FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Krigeriske bidrag En grafisk oversigt over Folketingets krigeriske beslutningsforslag. Af Tom Vilmer Paamand - opdateret marts 2014
Se temaet

Krig støttes ikke kun af de borgerlige - og Dansk Folkeparti ser fredeligere ud end Socialdemokraterne. Det viser de sidste tyve års stemmetal for en aktivistisk udenrigspolitik. Danmark har deltaget aktivt i krige siden 90erne, hvor både borgerlige og socialdemokratiske regeringer fik Danmark med i krigene i Irak og på Balkan. Siden kastede borgerlige regeringer med Venstre og Konservative i front Danmark ud i endnu flere krige - og også den seneste socialdemokratiske regering har fortsat denne militante linje.

Her er en liste og en grafisk oversigt over udvalgte krigeriske beslutningsforslag, som Folketinget har vedtaget. Før musen nedover Områderne, og se beslutningsforslag samt stemmefordeling i den gule boks.

Afstemning    KD DF EL KF RV S SF V LA   Område
27/03  2014    Baltikum
19/12  2013    Afrika
19/12  2013    Syrien
15/1  2013    Afrika
19/3  2011    Libyen
17/12  2009      Afrika
9/12  2008      Afghanistan
24/1  2008      ο Afrika
23/10  2007      Afghanistan
Afstemning    KD DF EL KF RV S SF V LA   Område
1/6  2007        Irak
1/6  2007        Afghanistan
30/5  2006        Irak
2/2  2006        Afghanistan
26/1  2006        Irak
31/5  2005        Irak
Afstemning    KD DF EL KF RV S SF V     Område
25/11 2004      Afghanistan
25/11 2004      Irak
2/6  2004      Irak
2/6  2004    ο   Baltikum
2/12  2003      Afghanistan
2/12  2003      Irak
10/10  2003      Irak
15/5  2003      Irak
21/3  2003      Irak
28/5  2002      Afghanistan
11/1  2002      Afghanistan
14/12  2001      Afghanistan
Afstemning  CD KD DF EL KF RV S SF V FP   Område
25/10  2001    Balkan
24/6  1999  ο Balkan
17/6  1999  Balkan
28/5  1999  Balkan
22/4  1999  Balkan
13/4  1999  Balkan
8/10  1998  Balkan
18/2  1998    Irak
12/12  1995    Balkan
31/8  1990      Irak
Afstemning  CD KD DF EL KF RV S SF V FP   Område

Danmark har en tradition for at deltage i FNs fredsbevarende operationer. Disse vedtages som regel enstemmigt, om end Dansk Folkeparti har stemt imod. Listen her koncentrerer sig mest om krigshandlinger, som FN ikke støtter. For overskuelighedens skyld er nedstemte forslag fra oppositionen heller ikke med.

Samtlige partier har stemt sammen for "dansk militær deltagelse" i tre tilfælde, der handlede om ammunitionsrydning, pirateri og om oprøret i Libyen.
Enhedslisten har mest konsekvent stemt imod. Socialistisk Folkeparti er oftest imod, men har også stemt for krig. Radikale Venstre er vanen tro både for og imod, men har lige som Dansk Folkeparti støttet det meste. Begge disse partier har dog stemt imod en krigsbeslutning hele tre gange.
Socialdemokraterne har kun stemt imod to gange, i marts 2003 og i maj 2006, hvor de forsøgte at vise en smule opposition. Socialdemokraterne støtter militære eventyr når de selv har magten, men er tit lidt mere kritiske udenfor, lige som de små Kristendemokraterne.
Det nummer lærte Dansk Folkeparti også som krigsstøtteparti for en borgerlig regering. Forgængeren Fremskridtspartiet nåede at stemme imod en enkelt gang, inden partiet forsvandt.
Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har støttet al den krig, de kunne få lov at deltage i, ligesom Ny Alliance og CentrumDemokraterne gjorde.
 
De fraværende tæller også med
Samtlige folketingsmedlemmer har altid et personligt ansvar, da deres stemmer tæller for partiet, uanset om de er til stede i Folketingssalen, eller ej. Dette skyldes, at partierne ved alle afstemninger i Folketinget clearer afstemningen sammen, så fraværende medlemmer ikke påvirker udfaldet. Tilhængere og modstandere aftaler på forhånd hvem der stemmer i salen, så der bliver korrekt afstand mellem blokkene, samt et beslutningsdygtigt antal på over 89 medlemmer. Hvor mange der stemmer for eller imod er altså ikke specielt oplysende. Det er kun forskellen, der betyder noget - det reelle stemmetal skal findes ved at sammentælle partigrupperne bag. Fravær er altså ingen undskyldning, alle er lige ansvarlige!

I nogle få tilfælde har enkelte politikere markeret sig med særstandpunkter. En række løsgående borgerlige politikere benyttede ikke friheden til selvstændig modstand, heller ikke løsgængeren Jacob Haugaard. Til gengæld har en flot række garvede socialdemokrater modigt brudt partidisciplinen - blandt andre har Hardy Hansen, Holger Graversen, Jytte Madsen, Jytte Wittrock, Lissa Mathiasen og Thomas Adelskov flere gange stemt mod krig.
De nordatlantiske mandater er ret selvstændige - repræsentanter for Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldi har også stemt mod. Et særligt tilfælde er Lisbeth L. Petersen fra Sambandsflokkurin, der er tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Lisbeth L. Petersen har erklæret, at hun ved en enkelt afstemning ikke var del af krigsflertallet, selv om hun reelt blev talt med gennem clearingen.

Krig er ikke normalt
Danmarks krigeriske fremfærd er noget helt nyt for vor tid. Det fik Enhedslisten til symbolsk at opsige deres egen deltagelse i clearingen ved afstemningen i november 2004. Sammen med SF bad Enhedslisten ved krigsafstemningerne november 2004 og maj 2006 også om navneopråb for at markere alvoren. Dette blev afvist af Folketingets formand efter en særlig afstemning, hvorefter afstemningsresultaterne dog undtagelsesvist blev trykt i Folketingstidende med navnene på de folketingsmedlemmer, der var i salen den dag. Men clearing-aftalerne betyder, at det er ret tilfældigt hvem der reelt kommer til at trykke på knapperne ved de enkelte afstemninger, og hvem der er fraværende.
De enkelte beslutningsforslag på listen svinger mellem meget vidtrækkende og mere perifere beslutninger, og det skal naturligvis tages med i vurderingen af stemmeafgivningen.
Partiernes beslutninger viser dog stor konsekvens - det er reelt kun Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, der (for det meste) stemmer imod militære løsninger.



Krigeriske beslutningsforslag

Ikkevoldelig konfliktløsning
Politikernes forklaring på den konsekvente brug af vold som politisk middel er ofte, at det er det eneste værktøj, de har til rådighed. Fulgt op af spørgsmålet, om hvad oppositionen ville have gjort i stedet - men lad os dog i stedet finde løsninger sammen.
De militære indgreb har spillet fallit. Der er ingen nemme løsninger, men Aldrig Mere Krig ønsker at give politikerne bedre værktøj. En begrænset del af de militære budgetter kunne nemt betale forskning og udvikling af ikkevoldelige konfliktløsninger, gerne i et nordisk samarbejde mellem militær, nødhjælp og græsrødder.

PayPal logo Giv en skærv!
PayPal logo

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret 2014 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand