FRED.DK 
  
< FRED.dk Fredsvalg Søg - Oversigt >
 
  Krigeriske bidrag
 
Krig støttes ikke kun af de borgerlige - og Dansk Folkeparti er fredeligere end Socialdemokraterne!
 
Af Tom Vilmer Paamand - opdateret januar 2010
  
 
 Tryk her
   for at se
   en liste
   med alle
   artikler i
   temaet.
 		 
 
Danmark har aktivt deltaget i krige siden den 18. februar 1998, hvor Socialdemokraterne for første gang fik Danmark med i et angreb på Irak. Siden har borgerlige regeringer med Venstre og De Konservative i front kastet Danmark ud i endnu flere krige. Her er en liste og en grafisk oversigt over udvalgte krigeriske beslutningsforslag, som Folketinget har vedtaget siden:

Afstemning    DF EL LA   KF RV S SF V   Område
17/12  2009    † † †   † † † † †   Afrika
9/12  2008    † ♥ †   † † † ♥ †   Afghanistan
24/1  2008    † ο †   † † † † †   Afrika
23/10  2007    † ♥ †   † † † ♥ †   Afghanistan
Afstemning    DF EL LA   KF RV S SF V   Område
1/6  2007    † ♥     † † † † †   Irak
1/6  2007    † ♥     † † † ♥ †   Afghanistan
30/5  2006    † ♥     † ♥ ♥ ♥ †   Irak
2/2  2006    † ♥     † † † ♥ †   Afghanistan
26/1  2006    † ♥     † † † ♥ †   Irak
31/5  2005    † ♥     † † † ♥ †   Irak
Afstemning    DF EL   KD KF RV S SF V   Område
25/11 2004    † ♥   † † † † ♥ †   Afghanistan
25/11 2004    † ♥   † † † † ♥ †   Irak
2/6  2004    † ♥   † † † † ♥ †   Irak
2/6  2004    † ♥   † † † † ο †   Baltikum
2/12  2003    † ♥   † † † † ♥ †   Afghanistan
2/12  2003    † ♥   † † † † ♥ †   Irak
10/10  2003    † ♥   † † ♥ † ♥ †   Irak
15/5  2003    † ♥   † † ♥ † ♥ †   Irak
21/3  2003    † ♥   ♥ † ♥ ♥ ♥ †   Irak
28/5  2002    † ♥   † † † † ♥ †   Balkan
11/1  2002    † †   † † † † † †   Afghanistan
14/12  2001    † ♥   † † † † ♥ †   Afghanistan
Afstemning  CD DF EL FP KD KF RV S SF V   Område
25/10  2001  † † ♥   † † † † † †   Balkan
24/6  1999  † † ο † † † † † † †   Balkan
17/6  1999  † † ♥ † † † † † † †   Balkan
28/5  1999  † ♥ ♥ † † † † † ♥ †   Balkan
22/4  1999  † ♥ ♥ † † † † † ♥ †   Balkan
13/4  1999  † † ♥ † † † † † † †   Balkan
8/10  1998  † ♥ ♥ ♥ † † † † ♥ †   Balkan
18/2  1998  † † ♥ †   † † † ♥ †   Irak
Afstemning  CD DF EL FP KD KF RV S SF V   Område
  CD  CentrumDemokraterne
  DF  Dansk Folkeparti
  EL  Enhedslisten
  FP  Fremskridtspartiet
  KD  Kristendemokraterne
  KF  De Konservative
  LA  Liberal Alliance
  RV  Det Radikale Venstre
  S  Socialdemokraterne
  SF  Socialistisk Folkeparti
  V  Venstre
 
  FF  Fólkaflokkurin
  IA  Inuit Ataqatigiit
  SIU  Siumut
  TF  Tjóðveldisflokkurin
 
  UP  Løsgængere


†  Stemte for krig
♥  Stemte imod krig
ο  Stemte blankt
   Ikke i Folketinget

Kilde: Folketinget.dk.

Krigen var deres eneste svar. Kræv forskning og
udvikling af ikkevoldelig
konfliktløsning!

Danmark har en tradition for at deltage i FNs fredsbevarende operationer. Disse vedtages som regel enstemmigt, om end Dansk Folkeparti har stemt imod. Listen her koncentrerer sig mest om krigshandlinger, som FN ikke støtter. For overskuelighedens skyld er nedstemte forslag fra oppositionen heller ikke med.
Samtlige partier har stemt sammen for "dansk militær deltagelse" i to tilfælde, der handlede om ammunitionsrydning, og pirateri. Socialistisk Folkeparti er oftest imod, men har også stemt for krig. Mest konsekvent har Enhedslisten stemt imod.
Ligesom Kristendemokraterne støtter Socialdemokraterne militære eventyr, når de selv har magten, men er tit lidt mere kritiske udenfor. Socialdemokraterne har reelt kun stemt imod to gange, i marts 2003 og i maj 2006, hvor de atter forsøgte at vise en smule opposition. Det nummer har Dansk Folkeparti også lært som krigsstøtteparti for den borgerlige regering.
Det Radikale Venstre er vanen tro både for og imod, men har lige som Dansk Folkeparti støttet det meste. Begge partier har dog stemt imod en krigsbeslutning hele tre gange. Af andre borgelige nåede Fremskridtspartiet at stemme mod en enkelt gang, inden partiet forsvandt. Ny/Liberal Alliance og CentrumDemokraterne støttede al den krig, de kunne få lov at deltage i.
 
De fraværende tæller også med
Samtlige folketingsmedlemmer har et personligt ansvar, da deres stemmer tæller for partiet, uanset om de er til stede i Folketingssalen, eller ej. Ved alle afstemninger i Folketinget "clearer" partierne afstemningen sammen, så fraværende medlemmer ikke påvirker udfaldet. Tilhængere og modstandere aftaler på forhånd hvem der stemmer i salen, så der bliver korrekt afstand mellem blokkene, samt et beslutningsdygtigt antal på over 89 medlemmer. Hvor mange der stemmer for eller imod er altså ravende ligegyldigt - det er kun forskellen, der betyder noget.
I nogle få tilfælde har enkelte politikere markeret sig med særstandpunkter. En række løsgående borgerlige politikere benyttede ikke friheden til selvstændig modstand, heller ikke løsgængeren Jacob Haugaard. Til gengæld har en flot række garvede socialdemokrater modigt brudt partidisciplinen - Hardy Hansen, Holger Graversen, Jytte Madsen, Jytte Wittrock, Lissa Mathiasen og Thomas Adelskov har flere gange stemt mod krig.
De nordatlantiske mandater er ret selvstændige - repræsentanter for Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin har også stemt mod. Et særligt tilfælde er Lisbeth L. Petersen fra Sambandsflokkurin, der er tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Lisbeth L. Petersen har erklæret, at hun ved en enkelt afstemning ikke var del af krigsflertallet, selv om hun reelt blev talt med gennem clearingen.
 
Krig er ikke normalt
Danmarks krigeriske fremfærd er noget helt nyt for vor tid. Det fik Enhedslisten til symbolsk at opsige deres egen deltagelse i clearingen ved afstemningen i november 2004. Sammen med SF bad Enhedslisten ved krigsafstemningerne november 2004 og maj 2006 også om navneopråb for at markere alvoren. Dette blev afvist af Folketingets formand efter en særlig afstemning, hvorefter afstemningsresultaterne dog undtagelsesvist blev trykt i Folketingstidende med navnene på de folketingsmedlemmer, der var i salen den dag.
Men clearingen betyder, at det er ret tilfældigt hvem der reelt kommer til at trykke på knapperne ved de enkelte afstemninger, og hvem der er fraværende - i kraft af clearing-aftalerne har samtlige folketingsmedlemmer et personligt ansvar, da deres stemmer indgår i partiernes afvejninger. Fravær er ingen undskyldning, alle er lige ansvarlige!
De enkelte beslutningsforslag på listen svinger mellem meget vidtrækkende og mere perifere beslutninger, og det skal naturligvis tages med i vurderingen af stemmeafgivningen.
Partiernes beslutninger viser dog stor konsekvens - det er reelt kun Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der er imod militære løsninger.


Krigeriske beslutningsforslag
Ikkevoldelig konfliktløsning
Politikernes forklaring på den konsekvente brug af vold som politisk middel er ofte, at det er det eneste værktøj, de har til rådighed. Fulgt op af spørgsmålet, om hvad oppositionen ville have gjort i stedet - men lad os dog i stedet finde løsninger sammen.
De militære indgreb har spillet fallit. Der er ingen nemme løsninger, men Aldrig Mere Krig ønsker at give politikerne bedre værktøj. En begrænset del af de militære budgetter kunne nemt betale forskning og udvikling af ikkevoldelige konfliktløsninger, gerne i et nordisk samarbejde mellem militær, nødhjælp og græsrødder.

©pdateret januar 2010 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand