USAs præsident har med sine grønlandske fantasier
fornærmet
en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark.
Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske
baser
og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus. Danmark har mest haft valget mellem høfligt at se på, når elefanten trampede sin selvvalgte sti gennem musens skov. Eller at underskrive en aftale, om at det måtte den skam godt - hvorpå elefanten uhæmmet brød alle rammer.
Alligevel fortsatte begge parter med at smile til hinanden. De skiftende præsidenter havde udspekulerede diplomater med til armvridningen, der derfor så nydelig ud på afstand. Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af
underhåndsaftaler
om atomvåben, kæmpe raketbaser uden
tilladelse
og
aflytningsskandaler.
I stedet burde for længst have sat hælene i, for lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing. Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. At der kun smiles, så længe vi adlyder blindt. Og hvor lidt USA har gidet lytte, når Danmark en sjælden gang har tænkt lidt selvstændigt.
Trump er ildeset
kloden rundt,
og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA.
En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning.
Netop mens denne mand, som aldrig selv lytter, er i front derovre. Mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken. Mens USA truer
England,
Grækenland
og
Tyskland
med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da
supermagten
USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen.
Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den
uberegnelige
familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres
småsenile
frontfigur, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger.
Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så "bliver normalt igen". Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen.
Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark rækker hånden frem til USA - og forlanger en konstruktiv dialog om vor fælles fremtid.
Fodnote- og kildeliste
Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først
bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay:
©pdateret
2019
- WebHamster@FRED.dk:
Tom Vilmer Paamand