FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Overvågede fredsaktioner i 1985 Nogle små fredsaktioner har fået ny aktualitet efter at det har vist sig, at PET fortsat har deltagerne registreret 27 år senere. Af Tom Vilmer Paamand - maj 2012


Aktionerne foregik i 1985 hvor March for Liv aktionerede lokalt på tværs af landet mod mange former for uretfærdighed, som forurening, apartheid og krig. Jeg har fået aktindsigt i min PET-registrering om to episoder hvor vi "indtog en plads på Det Militære Øvelsesområde ved Finderup/Ravnstrup", og senere "trængte ind på Flyvestation Vandels område ved at entre et 2 m højt ståltrådshegn". Begrundelsen for aktionerne var at disse NATO-anlæg gjorde atomkrig mere sandsynlig, i stedet for at forhindre krig.

Registreringen nævner også et par tilsvarende aktioner, som kollegaerne fra The International Nonviolent March for Demilitarisation samtidigt foretog i Danmark. En række udlændinge er her registreret efter en "demonstration foran firmaet Standard Kirk Electric", der producerede militært udstyr, samt for endnu en "ulovlig indtrængen på Flyvestation Vandels område".

Ved Ravnstrup-bunkeren havde en flok gæve kvinder anlagt Kvindefredslejren som protest. De søgte forgæves at få svar på en række konkrete spørgsmål om bunkerens formål og funktion. Selv opfordrede vi til, at det dengang nybyggede anlæg blev "ombygget til vinteropbevaring af økologiske grønsager".

Under besøget i 1985 på det smukke naturområde, som militæret holdt besat ved Ravnstrup, sad vi og sang på tværs af søen over mod og med kvindernes Fredslejr. Politiet kom sent på natten i en imponerende slagopstilling. Deres politibusser og -biler omkransede vores lille flok med kulørte lys, sirener og bjæffende hunde, alt i rigeligt antal. Vi gjorde ingen modstand, men blev alligevel slæbt ud, selv om dette var overflødigt.

Jeg var ung og ubetænksom, og fik derfor problemer med en lille politimand, der tog det hele alt for personligt. Han havde lyst til at se mig græde, og pressede al sin vægt mod mit bøjede håndled, mens jeg lå på jorden. Undervejs kikkede han mig dybt i øjnene, men jeg var dumstædig og prøvede blot at tale ham til ro. Til sidst blev han trukket bort af to tililende kollegaer, der undskyldte episoden.

Naturligvis anmeldte vi den lille arrige mand, men politimesteren svarede at da han "ikke efter det foreliggende agter at kritisere mine politifolks handlemåde under fjernelse af dig, må jeg afvise din klage som ubegrundet". Håndleddet er fortsat ømt i visse vinkler, og var en dum pris at betale.

Der var tilsvarende aktioner andre steder, og jeg var med til en ny skovtur på militært besat område ved Flyvestation Vandel. Her blev vi arresteret af militærpolitiet, hvilket stort set altid garanterer en bedre oplevelse, end når det er regulært politi. I de tilfælde som jeg har prøvet, har militærpolitiet altid optrådt professionelt og afslappet, og det gjorde de også her.

I dag er begge de nævnte NATO-baser snart fortid. Ravnstrup-bunkeren er under afvikling, og bliver lukket helt ned i 2013. Den tidligere oberst Jens Christian Lund kæmper nu for at få området åbnet for civilister. Flyvestation Vandels områder er solgt til en lokal godsejer, og er fortsat lukket af for offentligheden...

Her er mit højstemte opråb fra dengang til retssystemet om retfærdighed og fred, da jeg skulle for retten for aktionerne:


Høje ret!

At trænge ind på et militært område er selvfølgelig ingen stor og heltemodig gerning. Det er en lille plat handling - uigennemtænkt og pjattet. Men det er en af den slags små etikettebrud, der er alt for få af herhjemme.

Den piller ved det allerhelligste, nemlig retsbevidstheden. Loven, politivedtægten, og de militære særlove er nærmest naturgivne størrelser. De skal adlydes - ikke så meget på grund af sund fornuft eller høflighed - men når loven nu engang findes, og er vedtaget således - så vil det virke nedbrydende på den almindelige retsbevidsthed, hvis den bare kunne overtrædes uden straf.

Lovovertrædelser straffes vigtigst af alt for lovens egen skyld. Dette er den ene side af sagen, men helt så konsekvent er virkeligheden ikke altid. Det er underligt nok ikke al lovovertrædelse, der virker krænkende på retsbevidstheden. Miljølovene krænkes konsekvent og bevidst, i få tilfælde med minimale bøder til følge. De store selskaber jonglerer med skattelovgivningen - og det værste der sker, hvis det bliver opdaget, er at de kommer til at betale det skatteunddragede beløb.

Vi har også en Grundlov. Den rummer store ord, også om Danmarks suverænitet. Det skal heller ikke tages for alvorligt. Når der uden om Folketinget afgives suverænitet fra Danmark til USA - er det underforstået, at det lovbrud, det er ikke et af dem, man snakker højt om. Nogle få kritiske røster rejser sig, men forstummer efterhånden mod tavshedens massive mur.

Når nu alle "ansvarlige" magtens mænd forklarer, at denne lille detalje i deres voksenverden - den har de helt bestemt selv tjek på, og den rager ikke os. Så bør jeg vel gøre som alle andre: Holde kæft og interessere mig for noget andet.

Det hverken kan eller vil jeg. Jeg er en lille, uvidende og naiv tåbe - men har dog forstået så meget, som at der under den arrede muld i Ravnstrup ligger en betonklump - og at der på markerne ved Vandel ligger andre mindre klumper. Disse sidste indeholder krigsudstyr, som tilhører USA.

Hvis USA mener at vi har krise i Danmark, har de lov til at landsætte deres soldater ved disse og tilsvarende klumper herhjemme - og bevæbne dem med indholdet. I den store klump vil så bærmen af det danske militære cirkus sidde. Dybt under jorden og i sikkerhed for den eventuelle krig, de har været med til at sikre grundlaget for.

Jeg fatter ikke, at kampen for at bevare Danmarks suverænitet skal vindes ved at lade det besætte af fremmede tropper, som vi oven i købet selv stiller baser til rådighed for. Jeg ser endnu mindre logik i, at den gruppe der har lov til at skjule sig i bunkeren i Ravnstrup, netop er den øverste hærledelse.

Efter en storkrig vil de eneste sikre overlevende være de selvsamme, der skabte krigen. En køn start! Jeg er blot en naiv dreng, som nok kunne ønske mig mange ting forandret - men ikke gennem krig og vold. Det ønsker jeg for alt i verden at undgå, og vil altid arbejde imod.

Jeg nægter at acceptere militæret, og dets "ret" til i mit og resten af samfundets navn at beslaglægge penge, mennesker og natur til sine uhumske formål. Jeg er bange for dets så selvfølgeligt vedtagne ret til magt.

Som en konsekvens af mine meninger gik jeg på campingtur ved NATO-bunkeren i Ravnstrup - og senere på skovtur ved forstærkningsbasen i Vandel. Herved søgte jeg at vise, at jeg ikke accepterer den militære tilstedeværelse der.

Det fjerner den selvfølgelig ikke - men hjælper mig dog til at overvinde min egen angst for krigen. At vise, at man ikke blindt behøver at følge uretfærdige love og beslutninger. Vores indflydelse på de store mænds handlinger er ringe - men det er ingen undskyldning for at adlyde dem. Ved at gå ind på de militære områder, og derpå nægte at forlade dem, har jeg brudt loven.

Ved at gå ind på de militære områder, og derpå nægte at forlade dem, har jeg brudt loven. Jeg vil derfor blive straffet, og magten regner dermed med at kunne undgå gentagelser, Det kan den kun, hvis jeg accepterer og frygter straffen.

Det gør jeg ikke - og min første handling udenfor denne retssal vil være at gentage denne min så forbryderiske handling, og gå ind på de militære områder igen.

På gensyn
Tom Dakapo - 1986

- Vi gentog aktionen ved Ravnstrup-bunkeren. Et par militærfolk bad os forlade området, men politiet holdt sig høfligt på afstand, så vi ubekymret kunne bade i områdets dejlige sø.


Retten "bemærkede, at de tiltalte må have været klare over, at deres handlinger var en overtrædelse af straffeloven. Vedrørende udmålingen af de de tiltalte forskyldte straffe finder retten, at de idømte bødestraffe bør være milde, når henses til de tiltaltes baggrund for- og hensigt med - deres handlinger, samt når henses til de øvrige omstændigheder ved hændelsesforløbene".

Jeg blev derfor idømt en relativt beskeden bøde på 300 kroner for min civile ulydighed efter paragrafferne om Fredskrænkelse(!), og de andres var på samme niveau. Jeg valgte at sidde bøden af, og blev året efter anbragt en uges tid i Silkeborg Arresthus. Her var for øvrigt en værre larm om natten, som jeg valgte at ignorere. Det var nemlig medfanger, der på klassisk vis gravede sig ud gennem muren med skeer, og som det siden lykkedes at stikke af ved at fire sig ned med lagner!

Aktindsigten i denne ældgamle sag foregik den 25. maj 2012. Læs om forløbet op til aktindsigten, ansøgning og svar, se de frigivne dokumenter om de 50 aktivister gemt hos PET og en analyse af resultatet i dagbladet Information.
Nu er den så hemmelige NATO-bunker i Ravnstrup lukket ned.



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret maj 2012 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand