.
Lovovertrædelser straffes vigtigst af alt for lovens egen skyld. Dette er den ene side af sagen, men helt så konsekvent er virkeligheden ikke altid. Det er underligt nok ikke al lovovertrædelse, der virker krænkende på retsbevidstheden. Miljølovene krænkes konsekvent og bevidst, i få tilfælde med minimale bøder til følge. De store selskaber jonglerer med skattelovgivningen - og det værste der sker, hvis det bliver opdaget, er at de kommer til at betale det skatteunddragede beløb.
Vi har også en Grundlov. Den rummer store ord, også om Danmarks suverænitet. Det skal heller ikke tages for alvorligt. Når der uden om Folketinget afgives suverænitet fra Danmark til USA - er det underforstået, at det lovbrud, det er ikke et af dem, man snakker højt om. Nogle få kritiske røster rejser sig, men forstummer efterhånden mod tavshedens massive mur.
Når nu alle "ansvarlige" magtens mænd forklarer, at denne lille detalje i deres voksenverden - den har de helt bestemt selv tjek på, og den rager ikke os. Så bør jeg vel gøre som alle andre: Holde kæft og interessere mig for noget andet.
Det hverken kan eller vil jeg. Jeg er en lille, uvidende og naiv tåbe - men har dog forstået så meget, som at der under den arrede muld i Ravnstrup ligger en betonklump - og at der på markerne ved Vandel ligger andre mindre klumper. Disse sidste indeholder krigsudstyr, som tilhører USA.
Hvis USA mener at vi har krise i Danmark, har de lov til at landsætte deres soldater ved disse og tilsvarende klumper herhjemme - og bevæbne dem med indholdet. I den store klump vil så bærmen af det danske militære cirkus sidde. Dybt under jorden og i sikkerhed for den eventuelle krig, de har været med til at sikre grundlaget for.
Jeg fatter ikke, at kampen for at bevare Danmarks suverænitet skal vindes ved at lade det besætte af fremmede tropper, som vi oven i købet selv stiller baser til rådighed for. Jeg ser endnu mindre logik i, at den gruppe der har lov til at skjule sig i bunkeren i Ravnstrup, netop er den øverste hærledelse.
Efter en storkrig vil de eneste sikre overlevende være de selvsamme, der skabte krigen. En køn start! Jeg er blot en naiv dreng, som nok kunne ønske mig mange ting forandret - men ikke gennem krig og vold. Det ønsker jeg for alt i verden at undgå, og vil altid arbejde imod.
Jeg nægter at acceptere militæret, og dets "ret" til i mit og resten af samfundets navn at beslaglægge penge, mennesker og natur til sine uhumske formål. Jeg er bange for dets så selvfølgeligt vedtagne ret til magt.
Som en konsekvens af mine meninger gik jeg på campingtur ved NATO-bunkeren i Ravnstrup - og senere på skovtur ved forstærkningsbasen i Vandel. Herved søgte jeg at vise, at jeg ikke accepterer den militære tilstedeværelse der.
Det fjerner den selvfølgelig ikke - men hjælper mig dog til at overvinde min egen angst for krigen. At vise, at man ikke blindt behøver at følge uretfærdige love og beslutninger. Vores indflydelse på de store mænds handlinger er ringe - men det er ingen undskyldning for at adlyde dem. Ved at gå ind på de militære områder, og derpå nægte at forlade dem, har jeg brudt loven.
Ved at gå ind på de militære områder, og derpå nægte at forlade dem, har jeg brudt loven. Jeg vil derfor blive straffet, og magten regner dermed med at kunne undgå gentagelser, Det kan den kun, hvis jeg accepterer og frygter straffen.
Det gør jeg ikke - og min første handling udenfor denne retssal vil være at gentage denne min så forbryderiske handling, og gå ind på de militære områder igen.

- Vi gentog aktionen ved Ravnstrup-bunkeren. Et par militærfolk bad os forlade området, men politiet holdt sig høfligt på afstand, så vi ubekymret kunne bade i områdets dejlige sø.