Danmark er vist nok fortsat en del af den store verden udenfor, men dette fremgik som sædvanligt
ikke af
politikernes valgkamp, hvor selv EU-valget mest fokuserede på meget interne danske forhold. Når der ikke er valgkamp, sender Folketinget gerne danske soldater ud til fjerne egne, hvor
danske interesser er på spil. Eller, som de oftest begrunder dette med, for at Bekæmpe Terror, af Hensyn Til Verdensfreden og Små Pigers Skolegang.
Senest har krigsudredningen ellers omhyggeligt påvist, at uanset sådanne officielle begrundelser givet til Folketing og befolkning, har
støtten til USA
i stedet kronisk været den afgørende motivation. Selv om offentliggørelsen af Krigsudredningen for få måneder siden
grundigt
trak bukserne ned på de "ansvarlige" i både nu- og fortid, blev også den omhyggeligt glemt i debatten.
Det samme gjaldt den voldsomme oprustning for kort tid siden, hvor militæret efter
få dages debat
fik tilført nye milliarder - imens de øvrige udenrigspolitiske værktøjer helt modsat er sparet væk i
"ødelæggende omfang".
Herunder er en optimistisk række af disse aktuelle, men glemte spørgsmål. Stillet med åbenlys hensigt, så det nyvalgte Folketing naturligvis omgående vil sætte dem øverst på dagsordenen - og finde fornuftige og konstruktivt fremadrettede løsninger!
Krigstrusler
-
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen advarede i
tide og utide
mod "truslen fra Øst" - hvorimod Forsvarets Efterretningstjeneste
ikke har set
tegn på russiske påvirkningsoperationer, og anser det for
usandsynligt,
at Rusland med overlæg skulle ønske en direkte militær konflikt med NATO.
Hvorledes vil det ny Folketing
stoppe
denne ubegrundede oppustning af trusselsbilledet, og i stedet finde stabiliserende samarbejdsformer?
-
I de nordiske samarbejdsorganer om Arktis, der ellers er kendetegnet ved afslappede løsninger.
har
USA
advaret
mod Kina og Rusland. Den danske forsvarsminister ville så opruste med
kampfly
til Grønland - på trods af, at den slags
tom symbolpolitik
ikke engang blev krævet deroppe under Den Kolde Krig.
Hvorledes vil det ny Folketing stabilisere samarbejdet om Arktis, så de sikkerhedspolitiske udfordringer ikke fører til en øget militarisering af området?
-
USA forbereder
åbenlyst
et angreb
på Iran,
støttet af Israel og Saudi-Arabien. USA har allerede sendt et hangarskib, planlægger at
sende tropper
samt har opsagt atomaftalen med Iran, og har påført landet voldsomme sanktioner.
Hvorledes vil det ny Folketing arbejde for at mindske spændingerne med Iran, og søge en fredelig løsning?
-
USA optrapper presset på Venezuela for et regimeskift, støttet
af Danmark
og EU mod en lovlig valgt regering.
De første kupforsøg er ikke lykkedes, men forsøget på at vælte landets regering fortsætter. USA har en ubrudt vane med at
udskifte
andre landes regeringer, fra 1800-tallet og frem til i dag.
Hvorledes vil det ny Folketing sadle om, fra fortsat at underlægge sig USAs ensidige angreb på uønskede regeringer, og til i stedet at tilbyde hjælp og
forhandlingsmuligheder?
Danmarks krige
-
Danske soldater er fortsat udsendt til
fjerne hjørner
af verden på missioner, det er svært at beskrive som andet end
mislykkede.
Hovedparten
af Folketinget har hidtil støttet enhver udsendelse af danske tropper, som regel uden konkrete overvejelser om mål,
midler
og konsekvens.
Hvorledes vil det ny Folketing omlægge sine internationale operationer, så de i højere grad faktisk hjælper på det problem, som danskere udsendes til at løse?
-
Irak- og Afghanistankommissionen
blev nedlagt.
I stedet er nu afsluttet en "Uvildig udredning af det historiske forløb af Danmarks militære engagement". Denne stærkt begrænsede undersøgelse har ikke haft det nødvendige fokus på juridiske og folkeretslige aspekter ved krigene.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre, at erfaringer fra de fejlslagne felttog fremover
opsamles,
vurderes og bruges effektivt til at finde fredeligere og mere effektive metoder?
-
I de samme timer, hvor
Krigsudredningen
fremlagde sin kritik af alle de skjulte beslutninger,
vedtog Folketinget
at endnu flere militære beslutninger fremover blot klappes diskret af i
Udenrigspolitisk Nævn.
Aktuelt ved at Danmark bidrager med en fregat til at følge et
fransk
hangarskib
- fordi ISIL etc.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre, at den slags militære udflugter også fremover får en grundig og offentlig behandling i selve folketingssalen?
EU-forbehold
-
Partier fra Alternativet over SF til Venstre gik til valg på at afskaffe Danmarks EU-forbehold, der hidtil har bremset en yderligere indsovsning i EUs fortsatte
glidebane
mod fælles militær planlægning og
udrykning
- selv om landene heldigvis fortsat ser
ret forskelligt
på verden.
Hvorledes vil det ny Folketing, fortsat ubundet ved
forsvarsforbeholdet,
bidrage konstruktivt og konfliktdæmpende i EU - i stedet for blot med endnu flere bomber?
-
EUs
Forsvarsfond
vil uddele mere end 10 milliarder kroner om året til
forskningshjælp
for EU-landenes våbenfabrikker. Danmark har forsvarsforbehold, men
dansk industri
søger gennem krumspring at få del i pengene - så danske universiteter i højere grad kan
gavne
danske våbensalg.
Hvorledes vil det ny Folketing i stedet arbejde for, at dansk forskning og danske universiteter (samt EUs) udvikler fredelige løsninger - og ikke krigsmateriel?
-
Danmark gik modig enegang, da "Udenrigsministeriet ikke
vil godkende
anmodninger om at udføre våben" til De Forenede Arabiske Emirater. Egypten og
Saudi-Arabien
- begrundet i EU-regler mod
ekstern aggression,
og på trods af at dansk industri ønskede fortsatte
millionsalg
til
disse
diktaturer.
Hvorledes vil det ny Folketing arbejde for, at dette midlertidige forbud udvikler sig til et permanent stop for våbeneksport med
statsstøtte
til konfliktlande - i hele EU?
Elektroniske angreb
-
USA & Omegn er gået i panik efter at Rusland med en forholdsvis
beskeden
indsats angiveligt har
påvirket
præsidentvalget derovre. Herhjemme og i EU har dette også skabt stor
bekymring,
men
forholdsreglerne
virker
unødigt
hæmmende og med stærkt
forudindtagede
resultater.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre, at Danmarks officielle tiltag mod Fake News ikke uforvarende eller bevidst begrænser ytringsfrihed og fri debat?
-
Det danske forsvar har
erklæret,
at det er klar til at foretage offensive cyberangreb (elektronisk krigsførelse). USA har i mange år
udviklet
og udført specialudviklede
virusangreb,
der siden har
bredt sig
- og fx kostede den danske shippingkoncern Maersk
milliarder
i ødelæggelser.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre, at dansk militær ikke uforvarende eller bevidst gennem elektroniske krigsangreb skaber konflikt og milliard-ødelæggelser?
Atomvåben
-
Rusland bygger nye
affyringsramper
i Kaliningrad. Danmark er
(stort
set)
atomvåbenfrit, men et par hundrede af USAs sprængklare atombomber står klar i Belgien, Holland, Italien og Tyskland, og vil i løbet af de næste år blive
opgraderet
til langt værre og
mere effektive
udgaver.
Hvorledes vil det ny Folketing markere sin modstand, og modarbejde denne atomoprustning hos vore nære naboer?
-
Verden er fortsat fastlåst i atomvåbnenes terrorbalance, men 122 lande har fået
vedtaget
et
FN-forbud
mod at fremstille og anskaffe atomvåben. Kun 38 er imod, nemlig NATO-landene inklusive Danmark - af hensyn til NATOs planer
om brug,
samt Israel, Rusland og Sydkorea.
Hvorledes vil det ny Folketing arbejde på at kunne underskrive denne traktat sammen med andre NATO-lande?
Omstilling til fred
-
Tilbage i 90erne faldt de danske forsvarsudgifter, og samtidig
voksede
udviklingsbistanden, så de to posteringer nærmede sig et fælles niveau.
Siden er bistanden dalet igen, så den nu ligger på knap det halve af forsvarsudgifterne, efter at militæret i år fik tilført mange
ekstra milliarder.
Hvorledes vil det ny Folketing omlægge de milliarder, der er sat af til sikkerhedspolitik, så Danmark atter satser mere på bistand end på militær?
-
"Fredspuljen
til ikke-militær konfliktløsning" blev
slagtet
efter et regeringsskifte. Tilsvarende kom Det Radikale Venstre forhastet til at glæde sig over
ekstra penge
til en
"Freds- og stabiliseringsfond",
som trods navnet helt havde fået byttet indholdet væk fra sin forrige
fredeligere
inkarnation.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre, at afsatte midler til fredelig udvikling fremover fastholdes for en årrække frem?
-
Forsvarsudgifterne løber løbsk, mens de øvrige udenrigspolitiske værktøjer modsat er
hårdt ramt
af sparekniven - og fredsforskningen er i dagens Danmark stort set
ikke eksisterende,
på trods af tydelige behov for at udvikle nye metoder til konfliktløsning.
Hvorledes vil det ny Folketing sikre forskning i ikkemilitær konfliktløsning samt opbygge en tilsvarende
udenrigstjeneste?
ALT DETTE PLUS meget mere, fx
et stop for militariseringen af Danmarks
gader og grænser,
den fortsatte oprydning efter Danmarks medvirken i
Afghanistan,
Irak,
Libyen,
Syrien...
Samt også, hvis nogen husker noget
om dette, i
Balkan
- og i det der
afrikanske land...
Vi kan dog fortsat glæde os over, at Danmarks forsinkede og fordyrede indkøb af
nye kampfly
har holdt politikernes lyst til nye angrebskrige lidt nede.
Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2019
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand