Suverænitet med kampfly er blot et NATO-påfund

Ingen internationale konventioner kræver at nationer har kampfly. Men NATO har opfundet et krav om, at dets medlemmer med minutters varsel skal kunne stå for et afvisningsberedskab mod fremmede kampfly. Ikke at dette gør den store forskel, for antallet af uvorne gæster i det europæiske luftrum er beskedent - og var faldende i perioden 2010-2014, på trods af forsidehistorier om det modsatte, fortæller luftfartsorganisationen Eurocontrol.

NATOs koncept for suverænitetshåndhævelse af luftrummet indbefatter kampfly i et afvisningsberedskab. Al retorikken om at Danmark behøver kampfly for at kunne eksistere som suveræn nation, så vi militært kan afvise krænkelser, skyldes forpligtigelser i NATO-medlemskabet. Dette bliver bare aldrig nævnt.


Grønland afgjorde spørgsmålet om suverænitet

Kampflyene har altså juridisk intet at gøre med håndhævelse af Danmarks suverænitet. Folkeretsligt er der nemlig godt styr på, hvorledes Danmark skal hævde sine grænser, og dette kræver ikke kampfly eller andet militært. Vilkårene blev sat gennem en kendelse om dansk suverænitet over Grønland ved den daværende Internationale Domstol i Haag i 1933, hvor modparten var Norge, der havde besat Østgrønland. Norges daværende forsvarsminister, den senere så omtalte Vidkun Quisling, gav i 1931 flåden besked på at være klar til kamp mod Danmark om nødvendigt.

I stedet blev sagen fremlagt for Den Internationale Domstol, hvor Norge fremhævede at Grønland var "a favourite resort of the Norwegian hunters, without Denmark having attempted to exercise sovereignty over those foreigners". Daværende statsminister J.C. Christensen bliver for retten citeret for i 1924 at have sagt, at: "As we have no warships in Greenland waters, nor any police-force capable of expelling the Norwegian hunters, we have no means of intervening."

Og dommen faldt omhyggeligt og netop på trods af dette. Retten var informeret om, at Danmark ikke militært kunne forsvare området, eller orkede at holde fremmede ude. Hvorpå suveræniteten blev fastslået som tilhørende vores svage stat, der i stedet blot havde sørget for, at statsadministrationen var udstrakt til hele sit rige.

Domstolen svarede nemlig, at Danmark gennem sin etablerede retslige situation i Grønland gennem tiderne havde udøvet sin myndighed over hele Grønland i tilstrækkeligt omfang til at skabe en gyldig suverænitetsadkomst, især gennem at danske love og traktater var gyldige for hele det grønlandske område. Retten lagde også vægt på, at Danmark i sit forhold til andre nationer havde inkluderet Grønland. Mest betydning fik det, at en norsk udenrigsminister i 1919 havde erklæret, at Norge respekterede den danske suverænitet over området - da Danmark til gengæld hjalp Norge i dettes krav på Spitsbergen.

Gennem eksemplet med Grønland er det altså internationalt accepteret, at Danmarks og andre nationers suverænitet ikke er afhængig af et militært afvisningsberedskab. På den tid var krigsskibe langt mere udbredte end kampfly, men at Danmark ikke havde indsat en stor flåde ved Grønland, påvirkede ikke dommen. Den blev stadfæstet før USA tog baser deroppe, der altså heller ikke rager denne afgørelse. Det drejer sig ikke engang om de militære hundeslæder, der først kom i drift som et midlertidigt værn mod tyske tropper fra 1941, og siden genstartet da Danmark kom med i NATO.


Civile organisationer holder styr på luftfarten

Den korrekte procedure, hvis egne fly eller andres nationers opfører sig dumt, er at notere det ned og kontakte de relevante myndigheder. Der er ingen krav om at øge risikoen ved selv at sende kampfly derop. Mere neutrale lande som Sverige har selv valgt at udføre Air Policing, mens fx Irland og New Zealand ikke gør det. Disse to lande har heller ikke kampfly, for mange nationer har fravalgt dette våben, som fx Bhutan, Burundi, Costa Rica, Gambia, Haiti, Mauritius, Panama, samt også en række NATO-lande.

I stedet har samarbejdsorganet Civil Military Interface Standing Committee konkluderet, at "the implementation of solid civil / military arrangements and coordination procedures are key to reducing the likelihood of serious incidents or accidents involving civil and military aircraft". Organisationen opfordrede derfor til øget dialog mellem de berørte parter samt en række tilsvarende civile tiltag, der allerede nu er blevet indført, fortæller Eurocontrol. Heller ikke her blev kampfly foreslået.

I krisetider, hvor en krig anses for umiddelbart mulig, kan militære alliancer finde grunde til at være vagtsomme over for naboerne. Air Policings umiddelbare effekt er her at hæve konfliktniveauet, og gøre en fredelig løsning besværligere. Da NATO er et samarbejde, må organisationens fastlåste koncept for "suverænitetshåndhævelse" med kampfly kunne forhandles. Her burde Danmark hjælpe med til at skabe flere tillidsskabende foranstaltninger som de nævnte, i stedet for militært at øge spændingerne og risikoen for katastrofer. NATOs oprindelige formål er jo at "bilægge enhver international stridighed ved fredelige midler".

Fodnote- og kildeliste