Trumps krigsmodstand er en myte - ligesom Obamas

I denne kaotiske tid under USAs præsident Trump trøster en del hinanden med, at USA trods alt opfører sig mindre krigerisk nu. At en ny præsident Clinton nok havde bombet mere og startet nye krige - mens Trump, trods alt det andet rod, holder sig nogenlunde ude af den slags skærmydsler. Beroligende tanker - men de passer desværre ikke.

Virkeligheden er, at Trump kaster langt flere bomber, og dræber mange flere med droner end sin forgænger - der ellers ikke holdt sig tilbage. Trumps krigsmodstand er en myte, ligesom Obamas. Og Trumps opgør med Irans atomaftale, Obamas pæneste eftermæle, har skabt kaos om Mellemøstens fremtid - hvilket trods alt er ret velkendt.

Mere kaos kommer af Trumps dummebøder - økonomiske sanktioner, som USA forventer resten af verden retter sig efter. Sådanne sanktioner kan knække de ramte lande, og altså skade lige så hårdt som et militært angreb. Sanktioner som kan være ulovlige ud fra FNs regler.

Men Trumps utrættelige galskab på andre områder skaber så mange overskrifter, at verdens mere almindelige ufred drukner i nyhedsstrømmen. Intet når at få megen sendetid, før den næste diplomatiske fadæse eller sexskandale rydder forsiderne. Aviserne rapporterer mindre fra krigene nu, for der sker simpelthen alt for meget andet saftigt.


Fred gennem styrke...

"Peace Through Strength", var indledningen på Donald Trumps forslag til sin kommende udenrigspolitik under valgkampen. Udspillet rummer en lang række stærkt modstridende fraser, såsom relevant krigskritik om at "Hillary Clinton's legacy in Iraq, Libya, and Syria has produced only turmoil and suffering".

Men Trumps plan for "a stable, peaceful world with less conflict", og "to avoid the endless wars" lovede samtidigt militær oprustning på alle områder: "Make America Strong Again". Nationalismen og ensretningen blev også meldt klart ud i planerne for USA som et "generous and inclusive society", indskrænket til at være for "one people, under one God".


Udenrigspolitisk kan Trumps faktiske handlinger nu tælles op. Trump overtog først og fremmest en Afghanistan-krig, hvor Obamas opskalerede indsats med over 100.000 soldater i kamp allerede var skåret ned til omkring 12.000. Dette antal har Trump kun forhøjet en anelse, men til gengæld har han fået bomberne til at regne ned i større omfang, end da kampene var højest i årene før.

Langt færre boots on the ground under Trump, men langt flere civile dræbt. USA angriber også i Irak, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen - samt underligt nok mere diskret i Libyen, men dette i langt større omfang end i tre af de andre tilsammen. Plus hvad der ellers passer USA, for etiketten Counterterror holder kampen i gang under diverse aktioner i 80 forskellige lande - og dette blot for årene 2017 og 2018.


Den bombeglade Trump...

Trump slynger trusler ud i uset omfang, ikke mindst om at USAs atomvåben er i incredible tippy-top shape. Selvom "We all should pray we never have to use it" advarer Trump Iran om at våbnene er locked and loaded, og at dette kan føre til Irans obliteration - udslettelse. North Korea will be met with fire and fury, og begge vil blive angrebet med en styrke of which this world has never seen before.

Undertegnede skrev i en kommentar kort efter at Trump blev præsident, at "positivt set må der blot heppes på den Trump der ønsker diplomati og ikke ødelæggelse - og krydses fingre for at den (atom)bombeglade variant af Trump ikke dominerer i hans rodede sind, når alverdens problemer bliver lagt frem på præsidentens skrivebord.". Men det blev altså den bombeglade version, der kom til at dominere. Her er yderligere en (absolut ikke udtømmende) linksamling med alarmerende overskrifter fra Trumps regeringstid:

• 2017: U.S. Drops Largest Non-Nuclear Bomb in Afghanistan
• 2017: U.S. Military's Presence In Middle East Has Grown 33 Percent In Past Four Months
• 2017: There Are Four Times More US Troops In Syria Than The Pentagon Said Previously
• 2018: Pentagon Used To Hide US Troops In Syria. Now It's Posting Videos On Twitter
• 2018: Trump wants to make nuclear weapons easier to use
• 2018: Trump inherited Obama's drone war and he's significantly expanded it
• 2019: Under Donald Trump, drone strikes far exceed Obama's numbers
• 2019: U.S. Bombardments on Somalia have tripled under Trump
• 2019: The US conducted more airstrikes in Afghanistan in 2018 than in the last decade
• 2019: The Deadliest Year for Afghan Civilians in Recent Record
• 2019: Trump Administration Steps Up Air War in Somalia
• 2019: Escalated civilian casualties at U.S. operations in Syria, Afghanistan and Somalia
• 2019: Trump Is Expanding America's Wars, Not Ending Them

Trumps positive side...

På den for Trump positive side må nævnes hans uhæmmede lyst til frit at mødes med sine titulære modstandere, hvilket irriterer Det Demokratiske Parti i en grad, så dette ofte kammer over i ren Kold Krigslyst.

Ikke mindst da Trump ser allermest glad ud, når han mødes med Ruslands leder Vladimir Putin. Deres gode forhold har desværre ikke ført til fornyet nedrustning, men tværtimod til ophævelse af alle de bedste atomaftaler - hvilket åbenbart var efter begges ønske. Trumps glæde over Putin bygger i øvrigt på en misforståelse - Trump troede Putin havde kaldt ham intelligent, fordi USAs aviser havde fejloversat det russiske ord for farverig!

Trump har på kluntet vis søgt at forhandle med det underlige monarki i Nordkorea. I høj grad uden at invitere de nærmeste naboer, hvilket ikke har hjulpet på processen. Desuden er Trumps tilgang så flagrende distræt, at Nordkoreas diktator fortsat sprænger store bomber for at blive hørt. Dialogen er ikke ny, da også Obama i sin tid selv skrev med Nordkorea, men nægtede at mødes på tomandshold. I stedet opmuntrede han til en fortsættelse af de daværende sekspartsforhandlinger, hvor alle naboer samt USA deltog.

Også den nødvendige dialog med Taliban startede diskret under Obama, og er heldigvis fortsat under Trump. Her gik det overraskende godt, indtil Trump tumlede for langt, og ensidigt inviterede Taliban på besøg hos ham selv i USA - ved årsdagen for 9-11 angrebet. Det blev for meget selv for Trumps eget republikanske parti, og Trump opfandt en grund til at erklære både topmøde og eventuel våbenhvile for død.


Obamas negative side...

I lutter kontrast til den åbenlyse katastrofe, som Trump er, elsker medierne Barack Obama endnu mere nu end da han var præsident. Alle har åbenbart glemt, at Obama gennemførte voldsomme overgreb mod USAs frie presse. I hans tid dykkede landet jævnt på ranglisterne over pressefrihed, fra en i forvejen pinlig 20ende plads, til efter otte år at slutte som nummer 41. Dette skete ikke mindst på grund af Obamas hårde linje mod whistleblowere, der blev fængslet i årevis - eller som Edward Snowden jagtet kloden rundt.

Obama lagde ellers ud med at få Nobels Fredspris, i 2009, baseret på ren og overmættet forventning. Han besøgte kort efter Danmark til COP15 klimakonferencen og almindelig hyldest, bortset fra enkelte realister. Og tiljubles den dag i dag fortsat her i landet under sine svinedyre foredrag til danske virksomheder, fortsat kun mødt af få kritiske røster. Men på det globale plan var der ingen grund til at juble, for Obama gik stort set ind i en krig hvert eneste år han var præsident: Afghanistan, Irak, Libyen, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen...

En god del af problemerne overtog Obama fra sine forgængere, og han gav dem så videre til Trump. Selve statsapparatet ruller ufortrødent videre, mens præsident og politikere hyppigere udskiftes. Mange opgaver kan derfor have været på vej igennem systemet i årevis, før de småtilfældigt serveres for folket af den nusiddende præsident. Hans magt er delt, så alle beslutninger efter diverse procedurer skal godkendes af Senatet, mens Kongressen står for lovgivningen - hvilket Trump hverken lader til at forstå eller acceptere.

---

Fodnote- og kildeliste