Rusland har faktisk spioner i Danmark, afslørede DR i april 2023 i en ny
dokumentarserie.
Men
"vi vil ikke have spionage på dansk jord",
fastslog
en dansk udenrigsminister i april 2022. Deres fælles uvidenhed om virkeligheden virker desværre ikke påtaget, selvom russisk spionage er en højst besynderlig ting at "afsløre" eksistensen af, eller tro kan stoppes. Alle spionerer mod alle, og har altid gjort det.
Et tilsvarende uventet fejlskud kom i februar 2023 fra stjernereporteren Seymour Hersh, der ville bevise, at USA stod bag eksplosionerne på gasrørsledningen Nord Stream. De konkrete oplysninger i hans tekst viste sig dog hurtigt at være
lodret forkerte,
men påstanden blev alligevel bragt af DR - og så
trukket tilbage.
En gang i fortiden havde journalister og ministre adgang til dygtige fagfolk, der kunne skyde de mere absurde vinkler ned i tide, og vejlede i at få skruet tekster ordentligt sammen, så folk ikke dummede sig for grimt offentligt. Men mens DRs journalister ihærdigt fokuserede på desinformation fra Rusland, blev de selv ofre for en eminent vestlig påvirkningsoperation - vil Rusland
nok beskrive
forløbet.
Skyggekrigen
DRs journalister har
"gravet sig dybt ned i en dyster verden af russisk
spionage,
hemmelige operationer og desinformationskampagner".
Dokumentarserien "Skyggekrigen" serveres både
som TV,
som podcast
og på
engelsk.
Alle formater rummer den samme stak historier, serveret underholdende og skarpt - med masser af spændingsmættet musik, grynede billeder, skrattende lyd og aktionprægede sekvenser.
DR præsenterer velkendt russisk spionage som overraskende nyt.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at der foregår spionage fra begge sider", citeres nogle militæranalytikere godt nok for, man kun i en
baggrundsartikel.
Dette virkelighedstjek fik ikke journalisterne bag DRs dokumentarserie "Skyggekrigen" til at ændre kurs. Deres dokumentar beskriver spionage som en russisk foreteelse, som Putin åbenbart fandt på lige efter hans brutale angreb på Ukraine.
Dokumentaren fortæller flot om russiske
spionskibe,
men nævner ikke det indlysende historiske perspektiv i, at denne spionage er foregået
i generationer.
Tidligere under Østblokkens kommunistiske flag, hvor den blev imødegået af Vestmagternes egne spionskibe og -fly. Samt at denne omfattende indhentning af efterretninger naturligvis er fortsat efter Murens fald, og at fx Danmark og USA aktivt deltager i mummespillet.
Hvis man klikker dybt nok ned i de ledsagende artikler kommer lidt perspektivering frem, så journalisterne har altså hørt, at andre synsvinkler eksisterer. Sådanne
nuancer
er aktivt fravalgt i versionerne til tv- og radio, nok for ikke at dæmpe de hårdtpumpede spændingskurver undervejs.
DRs aktuelle spionjagt indgår i en
ambitiøs nordisk
satsning med Danmark ved roret. De danske gravere har tidligere modtaget Cavling-priser mm, og leverer faktisk også her en del grundigt gennemarbejdet journalistik. Men desværre i et underligt miskmask, hvor de virkelig relevante historier friskt er blandet sammen med nogle alt for opblæste bagateller uden reelt indhold.
Ruslands frygtede cyberangreb og kaskader af Fake News blev en fuser, men DR fremlægger det som en succes. Da Putin angreb Ukraine,
forventede
vestlige eksperter en moderne lynkrig, kombineret med
ødelæggende cyberangreb
mod landets offentlige IT-systemer. Realiteten blev en nærmest halvhjertet krig, der nok ødelægger og dræber, men kun i ringe grad har erobret landområder.
Lige så ringe står det til med Ruslands
digitale kampkraft
på nettet - bortset fra et flot
satellithack.
Eller hvad, for sådanne angreb, der rammer udenfor Ukraine, er netop en "skyggekrig". Ukraine og Vesten, og Rusland med, bliver konstant angrebet af hackere, men kun af
unavngivne
"aktører". Putin vil nemlig
ikke direkte
angribe Vesten, heller ikke via internettet, da han trods alt ikke er dum nok til at lave storkrig.
Uden afsender på angrebene, kan snart sagt ethvert PC-nedbrud frit tilskrives Putin. Denne
begrænsede cyberkrig
har ikke medført de frygtede permanente ødelæggelser hverken i Vesten eller Ukraine, men mest
irriterende nedbrud
af kortere varighed. Putin blev ellers berømmet som en fremragende strateg med adgang til imponerende teknologier for hybridkrig, men i stedet har trusselsbilledet ført til, at Vesten nu selv
har oprustet
voldsomt på området.
Hackerkrigen efterfølges i dokumentaren af en nærmest fiktiv trussel,
hvis skræmmende
flotte servering
hos DR må have udløst lønforhøjelser i Moskva:
"En enhed for psykologisk krigsførelse i Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, fører netop nu en påvirkningsoperation målrettet Norden".
GRUs højtprofilerede operation mod Danmark består af
en enkelt side
på dansk. Hjemmesiden er alligevel rigtig farlig, fortæller DR, netop fordi nyhedsartiklerne er skrevet på dansk. Og fremviser så kun denne ene side, uden at afsløre,
at den fremviste tekst er den absolut
eneste på dansk
- grimt maskinoversat, og med ringe nyhedsværdi.
Hele hjemmesiden hedder "Independent North", og dens øvrige håbløse tekster er heller ikke skræmmende. Der er også en engelsk
Twitter-konto
tilknyttet, men stort set ingen linker til disse farlige russere. Denne påståede propagandatrussel er altså minimal, og burde være sorteret fra.
Det samme gælder en tilsvarende talentløs operation, der også får
flot dækning
hos DR. Tre mænd med kiksede skilte har stillet sig i udkanten af andres demonstrationer rundt om i EU. Herfra blev lavet pressefotos, som skulle give indtryk af, at hele demonstrationen står bag deres NATO-kritiske budskaber. Ikke just en imponerende strategi, som da heller ikke er succesfuld.
På denne vis vil dokumentaren påvise, at
"Rusland forsøger at påvirke folkestemningen i Danmark". Men selvfølgelig gør Rusland dette - det gør alle lande, der vil opnå noget, så chok-effekten er igen begrænset. DR får i stedet dokumenteret, at russerne åbenbart er overraskende
elendige til
propaganda. Modtagerne i Danmark er
mest velkendte
"sølvpapirshatte" som
Mads Palsvig & Omegn,
der ikke kan bidrage stort til hverken udbredelse eller troværdighed.
Russernes flove forsøg på at opildne til ensidig krigsmodstand er naturligvis mere ødelæggende for den reelle fredsbevægelse, end den er gavnlig. Mindre gennemtænkte personer kunne tro, at fredsfolk er afhængig af en sådan "hjælp" fra Putin, og blot er betalte agenter for Kreml. Det kan i øvrigt være tilsvarende svært at forklare visse folk i fredsbevægelsen, at NATOs begejstrede tilhængere ikke er betalt af CIA.
I stedet for at opskræmme de nordiske befolkninger, kunne DR have brugt de
dygtigt indhentede
oplysninger til at grave et spadestik dybere. Givet folk noget perspektiv og brugbar information. Berolige, med korrekte oplysninger om hvordan al det der spioneri egentlig fungerer: At alle gør det, at der overvåges
alt for meget,
at det
alligevel
kan
være nyttigt,
og at det hele først blir
rigtig pinligt,
hvis offentligheden hører om det.
Og så måske grave ind til, hvad der kunne være et mere korrekt og
afdæmpet
fjendebillede. At de ovennævnte propagandaforsøg udføres af dårligt betalte russiske officerer langt fra magten - der måske godt selv ved hvor amatøragtige, deres aktioner er. Men som bruger alle kræfterne på dygtigt at bilde deres militære enhed ind, at de har udført et gigantisk propagandakup, trods de begrænsede evner.
Korruption er udbredt, og især i Rusland, så alle pengene til projektet kan ryge i
egne lommer,
samt til at få deres overordnede til at lade det ske. Meget af hvad Vesten kalder propaganda, er snarere bevidst
salgbare overskrifter
om næsten hvadsomhelst, der primært skrives for at få klik og dermed en indtægt. I øvrigt rummer
flere
af NATO-landene
tilsvarende
privatejede "troldefabrikker", som tjener stort på at skrive gode løgne.
Ruslands cyber-overmagt er en myte, velvilligt fortalt både i Øst og Vest. Virkeligheden, som DR kunne have fokuseret på, er at ligesom Putins utrænede soldater med punkterede dæk, så er de russiske cyberenheders kompetencer mest til pral og sølle hjemmesider. Skrønen om Putins styrke markedsføres fortsat både i Øst og i Vest, for så er der nemme
argumenter
til at oprustningen kan køre videre.
Journalisterne praler af
"kilder i den inderste del af de europæiske efterretningskredse". Det virker som om journalisterne er blevet så benovede over nærkontakten med Vestens egne spioner, at de har slået deres kritiske sans fra. At DRs gravergruppe har ladet sig håndfodre med et enøjet verdensbillede, og ikke formåede at sætte sin egen dagsorden. Efterretningsofficererne må internt have jublet over at få denne mulighed i nettet.
Læs mere om overvågerne
Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2023
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand