Fredsvalg 2026: Stem på de
mindst krigeriske kandidater!

Fredelig rangordning ud fra de opstillede partiers stemmetal og
politik. Utilfreds med placeringen? Henvend dig til partiet!

Af Tom Vilmer Paamand - marts 2026

Krigsstemmer
pix
pix
Alle opstillede danske partier går nu til valg på øget oprustning. Selvom der faktisk er ønsker om fredeligere løsninger i befolkningen, er der intet troværdigt fredsbudskab på stemmesedlen. Enhedslisten har dog stemt imod en stor del af galskaben, samt i lidt mindre grad også Alternativet. De er sammen de mindst slemme af krigspartierne - men helt klart kun i mangel af en mere gennemtænkt og solid fredsmulighed.

I et sundere politisk klima, kunne Radikale Venstre have tilbudt lidt kvalificeret borgerlig modstand, men partiets nuværende linje bliver overhalet fra højre. Nye Borgerlige, der ikke nåede at opstille, og Borgernes Parti stritter bedre imod at sende danske soldater på langfart, omend denne modstand skyldes fremmedhad. På samme vis med Dansk Folkeparti, der ligger på niveau med SF. Resten af partierne er langt værre...

Valgmulighederne er altså ret elendige, så stem ikke på partinavn, men undersøg og find den mindst krigeriske af dine mulige kandidater - en der om muligt tør trodse partilinjen. Stem personligt, og hold vedkommende offentligt fast på dette i hele den kommende valgperiode.

Lad os gøre dette folketingsvalg til et fredsvalg!

Herunder er partierne rangordnet fra fredeligst grøn til krigerisk rød - mest baseret på afgivne stemmer i det sidste tiår, for handling vejer tungt. Partierne beskrives ud fra egne ord, og med en oplysende kommentar.

Er du utilfreds med placeringen af dit yndlingsparti, så henvend dig
direkte til partiet, og bed dem forbedre deres politik!





Danske partier: Fra de mindre krigeriske til de værste
  1. - Et reelt FREDsparti findes desværre ikke :(
    Krigsstemmer..."… Mindsk spændingerne med Iran, og søg en fredelig løsning. Gå imod USAs ensidige angreb på uønskede regeringer, og tilbyd i stedet hjælp og forhandlingsmuligheder. Stabiliser samarbejdet om Arktis. Modarbejd atomoprustning. Opbyg forskning i ikkemilitær konfliktløsning og en tilsvarende udenrigstjeneste. …"
    OBS:
    Ovenstående programpunkter er både aktuelle og lidt forældede - for de kunne være behandlet i tide. Punkterne er en del af et længere forslag, der blev sendt til det nyvalgte Folketing i 2019. Desværre er det nemt at spå, men svært at få ørenlyd!
  2. Ø - Enhedslisten
    Krigsstemmer..."… Vores militær skal bruges til at forsvare Danmark og deltage i internationale missioner, som har mandat fra FN. Vi er kritiske over for NATO, som har deltaget i ulovlige angrebskrige, men NATO er i den aktuelle situation vigtig for vores fælles sikkerhed. Enhedslisten vil genoplive dansk forskning i freds- og konfliktløsning. …"
    OBS:
    Folketingets mest konsekvente NEJ-siger støtter nu oprustningen. Partiet har tidligere sendt Stinger-missiler til Ukraine og har også støttet diverse militære dumheder i Irak og Libyen, samt NATOs luftforsvar over Island.
  3. Å - Alternativet
    Krigsstemmer..."… skal være med til at styrke sikkerhed, retfærdighed og den regelbaserede verdensorden. Vi vil genopbygge og forstærke vores forsvar, vi orienterer os mod NATO-samarbejdet og et forstærket forsvarssamarbejde indenfor EU. Danmark skal prioritere forskning og undervisning i international konfliktløsning og fredsbevarende arbejde. …"
    OBS:
    Alternativet har stemt JA til krig seks gange - fx en koloni-agtig FN-operation i Mali, og kampfly til Baltikum. Samt var med på at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men foreslår også et center, der kan "agere spydspids inden for konfliktløsning".
  4. H - Borgernes Parti
    Krigsstemmer..."… Borgernes Parti ser hverken behov for eller ønske om en EU-hær. Vi mener, at et endnu tættere forsvars- og sikkerhedssamarbejde med vores nordiske naboer vil være både naturligt og styrkende for hele regionen – og hvor Danmark som en del af NATO står stærkt, troværdigt og i stand til at forsvare vores frihed i en urolig verden. …"
    OBS:
    Partistifter Lars Boje Mathiesen bekæmper tanken om "krigsskat", pengene findes ved et stop for "ikke-vestlig indvandring", mener, at Mette Frederiksen skræmmer danskerne, for Rusland er ikke en trussel - og Danmark skal fortsat købe kampfly i USA.
  5. F - Socialistisk Folkeparti
    Krigsstemmer..."… Afskaffelse af vetoretten i EU’s udenrigspolitik for en handlekraftig union. Med øget russisk aggression og et USA, der bevæger sig væk fra vestlige værdier som frihed og demokrati, støtter SF op om en fælles europæisk investeringsplan for oprustning. Konkret at EU-landene investerer minimum halvdelen af deres forsvarsbudget i Europa. …"
    OBS:
    I nyere tid har SF mest stemt for krig, undtagen tre gange i 2016-2018, hvor SF ikke mente, at kunne bidrage fornuftig vis. SF arbejder dog fortsat aktivt imod atomvåben, og støttede i 2019 at få genetableret den nedlagte krigskommission.
  6. O - Dansk Folkeparti
    Krigsstemmer..."… Vi skal genopbygge vores forsvar, lægge vores kræfter i Danmark og i vores nærområder i Østersøen og i Nordatlanten, hvor udgangspunktet bør være Totalforsvaret og Reserven – ikke højteknologi og eventyr i udlandet. DF vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvorvidt Danmark skal stille tropper til internationale opgaver eller ej. …"
    OBS:
    Partiet har stemt Nej tre gange, de to af dem om Mali - Danmark skal ikke være "verdens politibetjent", samt imod at støtte USAs angreb på houthier i Yemen.
  7. B - Radikale Venstre
    Krigsstemmer..."… En urolig verden betyder, at vi i højere grad end tidligere skal investere i vores forsvar. Et stærkere forsvar og beredskab er en forudsætning for vores evne til at stå op og stå imod den alvorlige sikkerhedspolitiske situation - behovet for troværdig afskrækkelse mod øst, hybride angreb mod undersøiske kabler og kritisk infrastruktur. …"
    OBS:
    Partiet blev grundlagt på krigsmodstand, men har i det sidste årti kun stemt imod krig, een gang. Partiet støttede dog i 2019 tanken om at få genetableret den nedlagte kommission til undersøgelse af de danske krige.
  8. C - Det Konservative Folkeparti
    Krigsstemmer..."… For Det Konservative Folkeparti er vores forsvar forudsætningen for alt, vi har kært. Det Konservative Folkeparti bakker op om den nødvendige genopretning af vores forsvar, der er blevet udsultet og nedprioriteret. Der er behov for at geare Forsvaret til den nye sikkerhedssituation, og investere i en fuldt kampdygtig brigade og flere F35-fly. …"
    OBS:
    Partiets enlige NEJ-stemme var i 2015 om Mail, og "et spørgsmål om prioritering af, hvilke konflikter vi skal involvere os i", for "Forsvarets personale har været spændt for hårdt for", og Mali er "en mindre vigtig konflikt".
  9. M - Moderaterne
    Krigsstemmer..."… er stolte over Forsvarsforliget, der sikrer massiv investering i forsvaret og en styrket og ligestillet værnepligt. Danmark hører naturligt til i kernen af NATO og EU. EU er skabt med det formål at sikre fred, stabilitet og velstand i Europa, og kan bidrage til at løse mange af de problemer, landegrænserne tidligere stod i vejen for. …"
    OBS:
    Moderaterne har ikke stor fokus på forsvar, men har stemt Ja til de to krigsforslag, de har nået at kunne stemme om. Partiet ønsker at erstatte værnepligten med en borgerpligt, der kan aftjenes i hele samfundet.
  10. Æ - Danmarksdemokraterne
    Krigsstemmer..."… Danmark er et lille land, men vi har historisk været et land, der tager ansvar for fred og sikkerhed i verden. Det skal vi fortsat være. Vi støtter NATO, og Danmarksdemokraterne ser NATO som den naturlige ramme for Danmarks forsvarspolitik. Danmarksdemokraterne ønsker, at Danmark lever op til NATOs målsætninger om investeringer i forsvaret. …"
    OBS:
    Danmarksdemokraterne har ikke stor fokus på forsvar, men har stemt Ja til de to krigsforslag, de har nået at kunne stemme om. Partiets forsvarspolitik er mest en hyldest til Danmarks veteraner, hvor "anerkendelsen skal være større"
  11. I - Liberal Alliance
    Krigsstemmer..."… Det er en hovedprioritet, at vi går forrest og lever op til de krav, som NATO stiller til os. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan vi får en stærkere reservestyrke, hvor tidligere værnepligtige og frivillige indgår i en veluddannet og mobiliserbar reserve. Regelmæssig træning og genindkaldelse er afgørende, hvis vi hurtigt og effektivt skal kunne styrke Danmarks forsvar. …"
    OBS:
    Partiet har stemt for al krig. LA står for en udenrigspolitik utvetydigt i NATO med USA i spidsen - men vil også afskaffe værnepligtens tvang og vilkårlighed, og lade frivillighed være det bærende element.
  12. A - Socialdemokratiet
    Krigsstemmer..."… Socialdemokratiet ønsker et stærkt, robust og moderne forsvar. Danmark og resten af NATO blev enige om at hæve forsvarsudgifterne til fem procent af BNP. Vi skal selvsagt opruste massivt, så vi bliver i stand til at forsvare os selv og vores værdier. Og vi skal fastholde og styrke vores støtte til Ukraines frihedskamp så længe, som det er nødvendigt. …"
    OBS:
    S har ikke stemt NEJ til krig i det sidste tiår, så partiets beskedne krigsmodstand ved starten af Irakkrigen er nu dyb fortid. Og partiet har i sine regeringsperioder intensiveret danske våbensalg til konfliktlande.
  13. V - Venstre
    Krigsstemmer..."… Vi vil afsøge muligheden en fransk atomparaply, komplementært til NATOs nukleare afskrækkelse og øvrige militære indsats. Venstre har fået løftet vores indsats til 3,5 procent af BNP i 2026. Et kvantespring, fordi Venstre har vist forsvarsvilje. Når det gælder danskernes sikkerhed, så kommer Venstre ikke til at gå på kompromis. …"
    OBS:
    Partiet har ikke mødt en eneste krigsbeslutning, de ikke kunne lide - og har just foreslået at øge antallet af værnepligtige over de næst ti år til 13.000, hvilket er en fordobling af det allerede vedtagne antal.



Find din mindst krigeriske kandidat til Folketinget


Både DR og TV2 har en opdateret liste over de pt mulige kandidater. Begge har også fået de fleste kandidater til at svare på en kandidat-test. Den hos TV2 ser mest relevant ud - med spørgsmålet om "Danmark bør bruge markant flere penge på forsvaret".

Så en måde at finde en brugbar kandidat på, er at gå ind hos TV2 til "Find en kandidat". Her skal du så vælge "Kommune", hvilket bringer alle de lokalt opstillede partier i dit område frem. Så bladrer du ned til det parti, du alligevel bedst kan lide, og trykker på knappen under: "Vis flere", indtil alle partiets kandidater bliver vist - nok omkring et dusin.

Klik ind på hver eneste og udvælg dem, som forhåbentlig har svaret "Helt uenig" på det nævnte spørgsmål - dette står under emnet "Udenrigs- og forsvarspolitik". Blandt disse få udvalgte kan du så vælge den mest troværdigt udseende kandidat. Herfra er det nemmeste så at brevstemme på forhånd - det gør du på dit bibliotek/borgerservice, kun til og med fredag den 20. marts. Ellers til valgdagen den 24. marts.


DR tilbyder kun et små-relevant spørgsmål om "Danmark bruger for mange penge på at støtte Ukraine", men forvirrende hvad "støtte" er i den forbindelse. Begge kanalers oversigter er dog generelt bedre end de fleste partiers hjemmesider, der mest præsenterer spidskandidater, og disse er sjældent fredsforkæmpere. En helt officiel liste over opstillede kandidater til folketingsvalget bliver først frigivet så sent som den 16. marts.

Erfaringerne viser desværre, at Folketinget i voldsom grad stemmer nærmest mekanisk efter rød blok/blå blok, også om forsvarspolitik. Oven i købet indgår alle partierne i de såkaldte clearingaftaler, som betyder at kun lige over halvdelen af medlemmerne deltager i afstemninger. Den aftalte flok sendes i salen som knaptrykkere, så stemmeforskellen mellem de to blokke alligevel fremstår uændret. Bundlinjen er ikke, at alting derfor er meningsløst - blot at revolution er besværligt :).


Det er naturligvis håbefuldt, hvis vi får krydset de mindst krigeriske kandidater ind i partiernes gruppelokaler på Christiansborg. Men en ting er at bruge stemmesedlen, for hvor det historisk har kunnet rykke, er i koordination med den daglige kamp for en ændret verden. I 1980erne stemte selv de borgerlige partier for afrustning, på grund af det folkelige pres nedefra - og det er den fredskraft, vi må have tændt igen i dag!



Den tilstræbt neutralt indledende beskrivelse af hvert partis politik er redigeret fra partierne egne hjemmesider. De runde symboler til højre for hvert partis tekst illustrerer deres stemmetal om danske militære udrykninger.

I cirklerne viser grøn farve stemmerne imod militære løsninger, røde er dem for. Stemmevægten er baseret på enhver støtte til militære løsninger (og dermed undtages FNs reelt fredsbevarende operationer) - men helt løsrevet fra al øvrig politik. Partier uden nyere stemmetal (
) er kun vurderet på deres uprøvede løfter, læst optimistisk.


Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2026 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.dk
< FRED.dk
Oversigt - Søg >