Fakta om NATO:
Våbenmagt er intet krav

"Deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdigheden ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med FNs formål."

"Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant væbnet angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige, for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed. ..."

Folketingets EU-Oplysning justerede lidt i en misledende NATO-omtale


I forbindelse med Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet juni 2022, søsatte Folketingets EU-Oplysning en kampagne, blandt andet med en række relevante "Spørgsmål og svar", som også kom ind på NATOs opgaver.

Et af dem skulle besvare, om "EU har en musketered ligesom NATO". I svaret blev beskrevet, at "EU-traktaten indeholder en solidaritetsbestemmelse, som forpligter landene til at hjælpe hinanden bl.a. i tilfælde af væbnede angreb". Og at "den bestemmelse bliver af og til sammenlignet med NATO’s musketered, men dækker ikke over det samme. Den vigtigste forskel er, at det i EU er op til medlemslandene selv at vurdere, hvordan de vil hjælpe."

Som nævnt gælder dette lige præcis også for NATO, så jeg anmodede Folketingets EU-Oplysning om at få rettet denne oplysning - hvilket ikke lykkedes. Men de var meget søde i kommunikationen :).


Og var til gengæld mere hjælpsomme med punktet: "Ændres forholdet til NATO, hvis forbeholdet afskaffes" hvor i der står, at "NATO er en militær forsvarsalliance, der garanterer sine medlemslande hjælp, hvis de bliver angrebet". Dette lignede næsten et reklameindslag, da det udelod en række af NATOs forbehold - hvilket netop er den luskede måde, NATO præsenterer sig selv på.

For sådan er virkeligheden jo ikke, hvor Tyrkiet som nævnt gentagne gange har bedt om militær hjælp ifht Artikel 5, men har måttet nøjes med "rådførsel" efter Artikel 4. Punkter kommer også til at mislede ved at udelader andre forbehold, som fx de af udenrigsministeren nævnte, men også de geografiske. Fx var Storbritanniens Falklandskrig et eksempel på, at et medlemsland blev angrebet, uden at dette faldt inden for NATOs rammer.

Folketingets EU-Oplysning søger naturligvis at besvare disse komplicerede emner så kort som muligt, men her gik det udover præcisionen, så svaret blev misvisende. Dette accepterede de, og påstanden om at garantere er nu væk, og kommaet bevidst upræcist ændret til: "hvor landene har lovet at forsvare hinanden" - så tak for det.


På et tredje punkt fik jeg dog heller ikke medgang, og det blev faktisk lidt værre nu. I starten på ovennævnte sætning står militær forsvarsalliance, der nu er suppleret med forsvare hinanden. Begge dele vildleder læseren til at tro, at en sådan hjælp må og skal være af militær art, hvilket jo netop ikke er et krav i NATOs traktat.

---

Helt den samme misinformation præger også en tilstræbt neutral oplysningskampagne fra DEO (Oplysningsforbundet Demokrati i Europa). Under titlen "Forsvarsforbeholdet - hvad stemmer vi om?" har DEO udgivet en 12 siders avis, der oven i købet er blevet bragt som indstik i annonceaviserne landet rundt.

Avisen er skrevet i samarbejde med netmediet OLFI, RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) og Atlantsammenslutningen med støtte fra Europa-Nævnet, for at "sikre høj valgdeltagelse på et oplyst grundlag". Her i gentages desværre reklame-påstanden, om at alle NATO-medlemmer skal "komme landet, der er under angreb, til undsætning med militær magt", hvilket udenrigsministeren som nævnt har afklaret ikke er korrekt...