PET holder fortsat alt skjult

Anmodning om aktindsigt - egenacces
Du har ved mail af 15. november 2009 anmodet om aktindsigt i eller bekræftelse af eksistensen af eventuelle registreringer og sagsakter, som FE måtte være i besiddelse af i relation til din person.
Det er FE's opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder mv. i udlandet, jf. forsvarslovens § 13, stk. 2.
FE hverken be- eller afkræfter almindeligvis spørgsmål om, hvorvidt tjenesten ligger inde med efterretningsmæssige oplysninger i en given sag, herunder i særdeleshed personrelaterede oplysninger. Årsagen er, at adgang til efterretningsmæssige informationer såvel konkret som over tid vil give indblik i tjenestens prioriteringer, fokusområder og kapaciteter, herunder af det informationsmæssige grundlag og af tjenestens kommunikation med eksempelvis udenlandske samarbejdspartnere. En indsigt i oplysninger om, hvorvidt en konkret person er registreret eller ikke registreret i FE's efterretningsmæssige virksomhed vil derudover såvel konkret som over tid undergrave varetagelsen af tjenestens opgaver. Retten til aktindsigt må derfor nødvendigvis begrænses pga. beskyttelsen af væsentlige hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og forholdet til fremmede magter, jf. offentlighedslovens § 13, , stk. 1, nr. 1 og 2.
FE er imidlertid bekendt med, at PET-Kommissionen – som følge af lov nr. 359 af 2. juni 1999 - i den offentliggjorte beretning i detaljer og med et ganske stort referencegrundlag har undersøgt og beskrevet adskillige personer, ligesom dit navn f.eks. optræder i kildenoterne i bind 12. Afledt af PET-Kommissionens beretning vil FE derfor fravige normal praksis. Det kan i den forbindelse oplyses, at FE ikke har registreret oplysninger om eller på anden vis er i besiddelse af sagsakter i relation til din person – bortset fra din mail af 15. november 2005 samt denne besvarelse.
FE vil afslutningsvis gerne beklage den sene besvarelse.

Begæring om aktindsigt i PETs registreringer om undertegnede I henhold til Lov om offentlighed i forvaltningen anmoder jeg hermed om aktindsigt i eller bekræftelse af eksistensen af eventuelle registreringer og sagsakter, som PET måtte være i besiddelse af i relation til undertegnede.
Jeg vil i den anledning henvise til nedenhængte brev fra oberstløjtnant L.C. Küseler fra Forsvaret Efterretningstjenestes Koordinationsafdeling. FE har på baggrund af PET-Kommissionen beretning valgt at fravige normal praksis, og har tildelt mig aktindsigt.
Jeg forventer naturligvis, at PET vil følge samme praksis.

Ved e-mail af 13. februar 2010 har De rettet henvendelse til Politiets Efterretningstjeneste.
Politiets Efterretningstjeneste har forstået Deres henvendelse således, at De anmoder om aktindsigt i alle oplysninger, som efterretningstjenesten måtte have registreret om Deres person.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Politiets Efterretningstjenestes formål først og fremmest er at forebygge, efterforske og modvirke de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13, hvilket vil sige forbrydelser mod statens sikkerhed og mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.
Politiets Efterretningstjenestes registrering og indsamling af oplysninger har navnlig til formål at virke som et arbejdsredskab for efterretningstjenesten i forbindelse med den efterretningsmæssige indsats.
Politiets Efterretningstjeneste er ikke omfattet af persondataloven, jf. § 2, stk. 11, og dermed heller ikke af lovens regler om egenacces.
Heller ikke efter forvaltningsloven er der adgang til partsaktindsigt i Politiets Efterretningstjenestes virksomhed. Det skyldes, at forvaltningslovens regler om partsaktindsigt alene gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og § 9, stk. 1. Det bemærkes herved, at Politiets Efterretningstjeneste ikke - som politidirektørerne i de enkelte politikredse - har kompetence til at træffe afgørelse i straffesager.
=ffentlighedsloven gælder i medfør af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ikke for sager inden for strafferetsplejen. Det betyder, at størstedelen af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed ikke er omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven. l de få tilfælde, hvor efterretningstjenestens virksomhed ikke er en del af strafferetsplejen, giver offentlighedsloven mulighed for, at aktindsigt kan afslås, hvis det kan skade efterretningstjenestens virksomhed at give aktindsigt, jf. navnlig lovens § 13, stk.1 , nr. 1-3.
På grundlag af den nævnte lovgivning er det Politiets Efterretningstjenestes faste og langvarige praksis, at der i almindelighed ikke- heller ikke ud fra princippet om meroffentlighed i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. - gives aktindsigt i oplysninger, som efterretningstjenesten har om en person.
Baggrunden for denne praksis er, at det vil kunne medføre afgørende skadevirkninger for Politiets Efterretningstjenestes virksomhed (med at overvåge, forebygge og modvirke forbrydelser mod bl.a. statens sikkerhed), hvis man gav en person indsigt (egenacces) i oplysninger, som efterretningstjenesten har om den pågældende. Efterretningstjenesten modtager således f.eks. i vidt omfang oplysninger fra samarbejdspartnere i ind- og udland, og det er en forudsætning for modtagelsen af disse oplysninger, at de alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives til andre. Hvis Politiets Efterretningstjeneste tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og kilder, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre personer i fare, men tillige mere generelt kunne få den effekt, at efterretningstjenesten ikke fremover modtager relevante oplysninger. En sådan udvikling ville påvirke efterretningstjenestens effektivitet og således kunne få indflydelse på den danske stats sikkerhed.
Det oplyses i almindelighed heller ikke, at efterretningstjenesten ikke er i besiddelse af oplysninger om en person.
Dette skyldes, at det også vil kunne skade efterretningstjenestens virksomhed, hvis personer, om hvem efterretningstjenesten ingen oplysninger har, fik dette at vide. Gjorde man det, ville en person, der ikke fik denne oplysning, modsætnings- vist kunne slutte, at efterretningstjenesten er i besiddelse af oplysninger om den pågældende.
Det skal således fremhæves, at et afslag på aktindsigt (egenacces) ikke er ensbetydende med, at en person er registreret hos Politiets Efterretningstjeneste, eller at efterretningstjenesten i øvrigt har oplysninger om den pågældende. Når en person, der ikke er registeret, ikke kan få oplysninger herom, skyldes det alene de ovennævnte beskyttelseshensyn.
Politiets Efterretningstjeneste har efter en konkret vurdering fundet, at der ikke er grundlag for at fravige denne praksis, hvorfor det ikke kan oplyses, om De er registreret, eller om efterretningstjenesten i øvrigt er i besiddelse af oplysninger om Dem.
Det tilføjes, at reglerne for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger, herunder om enkeltpersoners adgang til oplysninger hos efterretningstjenesten, for tiden overvejes i Udvalget vedrørende Forsvarets- og Politiets Efterretningstjenester. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i løbet af 2010.
Denne afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.