Stemmer mod krig
- se 30 års afstemninger

Grafisk oversigt over Folketingets krigsbeslutninger

Af Tom Vilmer Paamand - opdateret oktober 2019

Se temaet

Krig støttes ikke kun af de borgerlige, og Dansk Folkeparti ser fredeligere ud end Socialdemokratiet, når stemmerne tælles op - men begges krigsmodstand var mest for længe siden. Det viser partiernes stemmetal efter flere årtier med såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, hvor også SF er krigerisk ved en stor del af afgørelserne.

Stem på fredeligere kandidater - de må findes i alle partier!
Se også en 2019-vurdering af de gamle og de nye partiers politik, program og afstemninger
Danmark har deltaget aktivt i krige siden 90erne, hvor både borgerlige og socialdemokratiske regeringer sendte dansk militær til Irak og Balkan. Siden kastede borgerlige regeringer med Venstre og Konservative i front Danmark ud i endnu flere krige. De senere socialdemokratiske regeringer fortsatte sømløst denne militante linje, også med SF-ministre på betydende poster, og det samme sker nu under Venstre-regeringen.

Se herunder udvalgte krigeriske beslutningsforslag, som Folketinget har vedtaget, vist overskueligt og grafisk. Før musen nedover Områderne, og få det relevante beslutningsforslag samt stemmefordelingen vist i den gule boks. Hele listen kan ses nederst på siden.


Stemmetal AL DF EL KF RV S SF V LA    
Samlet for det sidste årti frem til 2019:
Stemte IMOD  6 1 16 1 0 0 5 0 0   Se vurdering af partierne
Stemte FOR  2 18 3 18 19 19 14 19 19    
 
Samlet for de sidste 30 år frem til 2019:
Stemte IMOD    7 47 1 5 2 30 0     Se som grafik i JPG
Stemte FOR    43 4 57 53 56 27 58     Se som grafik i PDF
Reelt fredsbevarende FN-indsats er sorteret fra disse tal. Samt udgåede partier.
Afstemning AL DF EL KF RV S SF V LA NB Område
Regeringen Mette Frederiksen
24/10 2019  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖓 Afrika
24/10 2019  🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖓 Afrika
Afstemning AL DF EL KF RV S SF V LA NB Område
Regeringen Lars Løkke Rasmussen II
5/2 2019  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Mellemøsten
16/1 2018  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Mellemøsten
16/1 2018  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Mellemøsten
23/5 2017  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Baltikum
9/2 2017  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Mellemøsten
19/8 2016  🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Mellemøsten
19/4 2016  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Mellemøsten
17/11 2015  🖒 🖓 🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
10/11 2015  🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Irak
Afstemning AL DF EL KF RV S SF V LA   Område
Regeringen Helle Thorning-Schmidt II
18/12 2014    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afghanistan
2/10 2014    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Irak
27/8 2014    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Irak
10/4 2014    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
Afstemning   DF EL KF RV S SF V LA   Område
Regeringen Helle Thorning-Schmidt I
19/12 2013    🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Syrien
19/12 2013    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
15/1 2013    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
Afstemning   DF EL KF RV S SF V LA   Område
Regeringen Lars Løkke Rasmussen I
19/3 2011    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Libyen
17/12 2009    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
24/11 2009    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Libanon
Afstemning   DF EL KF RV S SF V LA   Område
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
9/12 2008    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Nordeuropa
9/12 2008    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Afghanistan
10/6 2008    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Afghanistan
24/1 2008    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
24/1 2008    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   Afrika
Afstemning   DF EL KF RV S SF V NY   Område
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
23/10 2007    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒   Afghanistan
1/6 2007    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒     Irak
1/6 2007    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
14/9 2006    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒     Libanon
30/5 2006    🖒 🖓 🖒 🖓 🖓 🖓 🖒     Irak
2/2 2006    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
26/1 2006    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Irak
31/5 2005    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Irak
29/4 2005    🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒     Afrika
Afstemning KD DF EL KF RV S SF V     Område
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
25/11 2004  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
25/11 2004  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Irak
2/6 2004  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Irak
2/6 2004  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖑 🖒     Baltikum
2/12 2003  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
2/12 2003  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Irak
10/10 2003  🖒 🖒 🖓 🖒 🖓 🖒 🖓 🖒     Irak
15/5 2003  🖒 🖒 🖓 🖒 🖓 🖒 🖓 🖒     Irak
21/3 2003  🖓 🖒 🖓 🖒 🖓 🖓 🖓 🖒     Irak
28/5 2002  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
11/1 2002  🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒     Afghanistan
14/12 2001  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒     Afghanistan
Afstemning KD DF EL KF RV S SF V CD FP Område
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV
25/10 2001  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   🖒 Balkan
9/10 2001  🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   🖒 Balkan
9/11 2000  🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒   🖒 Afrika
24/6 1999  🖒 🖒 🖑 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
17/6 1999  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
28/5 1999  🖒 🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 Balkan
22/4 1999  🖒 🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 Balkan
15/4 1999  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 Østeuropa
13/4 1999  🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
8/10 1998  🖒 🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖓 Balkan
7/5 1998  🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Afrika
Afstemning KD DF EL KF RV S SF V CD FP Område
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen III
18/2 1998    🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖒 Irak
2/5 1997    🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖓 Balkan
Afstemning   DF EL KF RV S SF V CD FP Område
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II
20/12 1996    🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
15/12 1995    🖓 🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
16/12 1994      🖓 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖓 Balkan
Afstemning KD DF EL KF RV S SF V CD FP Område
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I
12/4 1994  🖒     🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
25/11 1993  🖒     🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖓 Verden
17/8 1993  🖒     🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖓 Balkan
8/6 1993  🖒     🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 Balkan
1/4 1993  🖒     🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖒 🖓 Balkan
Afstemning KD     KF RV S SF V CD FP Område
Regeringen Poul Schlüter IV
18/9 1992  🖒     🖒 🖓 🖒 🖓 🖒 🖒 🖓 Balkan
31/8 1990  🖒     🖒 🖒 🖒 🖓 🖒 🖒 🖓 Irak
Regeringen Poul Schlüter III
Afstemning KD     KF RV S SF V CD FP Område


Enhedslisten har mest konsekvent stemt imod, men har det seneste årti støttet krigeriske løsninger. Alternativet stemmer overvejende fredeligt, men har fx også støttet en koloni-agtig FN-operation i Mali sammen med SF. Socialistisk Folkeparti var oftest imod, men stemmer nu (som partier har for vane) for krig, når de er kommet tæt på regeringsmagten.

Grønland og Færøerne i krig

De nordatlantiske mandater er ret selvstændige - repræsentanter for Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldi har også stemt imod. Dette skyldes oftest ikke egentlig krigsmodstand, men er mere en kommentar til kongedømmets parlamentariske skævhed.
Et særligt tilfælde er Lisbeth L. Petersen fra Sambandsflokkurin, der er tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Ved en afstemning, blev hun talt med blandt krigsflertallet gennem clearingen, selv om hun ikke ønskede dette.
Radikale Venstre er vanen tro både for og imod, men har lige som Dansk Folkeparti støttet det meste. Begge disse partier har dog stemt imod en krigsbeslutning 5-7 gange.

Socialdemokraterne har kun stemt imod to gange, i marts 2003 og i maj 2006, hvor de forsøgte at vise en smule opposition. 80ernes to fodnoter er meget længe siden, og da disse ikke i sig selv var om krigsindsats, er de heller ikke med på listen. Socialdemokraterne støtter militære eventyr når de selv har magten, men er en smule mere kritiske udenfor, lige som de små Kristendemokrater var.

Dansk Folkeparti lærte samme nummer som krigsstøtteparti for en borgerlig regering, og var mest krigskritisk (eller rettere isolationistisk) i sine helt unge år. Forgængeren Fremskridtspartiet nåede at stemme imod en enkelt gang, inden partiet forsvandt.

Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har støttet al den krig, de kunne få lov at deltage i, ligesom Ny Alliance gjorde - i grafikken er de to versioner af partiet ikke adskilt. Også Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti støttede konsekvent krig.

Samtlige partier har flere gange stemt sammen for "dansk militær deltagelse", der handler om umiddelbart uskyldige udseende aktioner - som ammunitionsrydning, pirateri, og oprøret i Libyen og at transportere våben til kurderne.


Øget uklarhed efter Udredningen

Oversigten er i 2019 rettet igennem og opdateret med de nyeste krigsbeslutninger. FRED.dks version er derfor fortsat den mest komplette - Center for War Studies, Forsvarsakademiet og Institut for Strategi benytter oversigten på FRED.dk som kilde!

I 2019 udkom Krigsudredningen. I de samme timer den 5. februar 2019, hvor Udredningenss omfattende kritik af den politiske beslutningsproces blev fremlagt, vedtog Folketinget at endnu flere vidtrækkende militære beslutninger diskret kan klappes af i Udenrigspolitisk Nævn. Konkret drejede det sig om, at Danmark bidrager med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe - en noget uklart defineret opgave, der forklares med ISIL.

Fredsbevarende operationer

Danmark havde en tradition for at deltage i FNs fredsbevarende operationer, hvor Danmark nåede at bidrage med over 80.000 FN-observatører. De største udsendelser var de omkring 23.000 danske soldater på Cypern mellem 1964-1994, og de over 11.000 i Gaza fra 1956-1967. I tiden efter 1990, hvor Danmark reelt blev krigsførende igen, fortsatte nogle mindre FN-missioner.
Også en håndfuld nyere udrykninger et sket i mere traditionelt FN-regi. I sådanne situationer kunne Danmark som regel også vælge ikkemilitære muligheder for hjælp, men gør det sjældent. FNs fredsbevarende operationer vedtages som regel enstemmigt, om end Dansk Folkeparti, De Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet har stemt imod.
Men samtidig blev det vedtaget, at fremover kan "danske flådebidrag indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder" uden at dette skal ud i Folketingssalen. Et tidligere eksempel er når danske F-16 udsendes til Air Policing i Baltikum. Sådanne styrkebidrag til håndhævelse af suveræniteten i luftrummet for NATO foregår løbende. Den slags flydende mandater gør det endnu sværere at holde styr på, hvornår det reelt bliver vedtaget at udsende soldater - og disse er pt ikke med her på listen.

For overskuelighedens skyld er nedstemte forslag fra mindretal i Folketinget heller ikke med. Nogle forskere har også prøvet at systematisere ud fra om det militære indgreb er imod ikke-statslige styrker i udlandet, er en konflikt mod en anden stat eller FN-støttende mm.

Listen på FRED.dk koncentrerer sig mest om krigshandlinger, som FN ikke støtter. Denne skelnen er for skarpere at udpege, hvornår Danmark opfører sig krigerisk. For oversigtens skyld er også Peacekeeping, fredsbevarende indsats for FN, med i den grafiske fremstilling, men er markeret med lysseblåt og ikke med i sammentællingerne. En håndfuld FN-indsatser har dog ikke fået denne markør, da de er Peace Enforcement, fredspåtvingende indsats for FN, hvilket på dansk nysprog nu eufemistisk kaldes fredsskabende - selvom FN støtter et militært angreb, er dette jo fortsat et angreb. Skillelinjen er om disse overholder FNs klassiske mandat - upartisk, uden magtanvendelse og med samtykke fra de stridende parter.


Modige personer imod krig

Navneopråb som protest

Enhedslisten opsagde symbolsk deres deltagelse i clearingen ved afstemningerne i november 2004 og maj 2006, og bad sammen med SF om navneopråb for at markere alvoren. Dette blev afvist af Folketingets formand, hvorefter navnene på de folketingsmedlemmer, der tilfældigvis var placeret ved knapperne den dag, undtagelsesvist blev trykt i Folketingstidende.
I nogle få tilfælde har enkelte politikere markeret sig med særstandpunkter. Dette har dog hidtil ikke været tilfældet for de personer, der har skiftet til et andet parti - og fx derved nu stemmer for krige, som de plejede at stemme imod. En række borgerlige politikere, der i en nylig periode stod som løsgængere, benyttede ikke friheden til selvstændig modstand.

Den overvejende partiløse Jacob Haugaard stemte for krige, og i nyere tid fulgte også Uffe Elbæk mest den samme krigslinie, efter han forlod Det Radikale Venstre (og før Alternativet opstod). Til gengæld har en flot række garvede socialdemokrater modigt brudt partidisciplinen - blandt andre har Hardy Hansen, Holger Graversen, Jytte Madsen, Jytte Wittrock, Lissa Mathiasen og Thomas Adelskov flere gange stemt mod krig.


De fraværende tæller også med

Er Danmark i krig?

Det er fortsat uklart hvornår Danmark er "i krig". Folketinget forvirrede ved at genoplive straffen for landsforræderi, så det "kriminaliseres, at en dansk statsborger eller herboende udlænding er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat" - hvor på Justitsministeren blev presset til at samle en liste over hvem fjenden er, defineret som "hvilke statslige og ikkestatslige væbnede styrker, som Danmark har befundet sig i væbnet konflikt med". Justisministeriet sendte i stedet en liste over situationer, hvor "Folketinget har besluttet at udsende danske styrker med mandat til magtanvendelse, jf. Grundlovens § 19, stk. 2", da "skiftende regeringer ikke tidligere har forholdt sig til, hvorvidt der var tale om en væbnet konflikt og i givet fald, hvorvidt Danmark i så fald var part".
Samtlige folketingsmedlemmer har altid et personligt ansvar, da deres stemmer tælles med for partiet, uanset om de er til stede i Folketingssalen, eller ej. Dette skyldes at partierne (samt løsgængerne) på forhånd har clearet afstemningen sammen, så eventuelle fraværende medlemmer ikke vil påvirke udfaldet.

Tilhængere og modstandere aftaler på forhånd hvem der stemmer i salen, så der møder et beslutningsdygtigt antal på over 89 medlemmer frem, samtidig med at afstemningen viser den korrekte afstand mellem partiernes blokke - såfremt der er noget at være uenige om. At fokusere på hvor mange og hvem, der stemmer for eller imod, er altså en helt ubrugelig oplysning, så længe disse blindt følger partilinjen.

Det er kun forskellen, der betyder noget - det reelle stemmetal skal findes ved at sammentælle partigrupperne bag. Samtidig er det overraskende normalt, at Folketingets mekanik tæller en anelse forkert ved at udelade et par afgivne stemmer - der dog ikke ville rokke ved magtfordelingen. Men fravær er altså ingen undskyldning, alle er lige ansvarlige!


Krig er ikke normalt

Danmarks krigeriske fremfærd er helt ny for vor tid. Politikernes forklaring på den konsekvente brug af vold som politisk middel er ofte, at det er det eneste værktøj, de har til rådighed. Fulgt op af spørgsmålet, om hvad oppositionen ville have gjort i stedet.

Lad os dog i stedet finde løsninger sammen. De militære indgreb har spillet fallit. Der er ingen nemme løsninger, men politikerne mangler bedre værktøj (og bedre undskyldninger). En begrænset del af de militære budgetter kunne nemt betale forskning og udvikling af ikkevoldelig konfliktløsning, gerne i et nordisk samarbejde mellem militær, nødhjælp og græsrødder.


Kontakt din politiker!

De enkelte beslutningsforslag her på listen svinger mellem meget vidtrækkende og mere perifere beslutninger, og det skal naturligvis tages med i vurderingen af stemmeafgivningen.
Partiernes stemmetal viser dog stor konsekvens. Det er desværre kun Enhedslisten (efterfulgt af Alternativet), der (for det meste) stemmer imod militære løsninger. Hvis du er ked af dette - så kontakt et fredeligt folketingsmedlem fra de andre partier, og giv dem et godt råd!




Krigeriske beslutningsforslag

UP Løsgængere FF Fólkaflokkurin IA Inuit Ataqatigiit
 

SP Sambandsflokkurin SIU Siumut           T Tjóðveldi
 



Center for War Studies, Forsvarsakademiet og Institut for Strategi har benyttet denne oversigt som kilde.

Send gerne link til mine tekster videre. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver nemlig fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). Støt gerne via MobilePay: ©pdateret 2019 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand