International orden

Jeg ser mig omkring i verden i dag og ser mere uorden end orden. Jeg kommer fra Fredsbevægelsen og vil derfor gerne starte med Irak-krigen, men jeg vil også tillade mig at drømme lidt - det vender jeg tilbage til.
Irak krigen er et godt billede på verdenssituationen. Den viser
* at det er den stærke der bestemmer, USA gør nøjagtig hvad der passer dem, uden respekt for FN, uden respekt for sandheden, uden respekt for Iraks befolkning, uden respekt for fremtidens folk og miljø
* det er godt at stå på den stærkes side, opportunisme betaler sig.
Det er netop nu blevet skåret ud i pap, hvad fredsbevægelsen - og bl.a. også SF - sagde fra starten: Der er ingen gyldig grund til denne krig. Der er ingen beviser for masseødelæggelsesvåben, giv våbeninspektørerne en chance.
For nu hører vi det nemlig fra Ulvens egen mund: USAs viceforsvarsminister Wolfowitz har sagt ligeud, at USA var klar over, at de ikke ville finde noget, men argumentet skulle bruges til at gøre krigen legitim. Det har så fået visse politikere til at se temmelig dumme ud:
Tony Blair gik rundt i Irak og ledte efter masseødelæggelsesvåben for nylig - stadig overbevist om, at de findes der. Det er ligesom når man er sikker på, at man havde en krone i lommen og bliver ved med at endevende den, men kronen er bare væk.
Vores egen Anders Fogh snakker om, at der var andre grunde til at fjerne Hussein. Det kan da godt være, men der var ikke noget som helst legalt grundlag for det. Man kan da ikke bare gå ind og fjerne folk man ikke kan lide.
Men det er måske alligevel ikke så tosset en idé. Jeg bryder mig for eksempel ikke meget om min genbo - han gider ikke luge, så han bruger Round up. Det ødelægger miljøet og går i mit drikkevand og jeg er sikker på, at han også slår sine børn. Jeg er overbevist om, at han har en stor køkkenkniv, som han pønser på at dræbe mig med.
Så jeg har tænkt mig at udøve lidt forebyggende selvforsvar og slå ham ihjel først. Når jeg har gjort det, og jeg så kun kan finde en kartoffelskræller, så vil jeg sige til mit forsvar, at han var alligevel en skidt karl og verden er bedre uden ham, og så kan jeg gå fri.
Men det gør jeg jo nok ikke. For jeg har ikke 70.000 atommissiler i baglommen. Og jeg har kun slået min genbo ihjel, der skal nok mindst nogle tusind til, for at man går fri for tiltale! Man skal stå til ansvar for sine handlinger. Det kan ikke være meningen, at USA kan fabrikere "beviser" for masseødelæggelsesvåben, som FN ikke kunne godtage, og så bare gå i krig alligevel - for så bagefter at slippe af sted med at sige: Nå men, det vidste vi da godt at de ikke havde, men det var det bedste argument på det tidspunkt.
Nej, det skal hverken Bush, Blair eller Fogh slippe af sted med! Der er noget der hedder ansvarlighed overfor sine vælgere - overfor resten af verden. Man har pligt til at undersøge sagen nærmere, inden man går med til at smide bomber og skabe kaos. Det skal der følges op på i Folketinget! Ligesom der er undersøgelser i gang i England og nu også i kongressen i USA.
Og så skal vi heller ikke glemme, at med eller uden masseødelæggelsesvåben, var Irak aldrig en trussel mod USA og ifølge FNs vedtægter var der aldrig hjemmel for et angreb. Der blev snakket meget om, at FN spillede fallit ved ikke at støtte USA, jeg synes det var lige omvendt og FN skal have ros for at de modstod presset.
Krigen i Irak er måske nok forbi, men vi er bestemt ikke færdige med Irak. Der bliver ikke fred og fordragelighed, der bliver tydeligvis ikke frie valg i forudsigelig fremtid, eftersom USA netop har aflyst den planlagte landskonference og nu håndplukker deres egne rådgivere i stedet. Hvis der blev frie valg, ville der formentlig komme en regering som USA ikke brød sig om - og som ikke brød sig om USA. Og så gik det galt med olierettighederne. Så det er bedre at fastholde, at de ikke kan klare sig selv endnu, og vi er nødt til at klare det for dem indtil videre.
For vi skal jo også genopbygge landet - ikke at de ikke kan selv, men vi skal jo have noget ud af vores investering - og Irak er heldigvis et land, der har olie nok til at betale for arbejdet selv - og det er USA, der sidder og betaler regningerne af Iraks kasse - det er jo til at blive helt salig over. Og Danmark får sin del af rovet - AP Møller først som tak for trofast våbentransport og støtte.
Der blev brugt forfærdelige våben som klyngebomber og ammunition med forarmet uran, begge betegnet af FN som masseødelæggelsesvåben. Det kan ikke være meningen, at sådanne våben kan bruges i moderne krigsførelse!
Der ligger forarmet uran i Irak, som der gør på Balkan og i Afghanistan, og det er en gave til eftertiden, som vi vil høre meget mere om. Aalborg Fredsaktion har sammen med Attac søgt foretræde for Forsvarsudvalget vedrørende brug af forarmet uran, og venter i øjeblikket på svar. Ellers rejser vi sagen på anden vis.
Men jeg vil gerne tilbage til det med drømmen. Lige nu har vi en verden, der er styret af penge. Penge er noget underligt noget. De eksisterer ofte kun på papir, man kan absolut ikke spise dem og man kan i hvert fald ikke enes om at dele dem. Man handler ligefrem med dem - og det er nok den største handelsvare i verden - uden at noget bliver produceret, forarbejdet, dyrket, transporteret... Imponerende! Derudover drejer det sig om at producere mere og mere, så billigt som muligt, så vi kan smide flere og flere ting væk. Så er der vækst i samfundet! Når lossepladserne bugner, er der gang i økonomien. Og det, der er billigst, er produceret på den dyreste måde: Ved brug af pesticider og gødning, der ødelægger vores grundvand og vores økosystem. Ved brug af fossilt brændstof, som forurener atmosfæren.
Ved brug af billig arbejdskraft, folk der ikke har råd til at sende deres børn i skole, ikke har et ordentligt sundhedsvæsen, ikke har adgang til rent vand og nok at spise - og de har bestemt ikke har råd til det, de selv producerer!
Det koster, måske ikke altid i kroner og ører, men i menneskelige lidelser, i ødelagt miljø. Vi saver simpelthen den gren over, vi selv sidder på.
Vi bruger nogle håndører på u-landsbistand - knap 50 milliarder $ årligt på verdensplan (til sammenligning brugte USA mindst 70 milliarder på denne ene krig). Men vi skal jo også være forsigtige med ikke at bruge for meget, for det var jo skræmmende tanke, om de skulle komme til at få samme forbrug som os, så holdt jorden ikke til næste tirsdag.
Ellers bruger vi vores penge på krig, våben, missilskjold, fossilt brændstof, kemikalier, pesticider - fordi vi ikke kan skue ud over vores egen næsetip. Fordi vi ikke vil høre på, hvad andre har at sige. Vi har regeringer, der fører krig, selvom 30 millioner mennesker går på gaden i protest.
Vi har en supermagt, der vil styre verden uden at skele til international ret, andres meninger, eller bare sund fornuft. En supermagt, der planlægger at bygge missilskjold, som helt klart ikke er et forsvar mod de såkaldte slyngelstater, forsker i mindre atombomber, når guderne skal vide, at der er nok sprængkraft i det de har allerede, bruger klyngebomber og forarmet uran og alskens andet stads. Det er det, pengene bliver brugt til!
Nu kommer drømmen: Tænk hvis vi brugte alle de penge på konfliktløsning, fordeling af goderne, vedvarende energi og bæredygtig levevis. Tænk, hvis penge ikke var penge. Tænk hvis der ikke var noget, der hed valutahandel. Tænk hvis der var en ny form for valuta, der hed velfærdsenheden. Hvor den billigste vare var den, der var produceret på den bedst bæredygtige vis. Hvor ingen ville købe noget, der ikke var forsvarligt fremstillet.
Hvor der ikke var tale om at udnytte/udbytte andres arbejdskraft. Hvor fair handel var normen frem for såkaldt "frihandel". Hvor vi ikke smed tingene væk, så snart de gik i stykker, men reparerede dem og brugte vores ressourcer fornuftigt. Hvor alle havde en rolle at spille og ingen gik arbejdsløs.
Hvor man ikke talte om at bygge flere fængsler, men om at bringe kriminaliteten ned. Hvor man ikke talte om at bygge missilskjolde, men brugte ressourcerne på at bygge en verden, hvor der ikke var grund til krig. Hvor man så længere frem end til næste valg.
Det er svært at være optimistisk når man ser trætte gamle partier prøve at forny sig ved at være opportunistiske. Jeg bliver f.eks. helt klam, når Socialdemokratiet siger god for missilskjoldet - ikke fordi de synes det er en god ting, men fordi vi ikke kan være andet bekendt, når nu USA er vores allierede, og så kan man ikke så godt sige nej. Hvor sætter vi grænsen? Hvor langt dropper vi principperne for at tækkes storebror?
Jeg bliver også nervøs, når der tales om en EU militærstyrke i samme åndedrag som problemet med USAs dominans. Der er oprustning i gang allerede og det må vi modstå for enhver pris!
Vi er bange for det ukendte. Vi er bange for muslimer, for arabere, for somaliere, afrikanere, kinesere, koreanere, for... jeg kunne blive ved. Og de er formentlig lige så bange for os. Men svaret er ikke oprustning - det er kommunikation. Lad os dog lære hinanden at kende, så var vi nok ikke så skræmmende. Og lad os dog dele ressourcerne, så var der nok ikke så megen grund til krig.
Det er meget nemmere at være optimistisk, når man ser 30 millioner mennesker på gaden mod krig. Når der er græsrodsbevægelser verden over, der arbejder for en helt ny måde at leve på.
Og det er det, partierne skal lytte til. Vi skal finde anstændigheden frem igen og gøre hvad der er rigtigt, ikke hvad der bedst betaler sig på kort sigt.
Jeg er kommet langt omkring - sådan er det, når man drømmer - men for nu at komme tilbage til international orden, vil jeg lige opsummere, hvad jeg mener, det er vigtigt for os at tage fat på nu:
* Vi skal styrke FN, så vi har et verdensforum, der har noget at skulle have sagt. Og så skal vi stille koalitionens regeringer til ansvar for deres ulovlige invasion og besættelse af Irak.
* Vi skal stoppe USAs storhedsvanvid på diplomatisk vis, vi skal virkelig sætte ind med en diplomatisk offensiv.
* Vi skal nedruste. Droppe missilskjoldplanerne, stoppe brug af masseødelæggelsesvåben - og kræve at der bliver ryddet op efter dem, der er blevet brugt hidtil.
* Og så skal vi opfylde en drøm: Vi skal skabe en anden verden, der er værd at leve i for os alle sammen.

Tale holdt ved SFs grundlovsmøde i Dronninglund.
 
Se mere om regeringens fabrikerede "beviser".