FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Mere åbenhed - men for få fakta Officiel rapport viser for første gang navnene på de danske våbenfabrikanter - men meget lidt om hvad de egentlig laver. Af Tom Vilmer Paamand - november 2002
Se temaet

Danske firmaer sælger våben til lande som Israel og Eritrea, der er kendt for væbnede konflikter. Det sker ud fra vores pæne politik om, at vi ikke sælger til områder, hvor forholdene er så ustabile, at der er risiko for væbnede konflikter...
Konflikten mellem vores officielle politik og den reelle praksis fremgår uden kommentarer af regeringens nye rapport om Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2000/2001.
Den nuværende regering støtter våbensalg til Israel, som også de forrige gjorde det. Vi kan alle se i tv-avisen, at våbnene vil blive brugt. Eksporten til Israel er hjulpet på vej af nye og nemmere regler, der diskret blev indført i maj 2000. Dem glemmer rapporten helt at nævne, selv om det vel ikke er noget at skjule.
Rapporten er ellers et klart fremskridt og indeholder langt flere oplysninger, end der tidligere er frigivet - men det er også nemt at forbedre sig, når Danmark tidligere har være kendt som landet med den ringeste åbenhed om våbenproduktion og -eksport.
Udgivelsen har været længe undervejs. Denne "årlige rapport" er udsendt november 2002 og dækker både 2000 og 2001 for at indhente forrige års manglende rapport.
Ikke mindst de nye lister over firmanavne er et markant fremskridt, selv om de ofte optræder i flere varianter, hvor stavefejl ikke er rettet, for eksempel Büsch i stedet for Brüsch.
 
Iran, Libyen og Rusland
Det er dog fortsat et mysterium i rapporten, hvad disse firmaer egentlig handler med. Produktet kaldes "forsvarsmateriel" og begrebet bruges uden at det på noget tidspunkt forklares, hvad det betyder eller hvad de danske firmaer reelt sælger.
Eksport og produktion af våben er reguleret gennem en lang række omhyggelige danske og internationale regler. Rapporten gennemgår nydeligt disse love og deres konsekvenser, uden på noget tidspunkt at blive så konkret med eksempler, at det kan bruges til noget.
Reglerne for eksport er mere specifikke om hvad der er våben, end reglerne for produktion. Listerne over firmaer, der eksporterer våben, er derfor meget længere, end over de producerende.
"Dual use" er produkter, der både kan anvende civilt og militært. Eksporten er reguleret af en lang række internationale konventioner. Blandt kunderne til disse produkter fra Danmark er regimer som Iran, Libyen og Rusland. Rapporten anfører, at listen over modtager-lande ikke er komplet - og skaber derfor grobund for en undren: Med så grimme lande på listen, hvem i al verden har de så ikke villet fortælle om? [der er ikke flere registrerede]
Listen over eksportører er meget lang, men indeholder en del navne på firmaer, der også i andre sammenhænge tidligere har budt sig til for militære ordrer, som Brüel & Kjær, F.L. Smidth og JAI. Andre firmaer med indlysende "dual-use" produkter mangler. Et eksempel er militære software-udviklere som IFAD, Infocom A/S, Maersk Data A/S og Systematic A/S.
I maj 2000 ændrede Justitsministeriet afgørende på årtiers praksis om våbeneksport. Dette nævner rapporten slet ikke [jo, men meget diskret]. Ændringen skete diskret og uden debat blot ved at sende et notat til Folketingets Retsudvalg. Notatet fastslog en ny og meget løsere praksis for tilladelse til våbeneksport.
I notatet stod, at "der som hovedregel bliver givet tilladelse til udførsel af underleverancer af dansk producerede dele til ikke-dødbringende materiel til EU- og NATO-lande uden krav om oplysning om eventuel reeksport, når ansøgningen vedrører bi- og multilaterale samarbejdsprojekter mellem militære myndigheder i Danmark og disse lande".
Denne beslutning giver meget frie rammer for dansk eksport, så vi i disse tilfælde ikke længere har indflydelse på, hvem den eventuelle slutbruger er. "Ikke-dødbringende materiel" er overraskende nok for eksempel F-16 fly. Et kampfly er nemlig i sig selv "ikke-dødbringende", men kun en "våbenplatform".
Af uransalige årsager er denne voldsomme ændring slet ikke omtalt i den nye rapport, der ellers dækker både året for vedtagelsen og det følgende år, hvor ændringerne er blevet anvendt.
I stedet forklarer rapporten, at der i de seneste år slet ikke er sket ændringer i den administrative procedure for behandling af udførselstilladelse, og henviser derfor til beskrivelsen i rapporten for 1999.
 
Ingen våben til Israel
Våbenfabrikken Termas salg af dele til F-16 fly, som ender i Israel, sker via USA, som er en venligtsindet partner. Det er en ren ekspeditionssag at give tilladelser til eksport til USA, og Danmark har reelt fraskrevet sig enhver indflydelse på hvor det færdige produkt ender.
Terma er ret åben om sin våbenproduktion og skrev direkte i sin ansøgning, at Israel ville være den endelige modtager - men havde egentlig ikke behøvet at nævne det. Eksporten vil jo i praksis gå til USA.
Justitsministeriet har konsekvent benægtet, at der er givet tilladelse til våbeneksport til Israel i 2001 - samtidig med at det har bekræftet, at Terma fik tilladelsen i 2001. Termas eksport til Israel fremgår heller ikke af den aktuelle rapport.
Forklaringen kan muligvis være, at våbeneksporten til Israel er noteret som en handel med USA [Ja]. Efter liberaliseringen er der ikke længere styr på hvor produktet ender henne - og det gør de fine lister over modtagerlande meget mindre interessante.
USA er kendt for at levere våben til en hver skurk, som de magtpolitisk har behov for at alliere sig med. Aktuelt er for eksempel Pakistan en af de gode venner. Danmark har afslået en handel med Pakistan, der vel så blot vil kunne modtage de ønskede våbendele fra Danmark via USA. [Ja]
Ændringen af praksis forklarer fortsat ikke hvorfor Danmark i årtier har leveret våben til et land i stort set uafbrudt krig som USA, samt til ustabile regimer og spændingsområder som Eritrea, Sydkorea og Taiwan.
 
Uden offentlig debat
Rapportens store nyhed skulle være, at værdien af våbeneksporten nu bliver beregnet, hvad der hidtil ikke har været statistisk materiale til. Danmark var indtil denne rapport det sidste land i EU, der ikke oplyste værdien af landets våbeneksport.
Den er for år 2001 sat til 570 millioner kroner for varer udført med eksporttilladelse som forsvarsmateriel. Tallet for 2000 er i tabellerne sat til 230 millioner kroner, men det er noget sjusk. Beløbet dækker kun det andet halvår og er behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke kan bruges.
Samtidig er selve begrebet værdi ikke ordentligt defineret. Den eneste brug, jeg umiddelbart kan se, er til kommende sammenligninger mellem forskellige år. Tallet er værdiløst, når det står alene som her.
I følge rapporten for 1999 vurderede Dansk Industri, at den samlede værdi af hele våbeneksporten er knap fire gange større - 20 milliarder kroner. Dansk Industris vurdering dækker også produkter, der er eksporteret uden særlig tilladelse, men tallene er altså ikke umiddelbart brugbare eller sammenlignelige.
Justitsministeriet har i maj 2001 nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere de spørgsmål, som kontrol med udførsel af våben giver anledning til. Arbejdsgruppen består ikke af politikere, men af embedsmænd fra ministerierne.
Gruppen forventes at fremlægge et resultat i første halvår af 2003, så optimistisk kan jeg glæde mig over, at der nu både er en anelse flere oplysninger på bordet, og en arbejdsgruppe der vurderer vores mangelfulde lovgivning. Desværre tvivler jeg på, at gruppens arbejde kommer til at gavne fredens sag.
Mine skriverier er fortsat i for høj grad baseret på gætterier, da de relevante oplysninger om danske våbensalg fortsat ikke er tilgængelige. Dette er en stor demokratisk mangel, da det af indlysende årsager ikke er muligt kvalificeret at debattere et emne, som holdes skjult for offentligheden.
En europæisk kollega ringede og spurgte mig hvornår det danske parlament næste gang skulle diskutere våbeneksport. Jeg måtte beskæmmet forklare, at der ikke er nogen formel årlig debat på området.
Selv politikerne står i voldsom grad uden oplysninger, der kunne give en reel åben debat om emnet. Det afhjælper rapporten kun i meget beskedent omfang.

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2000/2001 - Udenrigsministeriet november 2001

Se også nogle opklarende officielle svar, samt behandlede data fra rapporten år 2000 og år 2001.
 
Produktliste
 
Rapporten fortæller intet om, hvad danske firmaer reelt producerer. Den eneste produktliste optræder under afsnittet om "dual use", hvor rapporten nævner "en række typiske produkter" som:
Laboratorieartikler, magnetometre, programprodukter/software, elektroniske komponenter, fiber/trådmaterialer, datamater, elektronik, følere og lasere, optiske dele, optiske fiberkabler, gasmonitorer og elektroniske kredsløb, integrerede kredse, krypteringsprodukter, pumper og kameraer.
Monitorer, analysatorer, hydrofoner, krypteringsprodukter, udstyr og reservedele til varmeanlæg, udstyr til scanning med ultralyd, laboratorieartikler, anlæg for behandling af gasser samt udstyr til spildevandsrensningsanlæg, stjernekamera, målevogn, dele til røgrensningsanlæg, brugt reaktorbrændsel, undervandsfartøj, varmeveksler, pumper, fiberlasere og produktionsanlæg til fremstilling af absorberende materiale.
 
Se i stedet fx listen over tilladelser og firmaernes egne sider.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret november 2002 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand