Quiz om krig og fred 2024

1. Hvad er Forsvarets Efterretningstjenestes syn på krigstruslen?

Rusland ønsker at undgå en direkte militær konflikt med NATO.

Der er stor risiko for at Rusland vil angribe sårbare NATO-lande.

FE skriver, at ”der aktuelt ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. Rusland vil fortsat med stor sandsynlighed være opmærksom på at undgå at udløse NATOs artikel 5”. På sigt kan Danmarks rolle som opmarch for NATO-styrker øge risikoen. Delaftale om Forsvaret, 2024

2. Har danske soldater ret til permanent at forlade militæret?

Soldater kan til enhver tid blive militærnægtere af samvittighedsgrunde.

Tidligere militært ansatte kan genindkaldes lige indtil pensionsalderen.

Kun værnepligtige kan nå at nægte. Unge, der har afsluttet værnepligten, skal stå til rådighed i fem år mere efter hjemsendelse. Tidligere ansatte hos militæret, med kontrakt efter 2019, kan blive genindkaldt lige indtil de når pensionsalderen.
Lov om forsvarets personel, 2019

3. Hvad kræves af NATOs medlemmer efter angreb mod et af dem?

Med væbnet magt at genoprette det nordatlantiske områdes sikkerhed.

Tage nødvendige skridt efter eget valg for at genoprette sikkerheden.

USA fastholder, at et militært svar blot er en frivillig mulighed: ”… hvis et sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af dem bistå ved straks at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige …”. NATO-traktaten, 1949

4. Fik Sovjet konkrete løfter om at NATO ikke ville rykke mod Øst?

Udenlandske styrker og atomvåben må ikke placeres i det tidligere DDR.

Et sådant løfte blev aldrig givet, hvilket Gorbatjov selv har bekræftet.

Ja. Mange mundtlige tilsagn, samt på skrift at ”efter tilbagetrækningen af de sovjetiske væbnede styrker fra den nuværende DDR, kan udenlandske væbnede styrker og atomvåben ikke udstationeres eller indsættes i den del af Tyskland.”
Traktat om Tysklands genforening, 1990

5. Hvem støttede 1980ernes NATO-fodnoter imod a-våben?

Alle borgerlige partier stemte for, at Europa bør blive atomvåbenfrit.

Den borgerlige regering modsatte sig alle oppositionens fodnoter.

De borgerlige stemte for, at Europa bør blive atomvåbenfrit. Konservative og Venstre støttede seks ”fodnoter” imod oprustning og atomvåben, fremsat af et "alternativt sikkerhedspolitisk flertal", og stemte kun imod 8 af dets 28 fodnoter.
Folketingstidende, 1982-1988

6. Støtter Danmark det generelle FN-forbud mod atomvåben?

Det meste af verden er med i forbuddet, så selvfølgelig er Danmark også.

Danmark er sammen med Rusland i det mindretal, der ikke vil støtte.

Nej, ikke endnu. 122 andre lande vedtog i 2017 en global FN-traktat mod a-våben. Forbuddet fik ikke støtte af Danmark, og heller ikke af Rusland, USA og de andre NATO-lande samt Israel og Sydkorea. I Europa har Irland og Østrig skrevet under. De Forenede Nationer, 2024

7. Har Rusland og Ukraine et energisamarbejde efter angrebet?

På krigens første dag blokerede Ukraine alle rørledninger fra Rusland.

Rusland sælger fortsat energi til Europa gennem Ukraines rørledninger.

”På trods af Ruslands igangværende krig i Ukraine fortsætter russisk gas med at passere gennem Ukraine på vej til europæiske købere.” Rusland betaler Ukraine over 5 milliarder kroner om året for transporten, og ville hellere bruge Nord Stream.
The Atlantic Council, april 2024