FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Stemmer mod krig Grafisk oversigt over Folketingets krigsbeslutninger
gennem de sidste 25 år.
Af Tom Vilmer Paamand - opdateret maj 2015
Se temaet

Partiernes holdninger til nye kampfly
Den gigantiske flyhandel med for 20-30 milliarder nye kampfly er udsat på grund af valget, og genoptages tidligst i august. Det giver en valgkamp med mulighed for at sætte store spørgsmålstegn ved indkøbet. Stort set alle Folketingets partier står bag, og skal denne beslutning ændres, må der nye folketingsmedlemmer med markant fredeligere holdninger ind i samtlige partier.
Indkøbet af nye kampfly er besluttet gennem forsvarsforliget fra november 2012, der dækker tiden frem til 2017 og støttes af Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, og Venstre: "Forligspartierne er enige om, at der inden sommeren 2015 skal træffes beslutning om typevalg for så vidt angår kampfly. ... Danmark skal også fremadrettet have en kampflykapacitet, der på kort sigt udgøres af de nuværende F-16 fly, men på længere sigt indebærer en anskaffelse af nye kampfly."
Eneste parti i Folketinget udenfor denne aftale er Enhedslisten, der fortsat er modstander af indkøbet: "Nej til køb af nye kampfly". Fra SF har der nu lydt mere afdæmpede toner: "SF vil spare på indkøb af nye kampfly", men partiet er fortsat en del af forliget. Nytilkomne Alternativet har ikke vedtaget en forsvarspolitik. Alternativet vil være "kritiske", men det er ikke givet, at partiet vil være imod. På partiets hjemmeside argumenteres, at "selvfølgelig skal Danmark da have nye kampfly". Kristendemokraterne ønsker Lars Løkke Rasmussen som statsminister og at "overholde internationale forpligtelser", hvilket indebærer nye kampfly.
Se også kampagnen Nej Tak Til Nye Kampfly.
Stem på fredeligere kandidater
- de må findes i alle partier!

Krig støttes ikke kun af de borgerlige, og Dansk Folkeparti ser fredeligere ud end Socialdemokraterne, når stemmerne tælles op - men begges krigsmodstand var mest for længe siden. Det viser partiernes stemmetal efter flere årtier med såkaldt aktivistisk udenrigspolitik. hvor selv SF har været krigeriske ved en tredjedel af afgørelserne.

Danmark har deltaget aktivt i krige siden 90erne, hvor både borgerlige og socialdemokratiske regeringer fik Danmark med i krigene i Irak og på Balkan. Siden kastede borgerlige regeringer med Venstre og Konservative i front Danmark ud i endnu flere krige. De seneste socialdemokratiske regeringer har sømløst fortsat denne militante linje - også med SF-ministre på betydende poster.

Statistikken over den 25-årige periode siden Murens fald og frem til oktober 2014 taler desværre sit tydelige sprog. I grafikken herunder er de røde felter en optælling af partiernes Ja-stemmer til 40 udvalgte krigeriske forslag, mens de grønne er Nej-stemmerne - de to lysegule felter er blanke stemmer. Antallet står systematisk nedenunder som Ja-Nej-Blank med markør-farverne på. Se også denne grafik som billede, PDF til print eller som mere kompakt billede.


For få fredstegn, for mange dommedagsklokker...

30 6 2 23 16 1 5 33 0 5 35 0 2 38 0 0 40 0 0 40 0 0 11 0

Partierne er her opstillet på en skala med de fredeligste partier EL og SF først, mens DF og RV må deles om de næste pladser. De krigeriske fra S og videre til V, K og LA dominerer resten af grafikken. Tallene er uddybet herunder med en liste og en grafisk oversigt over udvalgte krigeriske beslutningsforslag, som Folketinget har vedtaget. Før musen nedover Områderne, og få det relevante beslutningsforslag samt stemmefordelingen vist i den gule boks. Hele listen kan ses nederst på siden.


Afstemning   LA DF EL K RV S SF V   Område
18/12  2014      Afghanistan
2/10  2014      Irak
27/8  2014      Irak
27/03  2014      Baltikum
19/12  2013      Syrien
19/12  2013      Afrika
15/1  2013      Afrika
18/3  2011      Libyen
17/12  2009      Afrika
9/12  2008      Afghanistan
24/1  2008    ο   Afrika
23/10  2007      Afghanistan
Afstemning   LA DF EL K RV S SF V   Område
1/6  2007        Irak
1/6  2007        Afghanistan
30/5  2006        Irak
2/2  2006        Afghanistan
26/1  2006        Irak
31/5  2005        Irak
Afstemning   KD DF EL K RV S SF V   Område
25/11  2004      Afghanistan
25/11  2004      Irak
2/6  2004      Irak
2/6  2004    ο   Baltikum
2/12  2003      Afghanistan
2/12  2003      Irak
10/10  2003      Irak
15/5  2003      Irak
21/3  2003      Irak
28/5  2002      Afghanistan
11/1  2002      Afghanistan
14/12  2001      Afghanistan
Afstemning CD KD DF EL K RV S SF V FP Område
25/10  2001    Balkan
24/6  1999  ο Balkan
17/6  1999  Balkan
28/5  1999  Balkan
22/4  1999  Balkan
13/4  1999  Balkan
8/10  1998  Balkan
18/2  1998    Irak
15/12  1995    Balkan
18/9  1992      Balkan
31/8  1990      Irak
Afstemning CD KD DF EL K RV S SF V FP Område
Se også denne grafik som PDF til print.

Krig er ikke normalt

Danmark havde en tradition for at deltage i FNs fredsbevarende operationer. Disse blev som regel vedtaget enstemmigt, om end Dansk Folkeparti har stemt imod. Optællingen her koncentrerer sig mest om krigshandlinger, som FN ikke står bag. For overskuelighedens skyld er nedstemte forslag fra oppositionen heller ikke med.

Samtlige partier har stemt sammen for "dansk militær deltagelse" i fire tilfælde, der handlede om ammunitionsrydning, pirateri, om oprøret i Libyen og senest om at transportere våben til kurderne.

Enhedslisten har mest konsekvent stemt imod, men har på det seneste støttet krigeriske løsninger. Socialistisk Folkeparti var oftest imod, men stemmer nu (som partier har for vane) for krig, når de er tæt på regeringsmagten. Radikale Venstre er vanen tro både for og imod, men har lige som Dansk Folkeparti støttet det meste. Begge disse partier har dog stemt imod en krigsbeslutning hele fem gange.

Socialdemokraterne har kun stemt imod to gange, i marts 2003 og i maj 2006, hvor de forsøgte at vise en smule opposition. 80ernes to fodnoter er meget længe siden, og da disse ikke i sig selv var om krigsindsats, er de heller ikke med på listen. Socialdemokraterne støtter militære eventyr når de selv har magten, men er en smule mere kritiske udenfor, lige som de små Kristendemokrater var.

Dansk Folkeparti lærte samme nummer som krigsstøtteparti for en borgerlig regering, og var mest krigskritisk (eller rettere isolationistisk) i sine helt unge år. Forgængeren Fremskridtspartiet nåede at stemme imod en enkelt gang, inden partiet forsvandt.

Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har støttet al den krig, de kunne få lov at deltage i, ligesom Ny Alliance gjorde - i grafikken er de to versioner af partiet ikke adskilt. Også Centrumdemokraterne støttede konsekvent krig.


Modige personer imod krig

Grønland og Færøerne i krig

De nordatlantiske mandater er ret selvstændige - repræsentanter for Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldi har også stemt imod. Dette skyldes oftest ikke egentlig krigsmodstand, men er mere en kommentar til kongedømmets parlamentariske skævhed. Et særligt tilfælde er Lisbeth L. Petersen fra Sambandsflokkurin, der er tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Ved en afstemning, blev hun talt med blandt krigsflertallet gennem clearingen, selv om hun ikke ønskede dette.
I nogle få tilfælde har enkelte politikere markeret sig med særstandpunkter. Dette har dog hidtil ikke været tilfældet for de personer, der har skiftet til et andet parti - og fx derved nu stemmer for krige, som de plejede at stemme imod. En række borgerlige politikere, der i en nylig periode stod som løsgængere, benyttede ikke friheden til selvstændig modstand.

Den overvejende partiløse Jacob Haugaard stemte for krige, og i nyere tid har også Uffe Elbæk mest fulgt krigslinien, efter han forlod Radikale Venstre. Til gengæld har en flot række garvede socialdemokrater modigt brudt partidisciplinen - blandt andre har Hardy Hansen, Holger Graversen, Jytte Madsen, Jytte Wittrock, Lissa Mathiasen og Thomas Adelskov flere gange stemt mod krig.

De fraværende tæller også med

Samtlige folketingsmedlemmer har altid et personligt ansvar, da deres stemmer tælles med for partiet, uanset om de er til stede i Folketingssalen, eller ej. Dette skyldes at partierne (samt løsgængerne) på forhånd har clearet afstemningen sammen, så eventuelle fraværende medlemmer ikke vil påvirke udfaldet.

Tilhængere og modstandere aftaler på forhånd hvem der stemmer i salen, så der møder et beslutningsdygtigt antal på over 89 medlemmer frem, samtidig med at afstemningen viser den korrekte afstand mellem partiernes blokke - såfremt der er noget at være uenige om. At fokusere på hvor mange og hvem, der stemmer for eller imod, er altså mere vildledende end oplysende, så længe disse blindt følger partilinjen.

Det er kun forskellen, der betyder noget - det reelle stemmetal skal findes ved at sammentælle partigrupperne bag. Samtidig er det overraskende normalt, at Folketingets mekanik tæller en anelse forkert ved at udelade et par afgivne stemmer - der dog ikke ville rokke ved magtfordelingen. Men fravær er altså ingen undskyldning, alle er lige ansvarlige!


Den danske krigeriske rolle er noget nyt

Danmarks krigeriske fremfærd er helt ny for vor tid. Det fik Enhedslisten til symbolsk at opsige deres egen deltagelse i clearingen ved afstemningen i november 2004. Sammen med SF bad Enhedslisten ved krigsafstemningerne november 2004 og maj 2006 også om navneopråb for at markere alvoren. Dette blev afvist af Folketingets formand efter en særlig afstemning, hvorefter afstemningsresultaterne dog undtagelsesvist blev trykt i Folketingstidende med navnene på de folketingsmedlemmer, der tilfældigvis var placeret ved knapperne i salen den dag.

Politikernes forklaring på den konsekvente brug af vold som politisk middel er ofte, at det er det eneste værktøj, de har til rådighed. Fulgt op af spørgsmålet, om hvad oppositionen ville have gjort i stedet - men lad os dog i stedet finde løsninger sammen. De militære indgreb har spillet fallit. Der er ingen nemme løsninger, men Aldrig Mere Krig ønsker at give politikerne bedre værktøj. En begrænset del af de militære budgetter kunne nemt betale forskning og udvikling af ikkevoldelige konfliktløsninger, gerne i et nordisk samarbejde mellem militær, nødhjælp og græsrødder.


Kontakt din politiker!

De enkelte beslutningsforslag her på listen svinger mellem meget vidtrækkende og mere perifere beslutninger, og det skal naturligvis tages med i vurderingen af stemmeafgivningen.
Partiernes stemmetal viser dog stor konsekvens - der er desværre nu kun Enhedslisten tilbage, der (for det meste) stemmer imod militære løsninger. Hvis du er ked af dette - så kontakt et fredeligt folketingsmedlem fra de andre partier, og giv dem et godt råd!




Krigeriske beslutningsforslag

UP Løsgængere FF Fólkaflokkurin IA Inuit Ataqatigiit
 

SP Sambandsflokkurin SIU Siumut           T Tjóðveldi
 

PayPal logo Giv en skærv!
PayPal logo

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret 2015 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand