Undtagelsestilstand i Danmark [1:3]
De juridiske følger af krig

Første del: Krigens love er i kraft

Om Danmark er i krig, er underligt nok et uafklaret spørgsmål, som skiftende danske regeringer fortsat nægter klart at besvare. Spørgsmålet har mere end akademisk interesse, da en eventuel krigstilstand automatisk giver mulighed for den lange række af undtagelsesbestemmelser, som krydrer dansk lovgivning - og som vel at mærke har været i brug ved flere aktuelle lejligheder.

Militæret kalder selv den slags for " krigstidsbestemmelser", og den i beskeden grad bedst kendte og interessante er Forsvarslovens § 17, som bemyndiger forsvarsministeren til uden retskendelse at aflytte al din kommunikation uden retskendelse - men der er mange andre.

Hovedparten af mulighederne nævnt på listen her er indlysende nok ikke i brug for tiden, men det betyder ikke, at ingen af dem er det. Det kan nemlig dokumenteres, at flere af krigstidsbestemmelserne løbende har været aktiveret i nyere tid, og at der er blevet dømt efter dem i danske retssale.

Juridisk er det gamle begreb krig eller andre ekstraordinære forhold blevet udvidet, så det dækker nutidens deltagelse i væbnede konflikter i fjerne stater - samt både tiden før og efter. At krigstidsbestemmelserne beviseligt har været aktiveret for nogle danske love viser, at Danmark har befundet sig i den retsmæssige undtagelsestilstand, hvor det også er muligt at udnytte mulighederne i alle tilsvarende paragraffer.

Kun få personer er blevet dømt efter krigstidsbestemmelserne, men deres domme er interessante som dokumentation for Danmarks langvarige retslige undtagelsestilstand, hvis mulige konsekvenser for hele befolkningens retssikkerhed er voldsomme.

De dømte har været nuværende eller tidligere soldater, men også nysgerrige journalister og ansøgere om indfødsret er blevet ramt. Tidsmæssigt strækker de hidtil offentliggjorte tilfælde sig fra 2003 og Irak-krigen, til nutiden og Afghanistan-konflikten. Andre er blot blevet truet med, at den skærpede militære situation indbød til tilsvarende skærpede straffe.

Militær straffelov - nu med livstid for civile

I 2005 blev krigstidsbegrebet udvidet yderligere ved ændringer i den militære straffelov. Den slår nu cirkelsluttende fast, at "bestemmelser for væbnet konflikt finder anvendelse, når danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt". Og tilføjer meget løst, at "under truende udsigt til væbnet konflikt kan forsvarsministeren offentliggøre meddelelse om, at lovens bestemmelser for væbnet konflikt finder anvendelse". Hvordan ordet kan her skal fortolkes, må give fast arbejde til jurister.

Paragrafferne i den militære straffelov er ikke kun lavet for at regulere soldaternes opførsel, men " kriminaliserer også fjendtlige handlinger rettet mod forsvaret under væbnet konflikt" - altså at civil modstand mod netop det militære system kan blive straffet særlig hårdt. Med de indførte ændringer blev der i særlig grad skruet op for afstraffelsen af civile.

Hvis fx en journalist "røber en militær hemmelighed, hvis afsløring kan skade landets forsvar", kan straffen være fængsel på livstid, hvis handlingen begås "under væbnet konflikt eller under truende udsigt hertil". Dette er ikke bare en juridisk spidsfindighed, for også denne paragraf er der blevet truet med. Bemærk at også i disse tilfælde gælder, at "det ikke en betingelse for at pålægge straf, at gerningsmanden havde kendskab til, at militær straffelovs bestemmelser om væbnet konflikt var gældende", da "ukendskab til loven ikke fritager for straf". Afsnittet om "Forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed" har en upræcis formulering mod at "gavne fjenden eller skade det danske militære forsvar". Dette betegnes som "krigsforræderi", men trods alt blev dødsstaf fjernet fra loven allerede i 1978...

"Strafferammen for den person, som har lækket oplysningen om Jægerkorpset, er efter min klare vurdering helt op til livstid", forklarede professor i strafferet Jørn Vestergaard. Det har drejet sig om sager mod folk som de dejligt åbenmundede efterretningsofficerer Anders Kærgaard og Frank Grevil, jægersoldat og forfatter til Jæger-bogen Thomas Rathsack, samt diverse journalister og embedsmænd.

Om tidligere pressechef i forsvarsministeriet Jacob Winther vurderer Jørn Vestergaard, at "selv om han er civil, vil han blive omfattet af den militære straffelov, såfremt man vurderer, at Irak 2007 var en væbnet konflikt, og så taler vi altså en rigtig grim strafferamme. Der vil givet komme en diskussion, fordi vi var i Irak under FN-mandat. Men jeg har meget svært ved at se, at det ikke skulle være en væbnet konflikt. Ellers giver denne sag heller ikke mening, for det er netop blevet fremhævet, at jægersoldaterne risikerede at blive slået ihjel."


Syndefald og tallerkenvendinger

Danmarks skifte til krigsførende nation startede i 1990 under den konservative statsminister Poul Schlüter, der lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet militær flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Dette var efter årtiet med Alternativt Sikkerhedspolitisk Flertal var smuldret bort, da Det Radikale Venstre i 1988 realpolitisk hoppede med sine mandater over i en borgerlig regering. Så var ballet åbnet, og siden gik socialdemokratisk ledede regeringer i krig på Balkan - med mere.

Det største syndefald skete med invasionen i Irak i 2003, hvor et spinkelt flertal i Folketinget den 21. marts 2003 stemte for den borgerlige regerings beslutningsforslag ( B 118) om "dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak". Dagen før havde udenrigsministeren forklaret, at når "Danmark deltager i en væbnet konflikt aktiveres hele det folkeretlige kompleks af normer til regulering af væbnede konflikter og beskyttelse af ofrene - uanset konfliktens baggrund. I den aktuelle situation gælder, at deltagere i den militære aktion mod Irak, selvsagt skal overholde de gældende regler for væbnede konflikter. Endvidere gælder, at danske og andre koalitions-kombattanter skal respektere og er beskyttet af Genevekonventionerne."

Lige før selve afstemningen uddybede Forsvarskommandoen lidt modstridende, at Danmark ikke hermed officielt gik i krig med Irak: "Hvis Danmark var i krig, ville der træde en række særlige lovgivninger i kraft, og så ville dagligdagen formentlig se helt anderledes ud for danskerne. I denne situation stiller vi derimod styrker til rådighed for en militær operation i Irak under amerikansk ledelse. Der er stor forskel. Vi går ikke i krig", udtalte Forsvarskommandoens talsmand.

De danske soldaters faglige organisationer var ikke glade for denne udtalelse. I dagene op til afstemningen havde Hærens Konstabel- og Korporalforening og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark nemlig efterlyst klarere linjer. Usikkerheden gik på, at soldaterne kunne risikere at ende for en international krigsforbryderdomstol, hvis Danmark deltog i denne krig, der ikke var sanktioneret af FN og Sikkerhedsrådet. Denne usikkerhed var undertegnede i øvrigt direkte med til at opmuntre hos fagforeningerne.

Stærkt presset vendte Forsvarsministeriet derfor på en tallerken allerede den 22. marts 2003, altså dagen efter afstemningen, med en fax til Ritzau under overskriften " Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". I teksten blev det uddybet, at der havde rådet en "vis usikkerhed om, hvordan man kan betegne det danske militære engagement". Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at krigens almindelige retstilstand dermed var trådt i kraft, så de ikke var i risiko for senere at blive dømt som Illegal Combatants.

Som "tak" for modstanden indskærpede Forsvarsministeriet ved samme lejlighed, at der nu gjaldt forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov, såsom mytteri. Disse bestemmelser gælder formelt kun under væbnet konflikt, hvorfor Danmark altså nu officielt befandt sig i en tilstand af krig eller andre ekstraordinære forhold. Statsminister Anders Fogh Rasmussen var heller ikke længere i tvivl om tilstanden, og udtalte på et pressemøde efter afstemningen, at "nogle gange er krig nødvendig for at sikre frihed og fred".

Krigserklæringen til Irak er nu omhyggeligt fjernet fra Forsvarsministeriets hjemmeside, men en kopi kan findes her på FRED.dk.


Fortsættes i De juridiske følger af krig og afsluttes med Er Danmark fortsat i krig?

Fodnote- og kildeliste