Lad os gøre folketingsvalget
til et fredsvalg!

Krigen i Ukraine er det største problem, Danmark står overfor i dag. Danskernes oppustede leveomkostninger og krigen er uløseligt forbundet, og krigens afledte omkostninger er hovedårsag til prisstigningerne. Regeringen svar er endnu flere milliarder til oprustning, der alligevel ikke vil gavne Danmarks og danskernes sikkerhed.

Fredsbevægelsen bør føre valgkamp på, at Danmark skal hæve ambitionerne drastisk, ved at skifte til en fredsaktivisk udenrigs- og sikkerhedspolitik med konfliktløsningen sat helt i front. Danske politikerne skal prioritere globalt, på klima og velfærd i stedet for oprustning.

Krigen i Ukraine har kostet tusinder livet, drevet millioner på flugt og ødelagt byer og samfund. Krigen er også en trussel mod fred og sikkerhed i hele Europa, og har store sociale og økonomiske konsekvenser for hele verden.


Sanktionspolitikken og den gensidige økonomiske krigsførelse rammer de fattigste lande, hvor krigsrelateret fattigdom, fødevarekrise og hungersnød er blevet drastisk forværret – og i de rige lande stiger inflationen, mens energikrisen spidser til. Vestlig militær overlegenhed forhindrede ikke krigen i Ukraine. I dag er Rusland svækket økonomisk, politisk og militært, og alle kan se, at det russiske militær ikke er så effektivt, som man troede. Alligevel vil politikerne nu have yderligere oprustning og optrapning af krigen.

Danmark arbejder i øjeblikket ikke for at stoppe krigshandlingerne, men er med på at optrappe konflikten, så Vesten kan nedtromle Rusland i en lang og opslidende krig. Det er farligt. Ukrainere dør af det, og det risikerer at føre til at krigen breder sig, med brug af atomvåben som vil ramme os alle. Med Ruslands trusler om anvendelse af atomvåben er risikoen for en atomkrig større, end den har været i mere end et halvt århundrede. Selv om det er Rusland, der har ansvaret for krigen, så har Vesten et ansvar for hvordan man reagerer på krisen. Meget beror derfor på hvad NATO gør, og Folketinget har medansvar for at undgå atomkrig.


Danmark må skifte kurs og arbejde for at få krigen stoppet og skabe fred. Danmark bør bruge alle fredelige kontakter og diplomatiske forbindelser, og foreslå konfliktnedtrapning, våbenhvile og konstruktive fredsforhandlinger. Der bliver ikke en retfærdig og varig fred i Ukraine og Europa uden dialog og forhandling med alle involvererede parter, også Rusland.

På grund af krigen i Ukraine har Folketinget med Det Nationale Kompromis besluttet at bruge ekstra milliarder på våbenindustri og militær. Dette truer med at begrænse og udskyde nødvendige investeringer, som genopretning af danskernes velfærd og sundhed. Der er også brug for at genoprette fredsforskningen, og for massive investeringer for at stoppe klimaforandringerne. I stedet satses på mere militær.

Denne forhastede og kortsynede satsning ændrer kun lidt på, at Udenrigsministeriet og diplomatiet er skåret helt i bund. Disse blødere kriseværktøjer får dog tilført nogle millioner til at lappe huller med, for at "styrke Danmarks diplomatiske kampkraft", som aftalen naturligvis krigerisk beskriver dette. Imens bliver militæret grundigt polstret med milliardstigninger, og våbenindustrien støttes ivrigt med nye gyldne muligheder efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.


De humanitære og økonomiske konsekvenser af krigen er så alvorlige, at enhver seriøs folkebevægelse bør have modstand mod krigen som et af sine centrale krav i valgkampen. At presse på for en forhandlingsløsning om Ukraine, og udfordre Vestens og Danmarks katastrofale militære eskalering, er vigtigt hvis vi skal afværge en større humanitær og økonomisk katastrofe – både herhjemme og internationalt.

Den danske regering og deres vestlige kollegaer kan ikke forvente at kunne fortsætte deres krige, militære bistand og krigsomkostninger, og så samtidig oven på alle nedskæringerne forvente fred på hjemmefronten.

Valgkampen giver klimabevægelsen en mulighed for at forpligte politikerne til at opprioritere klimaindsatsen. Den giver fagbevægelsen mulighed for at kræve den nødvendige genopretning af velfærd og sundhedsvæsen. Og den giver fredsbevægelsen en mulighed for – i samarbejde med klima- og fagbevægelse – at kræve en bæredygtig sikkerheds- og fredspolitik, hvor klima, velfærd og fredelig konfliktløsning prioriteres højere end våbenindustri og militær.

Vi må bruge valgkampen til at forlange, at politikerne arbejder for fred og dialog. Stop krigen, for ukrainernes, velfærdens og klimaets skyld.

---