Skjulte våbensalg fra danske ambassader

Danmarks årsrapporter om våbeneksport er afskaffet trods EUs regler. Ændringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Den sidste del er velkendt. Ambassaderne blev Open for Business som det hed, hvor "Forsvarsministeriet skulle støtte danske virksomheder - primært med relation til forsvars- og aerospaceområdet".

Konkret fik de såkaldte forsvarsattachéer med rang af oberster rundt om på ambassaderne nu til opgave også at yde eksportrådgivning - primært til våbenfabrikker. Der satses på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til - som fx Pakistan. Projektet blev skudt i gang marts 2012, og med Nick Hækkerup som forsvarsminister fik Forsvarsministeriet en forstærket rolle som sælger af danske våben:

"Visionen med Open for Business strategien er, at vi skal udnytte Danmarks gode omdømme som aktiv deltager i internationale operationer til at fremme danske industrivirksomheders afsætning på udenlandske markeder."

Forsvarsministeriet indbød sammen med Eksportrådet til konference for at skaffe samarbejdspartnere til Open for Business i august 2012. De danske våbenfabrikker mødte frem, og lærte om muligheden for at kunne bruge officerer som sælgere. Samtidig blev offentligheden omkring danske våbensalg meget praktisk minimeret.

Så trods fremstødet blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion. Medierne har aldrig boret særlig meget i våbenfabrikkernes virksomhed, men der var dog en smule omtale og fokus på dem en gang i mellem. Nemlig hvert år når de faste rapporter om Udførsel af våben fra Danmark udkom. De sidste udgaver var på et par hundrede sider, men dette stoppede brat i 2012, hvor rapporten blev afskaffet.

De sidste overskrifter lød: " Danske våbensalg viser tegn på milliardfald" og " Se hvilke lande Danmark sælger våben til". Ritzau sendte historien rundt, og de fleste medier bragte informationerne videre. Uden rapporten til at minde medierne om at Danmark fortsat sælger våben, blev der pludselig meget langt mellem beskrivelserne af Danmarks ret tvivlsomme kunder. Der har kun været en enkelt lignende beskrivelse, nemlig da DR efter grundigt arbejde fra egen gravergruppe i 2014 (lettere fejlagtigt) kunne fortælle, at "Dansk våbeneksport er mangedoblet på få år".


Tal skjult i uoverskuelige regneark

Et par år efter den sidste rapport om våbeneksport udkom i 2011, havde den daværende socialdemokratiske regering fortsat ikke fået skrevet nye, og valgte så diskret helt at stoppe for udgivelserne. Den efterfølgende borgerlige regering fulgte gladeligt trop, og denne brede politiske enighed om sammen at holde kæft om våbeneksport har samtidig sikret, at ingen sætter spørgsmålstegn ved beslutningen. (Fuld borgfred ligesom under bombeangrebet på Libyen samme år. Og en årsag til, at sandsynligvis ingen større medier vil viderebringe denne artikelseries dokumenterede afsløringer!)

Ordlyden på hjemmesiden blev fikst ændret fra at tilbyde de tidligere faste Rapporter om Danmarks våbeneksportkontrol til nu kun at levere Statistik over udførsel af militært udstyr til brug for Danmarks bidrag til EUs årsberetning til brug for Danmarks bidrag til EU's årsberetning" - i form af et ukommenteret regneark. Selv om rapporterne ikke havde haft meget kød på, fortalte de dog fx hvilke lande, der blev solgt til, og hvilke der fik afslag. Udenrigsministeriets Stabiliserings- og Sikkerhedspolitiske Kontor forklarer:

"Der er ikke udarbejdet samlede rapporter siden offentliggørelsen af udførselsrapporten for 2011. Siden 2013 har oplysningerne dog været tilgængelige i form af beskrivelser af rammerne for udførsler af våben og produkter med dobbelt anvendelse, sammenholdt med relevant statistik fra Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen vedr. hhv. udførsel af militært- og dual-use udstyr. Det statistiske materiale kan findes fra hjemmesiden."

De nævnte links er dog kun en sølle erstatning, for de væsentligste danske tal er nu kun tilgængelige i så forkrøblede regneark, at der ikke kan regnes med tallene. I de tidligere rapporter stod alle Virksomheder med tilladelse til at producere eller udføre forsvarsmateriel. Sådanne oplysninger er nu spredt omkring hos Erhvervsstyrelsen og blandet op med diverse andet, nemlig Virksomheder der har søgt om udførselstilladelse, anmodet om kundetjek eller fået foretaget teknisk vurdering af produkter. Listen er nu et rodsammen af de få regulære og de lidt flere ordreproducerende våbenfabrikker, men hovedparten er alt fra universiteter over medicinalfabrikker til Danmarks Meteorologiske Institut og Lego.

Dansk åbenhed om våbeneksport ligger under vore naboers, viste den mørke farvemarkering på Small Arms Trade Transparency Barometer. Justitsministeriets statistik om våbeneksporten for 2016 er fortsat ikke offentliggjort, og deres faste Beretning om tilladelse til fremstilling af krigsmateriel for 2015 udkom et år forsinket. Disse beretninger rummer kun antal og beskrivelse af tilladelserne, ofte blot så overordnet beskrevet som fx "Dele til F-16 jagerfly".

De tidligere større årsrapporter med lidt mere åbenhed ind til denne hemmelighedsfulde branche var kommet efter en lang kamp, indtil EU i 1998 endelig vedtog sit såkaldte Adfærdskodeks for våbeneksport, som også Aldrig Mere Krig havde arbejdet for. Udenrigsministeriet opfyldte de næste par årtier EUs udførlige krav om sådanne regelmæssige opgørelser og rapporter. Danmarks nye lukkethed er et brud på disse fælles regler om kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr, som kræver at hver medlemsstat offentliggør en national beretning om sin våbeneksport - og ikke at borgerne sendes på detektivjagt i et rodsammen af sammenfiltrede tal.

Det var nok ikke tilfældigt, at mørkelægningen af danske våbensalg kom samtidig med Forsvarsministeriets ny forretningsstrategi. Her satses nemlig på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til - som fx Algeriet, Egypten, Kina, Pakistan, Rusland og Saudi-Arabien. Nu skrive medierne kun ud fra våbenindustriens hvidvaskede pressemeddelelser, som når fx våbenfabrikanten Boeing fabler om at give Danmark 10.000 nye militære arbejdspladser.

Ved diskret at gøre den danske åbenhed om våbensalg endnu mindre, har vore regeringer fået bremset det regelmæssige fokus på emnet, som rapporterne gav anledning til. Hermed er borgere, medier og politikere klædt dårligt på til et kritisk blik på dansk våbenindustri i en tid, hvor alle lande hælder nye milliarder ud til militæret, og Danmark satser på at sælge til hvem som helst.

---

Læs også:
Statslige milliardfejl i mørkelagt våbenkontrol
Hemmelig kontrakt om danske våben til Pakistan
Konfliktlande køber danske våben

---

---

Sammenhæng og fabriksnavne er væk

Danmarks tidligere officielle rapporter om Udførsel af våben fra Danmark var ret udførlige, men manglede fortsat at binde de enkelte produkter og firmanavne helt sammen. Ud fra aktindsigt i de konkrete tilladelser, kombineret med baggrundsviden samt de overordnede oplysninger i regeringens rapporter, har Aldrig Mere Krig tidligere indsat de manglende firmanavne. Denne mulighed er nu gjort langt meget besværlig, da ministeriets tidligere rapporter er erstattet af en Statistik over udførsel af militært udstyr, samlet i langt mere uoverskuelige regneark.

Justitsministeriet har heller ikke lagt de foregående års lovbefalede Beretning til Det Udenrigspolitiske Nævn om tilladelser til fremstilling af krigsmateriel offentligt ud. Beretningen var tidligere stemplet fortrolig, mens den regelmæssigt blev "lækket" på hjemmesiden FRED.dk. Efter nogle års tovtrækkeri blev den gjort offentlig, da Justitsministeriet i foråret 1997 imødekom en begæring fra undertegnede om aktindsigt. Udgaverne siden 2011-14 er fortsat ikke til at finde officielt på nettet, men efter jeg begyndte at spørge efter dem, er de to nyeste udgaver dog just dukket op via Folketingets web. Kik selv med i de ellers skjulte rapporter, og se herunder en gennemgang af de få oplysninger, som det har været muligt at grave frem.

I den tidligere rapport var tabeller og grafer indbydende fremlagt, så journalister greb ud efter dem, og omgående skrev om dens informationer, så snart den udkom. Den trak på viden fra en anden god kilde, den lidt mindre pædagogiske Beretning til Det Udenrigspolitiske Nævn om tilladelser til fremstilling af krigsmateriel. Beretningen var tidligere stemplet fortrolig, mens den regelmæssigt blev "lækket" på FRED.dk. Efter nogle års tovtrækkeri blev hemmelighedskræmmeriet ophævet, da Justitsministeriet i 1997 imødekom en begæring fra undertegnede om fortsat aktindsigt.

Heller ikke disse beretninger har været offentligt tilgængelige på nettet siden 2012, efter at det års udgave som den sidste blev lagt frem på Folketingets net. Det er dog fortsat muligt at få nyere udgaver udleveret gennem langsommelig aktindsigt - så disse er naturligvis nu også tilgængelige i piratudgaver på FRED.dk. Dette løser ikke problemet med at de overordnede rapporter ikke længere udkommer, for beretningerne rummer udelukkende antallet af givne tilladelser og deres militære anvendelse.

Resultaterne fra de nationale beretninger samles i en fælles EU-årsberetning, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Desuden skal hver medlemsstat sende de øvrige medlemsstater en fortrolig årsberetning om sin eksport af militærteknologi, og om hvordan den lever op til de fælles eksportbegrænsninger. Danmarks har tidligere levet op at levere omfattende og åbne rapporter, men leverer nu et absolut minimalt indblik i nogle spredte tabeller og ubehjælpsomme regneark.

Det samlede antal for tilladelser er meningsløst uden sammenhæng med oplysninger om de tilhørende fabriksnavne, modtagerlande, omfang og værdiangivelser, som den fulde rapport tidligere gengav i sammenhæng. De tidligere rapporter oplyste nemlig navnene på alle virksomheder med tilladelse til at producere eller eksportere krigsmateriel, og opdelt også på alle dem, der blot havde fået behandlet en sag om udførsel af dual-use produkter. Sådanne med dobbelt anvendelse er militært nyttige produkter, som også kan finde civil anvendelse.

De danske regneark er pakket ind i PDF-filer på en måde, så det er umuligt at kopiere selve XML-arket ud, og benytte det til nemmere oversigt over de mange tal. Dets rubrikker hedder meget lidt oplysende fra ML1 til ML22, og så er det op til læseren at gætte sig frem til, at koderne ikke, som ellers angivet, skal findes i EU's Fælles Våben Liste - den rigtige titel er Den Europæiske Unions Fælles Liste Over Militært Udstyr, men uden den tidligere vejledning hjælper dette ikke meget på forståelsen.

---

Diverse svar fra ministrene

Spørgsmål nr. 113 til justitsministeren, besvaret 29. maj 2018: "Ministeren bedes oplyse, hvordan Danmark opgør sin nationale beretning om våbeneksport, som påkrævet af EU's fælles regler om kontrol med eksport af militærteknologi?"
"... Justitsministeriet udarbejder på baggrund af oplysningerne en statistik over tilladelser til udførsel af militært udstyr mv., som er meddelt det pågældende år. Statistikken indeholder oplysninger om antal og værdi af tilladelser til permanent udførsel af militært udstyr mv. fordelt på typer af materiel og det land eller region, der udføres til. ... Statistikken offentliggøres på Justitsministeriets hjemmeside. ..."

Spørgsmål nr. 115 til justitsministeren, besvaret 29. maj 2018: "Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt, at man i 2013 opgav forkerte tal til EU's statistikker om omfanget af dansk eksport af våben og produkter med dobbelt anvendelse, samt i bekræftende fald oplyse, om fejlen er blevet rettet."
"... Justitsministeriet kan oplyse, at der i statistikken for 2013 var en fejl i opgørelsen af antallet af tilladelser til udførsel af militært udstyr til USA og i opgørelsen over værdien af det udførte. Fejlen blev opdaget i 2016 og blev herefter korrigeret. ..."


Andre reaktioner

Information blev inspireret til artiklen: "SR-regeringen gjorde det i al hemmelighed lettere at sælge våben og overvågningsteknologi til diktatorer".

Partiet Alternativet har lavet et udspil om ambassadernes våbensalg, hvor de ønsker at: "det bør ikke være det danske diplomatis opgave at pushe militært isenkram. Forsvarsattachéerne skal hjemkaldes øjeblikkeligt".
[Fint nok - bortset fra at forsvarsattachéer - når de ikke sælger våben - kan have en fornuftig konfliktdæmpende rolle ved kontakten til især militære regimer.]



Fodnote- og kildeliste