Krydsede fingre på ryggen

Sejrherrer har altid haft monopol på at definere sandheden. Den aktuelle debat om grundlaget for Irak-krigen er en ret enestående undtagelse for denne regel. Måske fordi løgnene har været så gennemskuelige denne gang - selv USAs regering har nu mistet troen på, at de finder masseødelæggelsesvåben i Irak.
Men debatten burde have raset alligevel, om der så blev fundet masser af grimme våben i ørkensandet. I en amerikansk tv-retssag ville et sådant fund være kendt ugyldigt, fordi ransagningen var foretaget ud fra forfalskede beviser - og skurken havde fået lov til at gå fri.
Af en eller anden grund stilles der markant ringere krav til bevisbyrden, når USA rykker ud militært for at påføre andre lande lov og orden. Saddam Hussein er ind til videre sluppet for den ubetingede dødsstraf, som USA uden forudgående rettergang udfører mod fjender verden over, og fx har eksekveret over Saddams sønner. En 14-årig sønnesøn røg med i henrettelsen - det skal nok lære irakerne noget om retfærdighed.
Også danskerne lærer nyt om retfærdighed. I sommerens løb blev det diskuteret hvorvidt vi kan fratage en dødsdømt dansker statsborgerskabet, når det kan betyde, at han så bliver henrettet i Marokko. Samtidig dræber den danske besættelsesmagt i Irak ubevæbnede fiskere, men det er jo en helt anden sag. Og de hundreder af døde, der ligger tilbage, når danske F16-fly i Afghanistan rutinemæssigt har deltaget i "krigen mod terror", bliver stort set ikke nævnt.
Regeringen har med løgne og manipulationer kastet Danmark ud i dette rod, som det vil tage årtier at rydde op i. Løgnene er intet problem for regeringen, for i Danmark får ministres løgne ingen konsekvenser, så længe regeringen har et flertal bag sig. Flertallet er dog ikke solidere end nogle få stemmer. Oven i købet talte Venstre en færøsk stemme med, da de besluttede krigen, selv om færingen Lisbeth L. Petersen udtrykkeligt havde meddelt, at hun ikke ville være en del af dette flertal for krig.
 
Intet nyt på bordet!
Der er dog også godt nyt. Efter at USAs korthus af løgne er væltet, har oppositionen i Danmark stillet krav om en høring for at belyse baggrunden for den danske deltagelse i Irakkrigen. Regeringen vil ikke modsætte sig en høring men er imod, da den "ikke vil bringe noget nyt frem". Det bizarre er, at regeringen har ret i dette. Stort set alle regeringens fantasifulde omskrivninger af virkeligheden var enten påvist som løgne eller forfalskninger, allerede i de foregående år.
Regeringen var da ligeglad, på trods af at mange gjorde et stort stykke arbejde for at få dette forklaret i tide. Nu påstår udenrigsminister Per Stig Møller dog, at han hele tiden har markeret, at mange af beskyldninger mod Irak var usikre. Ingen andre har hørt hans forbehold, så de må mest have bestået i krydsede fingre omme på ryggen.
Når vores regering bygger anklager op, der fører frem til noget så drastisk som krig, er der ingen plads til krydsede fingre - alle anklager skal naturligvis være helt præcise. Og når målet er en grum diktator som Saddam, burde tendentiøs tilsværtning være unødvendig - hans reelle gerninger dømmer ham så rigeligt. En statsministers udtalelser må vi som hovedregel gå ud fra er fuldt korrekte. Dette har nok fået mange til blot at gentage dem uden at tænke nærmere over sandhedsværdien.
Når oppositionen er færdig med at åle regeringen, burde den fortsætte med lidt selvkritik. For også disse ledende politikere har uden forbehold brugt mange af de samme påstande, som de nu hænger regeringen ud for. Regeringen har korrekt nok skudt igen med citater fra forrige regeringers militære eventyr, for også disse er blevet ført på meget løst grundlag. Og store dele af grundlaget har vist sig at være lige så forkert og forvredet, som i den nuværende situation - men efterkritikken har været minimal.
Det vil være fint at kunne grine med, hvis regeringens løgne bliver blottet under en høring. Men der ville være mere perspektiv i det, hvis undersøgelsen sker med blikket rettet fremad. Det er på tide, at vore politikere gør en indsats for at lære af deres egne dårlige erfaringer, i stedet for hovedløst at planlægge nye militære eventyr.
Når medierne er færdige med at hovere og give hinanden Cavling-priser over denne regerings-storm, kunne de passende fortsætte med at rode i tidligere historiske misfortolkninger. Kik på de besynderlige historier, som medierne selv har bragt. Opinionen, der sendte Danmark i krig, er kun i begrænset grad skabt af vore politikere. Den store påvirkning er kommet fra vore mediers hovedløse aftrykning af historier, der var nøjagtigt lige så grundløse, som vores politikeres løgne.