Danske våben solgt hemmeligt til Pakistan

I 2014 burde flaget være gået til tops på en dansk våbenfabrik, for staten godkendte en kontrakt, der åbnede for et hidtil ret lukket marked, nemlig Pakistans. Pakistan har konstant intern uro og grænsekonflikter, men det stod ikke i vejen for tilladelsen. Tværtimod kom den efter et målrettet dansk eksportfremstød for våbensalg - med danske officerer i rollen som sælgere i et land så uroplaget, at Udenrigsministeriet advarer turister mod det.

Men der blev intet flag hejst, og medierne fik ikke noget at vide. Tværtimod har fabrikken siden ihærdigt sørget for, at den store ordre står uomtalt både herhjemme og i resten af verden. Indlysende nok, for salg fra pæne Danmark til en slyngelstat som Pakistan er ikke normalt vejen til positive overskrifter. Og takket være Danmarks mørkelægning af al våbenhandel fandt medierne heller ikke selv frem til dette kontroversielle salg.

Justitsministeriet har tidligere kun givet nogle få midlertidige våbenudførselstilladelser for Pakistan. Værdierne for disse er ikke offentlige, men de er sandsynligvis af meget begrænset størrelse. I årevis blev større danske våbensalg til Pakistan afslået. Afslagene frem til 2011 er kendte, men det var sidste gang staten offentliggjorde en brugbar våbenstatistik, og det er også muligt at opstøve et par afslag mere de næste år. Tallene fortæller mest om en ihærdig sælger, for mange dropper umulige ansøgninger tidligt i forløbet - efter rådgivning fra Erhvervsstyrelsen og de danske efterretningstjenester. Afslagene til Pakistan er som regel givet efter to bestemte kriterier i EUs fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr:

Disse kriterier beskriver fortsat ret præcist forholdene i Pakistan. Selvom der er blevet lidt længere mellem terrorangrebene, har landet ikke pludselig fået noget indlysende blåt stempel, der kan forklare hvorfor Danmark nu betragter landet som en fredelig samhandelspartner. Udenrigsministeriet fraråder således fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Pakistans hovedstad på grund af stor risiko for social uro og terrorangreb.


Uro giver gode våbensalg

Uro betyder jo fast afsætning af våben må tanken være, når våbeneksport til Pakistan bliver godkendt. De mildere vinde er ikke en pludselig indskydelse, men skyldes en bevidst politik fra de seneste danske regeringer. Som led i projektet Open for Business fik også Pakistan sig en dansk forsvarsattaché som fast våbenpusher i området. Denne store danske indsats virkede, og i 2014 blev en af eksporttilladelserne fra den danske våbenkontrol overraskende stor, og denne gang var det ikke en slåfejl.

Ordren lød på omkring 426 millioner kroner. Handlen drejer sig ikke om skydevåben, men om dele til militære køretøjer. Et kvalificeret gæt er pansring, da kategorien er ML6 - Landkøretøjer og komponenter hertil, der specielt er designet eller modificeret til militær anvendelse. Pakistans panservogne er ofte brugt grej givet som støtte fra USA - og de er langt fra opgraderede til moderne standard. En række danske firmaer har erfaring med sådanne opgraderinger for det danske forsvar.

Frem til 2016 var der pludselig syv eksporttilladelser til Pakistan, heraf en mere til samme firma oven i den kendte. Om der er handler af tilsvarende størrelse bag disse er fortsat uafklaret, da Justitsministeriets officielle statistik for 2015 ikke har Pakistan med, og deres statistik for 2016 mod sædvane ikke er frigivet endnu. Til gengæld har EU frigivet sin statistik for 2016, der altså bør rumme de fortsat hemmelige danske tal. Under våbeneksporten til Pakistan står der underligt nok intet om Danmark, selv om de syv tilladelser hører hjemme lige der. Justitsministeriet roder fortsat rundt med tallene, om det så er bevidst eller ej...

Aktindsigt hjalp ikke her. Efter en langstrakt brevveksling med alt for mange overstregede ord besluttede Justits­ministeriet, at navnet bag den store ordre skal forblive hemmeligt - af følsomme konkurrencemæssige hensyn. Det blev dog omhyggeligt oplyst, at "firmaet ????????"" hidtil kun har udført våbendele for "???" mill. dkr på de to udførelsestilladelser"!

Syv udførselstilladelser viser, at Danmark har lukket døren op på vid gab for Pakistan ind til de danske våben. Og danske firmaer, blev sidste år inviteret til Pakistans gigantiske våbenmesse IDEAS, hvor deres produkter kunne afprøves på et skydeområde udenfor. Våbenudstillingens slogan er Arms for Peace!

---

Læs også:
Statslige milliardfejl i mørkelagt våbenkontrol
Skjulte våbensalg med ambassader som sælgere
Konfliktlande køber danske våben

---

---

Større åbenhed om våben i Pakistan end i Danmark

Centralregeringen i Pakistan har store problemer med randområderne, hvor selv en Osama bin Laden kunne finde husly - og har derfor konstant brug for pansrede køretøjer mod angreb fra sin egen befolkning. Landet har i de senere år målrettet forsøgt at komme ind i det pænere selskab, men landets udvikling af atomvåben står fortsat i vejen. Det samme gælder for arvefjenden Indien. Begge lande tabte sidst i 2016 kampen for at komme med i ikkesprednings-klubben Nuclear Suppliers Group, der blev anset for et vigtigt skridt mod at få normale handelsaftaler igen, efter tiden med sanktioner og økonomisk embargo i det meste af 1990erne.

Når det fortsat ubekræftede firma bag ordren afviser yderligere offentlighed i sagen, er der kun kvalificerede gæt og gravearbejde i fx pakistanske kilder tilbage. Problemet med at opspore en sådan gigantisk ordre er, at den faktisk er af beskeden størrelse set fra andre lande. Opgørelserne hos FN dækker kun store konventionelle våben, og af denne gruppe producerer Danmark meget lidt - elektronik i form af radarer og sensorer samt af og til mindre skibe. Bemærk også, at den angivne værdi af ordrerne er den tilladte udførsel, og altså kan blive mindre, hvis tilladelserne ikke udnyttes i fuldt omfang.

Det meste af fx Danmarks allerstørste våbenfabrik Termas militære produktion ender ikke i den slags internationale opgørelser - men noget af det altså i den danske stats statistikker, der bruger bredere definitioner end FN. Terma er ikke sandsynlig som afsender her - de mulige firmaer kunne fx være Falck Schmidt Defence Systems eller Sima Innovation, men de konkrete beviser peger mod en tredje mulighed. Og Pakistan er overraskende nok ret åben om våbenhandel - på visse områder langt mere end Danmark.


Det hemmelige firma må være... Composhield A/S

Kilder fra Pakistan afslører, at den danske panserproducent Composhield A/S arbejder tæt sammen med Pakistans regeringskontrollerede våbenfabrik "Heavy Industries Taxila". Fabrikken har annonceret, at deres Dragoon 2 AFV Fighting Vehicle udstyres med Composhields RPG-7 Protection, så de er beskyttet op til NATOs STANAG Level III standard. Det kan tilsvarende dokumenteres, at Composhield faktisk har levereret panseret til Pakistan.

Det overstregede firma har ellers fastholdt, at "det ikke blandt konkurrerende virksomheder er kendt, hvilken virksomhed der er tale om", og at deres "konkurrenter ikke skal få forærende" så følsomme oplysninger. Samt at leverancerne er "underlagt fortroligheds klassificeringer"(sic), som kan betyde "et ikke ubetydeligt krav fra kunden" etc. Dette har Justitsministeriet taget for et så afgørende argument, at de fastholder hemmeligholdelsen af navnet - selvom det umiddelbart lyder som det rene vås, for den danske våbenindustri har en størrelse, hvor rygterne flyver.

Men Composhield har altså beviseligt gennem de sidste år solgt til Pakistan, og alt tyder derfor på at samme firma står bag den hemmeligholdte store ordre. Firmaet sælger åbenbart også til fx De Forenede Arabiske Emirater, Libyen og Saudi-Arabien - men samarbejdet med Pakistan må opfattes som værende ret så kontroversielt, når firmaet ikke tør stå ved lige den eksportaftale. 2014-ordren gav efter det oplyste kun reelt salg i begrænset omfang, men salgene til Pakistan er fortsat for hemmeligholdte beløb i 2016.

Composhield A/S ligger nogle hundrede meter fra Termas fabrik i en forstad til Aarhus. Fabrikken har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og DTU, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds. Firmaet har søsterselskabet AMTANK Armor i USA, og deltager i våbenudstillinger kloden rundt.

De er også rigtig gode venner med den amerikanske våbengigant Lockheed Martin, der droppede sit milliardkrav mod Danmark i gamle modkøbsaftaler - og lod dem veksle til en støtte på kun 21 millioner kroner for Composhield til at produktudvikle og markedsføre firmaets produkter, samt yderligere en pæn sjat penge til universitetets forskning i samme.

I 2010 kort før de nye kontroversielle ordrer solgte Composhield tilsvarende beskyttelsesgrej til daværende præsident Muammar Gaddafi i Libyen, så firmaet er vant til at finde smutveje. Grejet nåede ikke frem, før FNs Sikkerhedsråd blokerede for salget.