Fakta om NATO:
Våbenmagt er intet krav

NATOs forpligtigelse er at bilægge enhver strid ved fredelige midler. Våbenmagt er intet krav, men blot en mulighed!

Af Tom Vilmer Paamand - 2022

Se temaet
image Uanset hvad politikerne hævder, er NATOs hovedforpligtigelse ikke at stå klar med militær magt, men at bilægge enhver strid ved fredelige midler. NATOs egen traktat fastslår dette:

"Deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdigheden ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med FNs formål."


Artikel 5 er den eneste del, som NATO husker os på, som sin musketer-ed:

"Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige, for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed. ..."


Bemærk, at anvendelse af væbnet magt omhyggeligt er sat ud på et sidespor i traktaten. Våbenmagt er intet krav, men blot en mulighed. Der er siden kommet diverse delaftaler til, men dette er fortsat NATOs officielle grundlag. Artikel 5 forpligter kun medlemmerne til ved væbnet angreb mod en af dem at tage sådanne skridt, som hver af dem anser som nødvendige.

Denne analyse blev i maj 2022 omsider bekræftet af Udenrigsministeriet, der bl.a. svarede, at "de enkelte NATO-lande vælger dog selv, om og i hvilket omfang de ønsker at stille militære bidrag til rådighed for NATO’s operationer", samt at det "ikke altid er alle allierede, som bidrager militært til alle NATO’s militære operationer".

Udfordringen i disse så upræcise krav til alliancen ved angreb, har fx vist sig, når Tyrkiet har krævet Artikel 5-beskyttelse ved angreb fra Syrien, hvilket NATO blankt har nægtet. Modsat tilbød NATO til USA, at musketer-eden kunne træde i kraft efter 9-11. Dette blev til en direkte pinlig affære for NATO, da et fælles NATO-bidrag skulle hjælpe under regimeskiftet i Afghanistan - men fra langt de fleste medlemmer kunne "troppebidragene" tælles på få hænder, der oven i forsøgte at slippe for direkte kamp.

Bundlinjen er, at en fuldgyldig reaktion fra et NATO-medlem ikke behøver være militær, men fx kunne være en diplomatisk delegation til angriberne - for at forhandle om at få angrebet trukket tilbage. Resten af NATOs aftaler er underlagt dette fredelige grundlag - som Danmark burde leve op til.


Se en kort version i PDF-format.




Folketingets EU-Oplysning justerede lidt i en misledende NATO-omtale


I forbindelse med Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet juni 2022, søsatte Folketingets EU-Oplysning en kampagne, blandt andet med en række relevante "Spørgsmål og svar", som også kom ind på NATOs opgaver.

Et af dem skulle besvare, om "EU har en musketered ligesom NATO". I svaret blev beskrevet, at "EU-traktaten indeholder en solidaritetsbestemmelse, som forpligter landene til at hjælpe hinanden bl.a. i tilfælde af væbnede angreb". Og at "den bestemmelse bliver af og til sammenlignet med NATO’s musketered, men dækker ikke over det samme. Den vigtigste forskel er, at det i EU er op til medlemslandene selv at vurdere, hvordan de vil hjælpe."

Som nævnt gælder dette lige præcis også for NATO, så jeg anmodede Folketingets EU-Oplysning om at få rettet denne oplysning - hvilket ikke lykkedes. Men de var meget søde i kommunikationen :).


Og var til gengæld mere hjælpsomme med punktet: "Ændres forholdet til NATO, hvis forbeholdet afskaffes" hvor i der står, at "NATO er en militær forsvarsalliance, der garanterer sine medlemslande hjælp, hvis de bliver angrebet". Dette lignede næsten et reklameindslag, da det udelod en række af NATOs forbehold - hvilket netop er den luskede måde, NATO præsenterer sig selv på.

For sådan er virkeligheden jo ikke, hvor Tyrkiet som nævnt gentagne gange har bedt om militær hjælp ifht Artikel 5, men har måttet nøjes med "rådførsel" efter Artikel 4. Punkter kommer også til at mislede ved at udelader andre forbehold, som fx de af udenrigsministeren nævnte, men også de geografiske. Fx var Storbritanniens Falklandskrig et eksempel på, at et medlemsland blev angrebet, uden at dette faldt inden for NATOs rammer.

Folketingets EU-Oplysning søger naturligvis at besvare disse komplicerede emner så kort som muligt, men her gik det udover præcisionen, så svaret blev misvisende. Dette accepterede de, og påstanden om at garantere er nu væk, og kommaet bevidst upræcist ændret til: "hvor landene har lovet at forsvare hinanden" - så tak for det.


På et tredje punkt fik jeg dog heller ikke medgang, og det blev faktisk lidt værre nu. I starten på ovennævnte sætning står militær forsvarsalliance, der nu er suppleret med forsvare hinanden. Begge dele vildleder læseren til at tro, at en sådan hjælp må og skal være af militær art, hvilket jo netop ikke er et krav i NATOs traktat.



Helt den samme misinformation præger også en tilstræbt neutral oplysningskampagne fra DEO (Oplysningsforbundet Demokrati i Europa). Under titlen "Forsvarsforbeholdet - hvad stemmer vi om?" har DEO udgivet en 12 siders avis, der oven i købet er blevet bragt som indstik i annonceaviserne landet rundt.

Avisen er skrevet i samarbejde med netmediet OLFI, RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) og Atlantsammenslutningen med støtte fra Europa-Nævnet, for at "sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag". Her i gentages desværre reklame-påstanden, om at alle NATO-medlemmer skal "komme landet, der er under angreb, til undsætning med militær magt", hvilket udenrigsministeren som nævnt har afklaret ikke er korrekt...


Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2022 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand
FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >