FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Bjergprædikenens fredspolitik Om “Hvori Bestaar min Tro” og “Kristi Lære og Kirkens Lære” af Leo Tolstoj Indledning ved Holger Terp - juni 2001
Se temaet


Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (1828-1910), skrev i 1860erne den historiske roman “Krig og fred”, delvist på de erfaringer han havde gjort sig som soldat. Som adelsmand blev han officer i den russiske hær under Krim-krigen i 1854.
Efter færdiggørelsen af romanen Krig og fred skrev Tolstoj desuden en række andre romaner, fortællinger og skuespil, hvoraf de mest kendte er “Anna Karanina” og “Soldater-fortællinger” fra Kaukasus.
Tolstoj er i dag stort set kun kendt som skønlitterær forfatter. Hvad der derimod ikke er så kendt af Tolstojs forfatterskab nu om dage er hans samfundskritiske værker. Og det med god grund. Siden hans død i 1910 er der publiseret meget få af dem på dansk. Værker om pacifisme, militærnægtelse, kristendom, mådeholdenhed samt værker om militarisme og nationalisme.
Heller ikke på engelsk har der været publiseret særligt meget af og om Tolstoj siden hans død. Tolstoj er i modsætning til selv mange middelmådige forfattere aldrig udkommet i “samlede værker”, med lærde indledninger, noter, forklaringer osv.
For mig forekommer det besynderligt, at en af de få forfattere der har takket nej til at modtage Nobels litteraturpris, ikke har haft større bevågenhed i forlagsbranchen, hos politikkerne, hos de kristne eller hos det læsende publikum efter hans død.

En simpel kristendom

Leo Tolstoj Da Tolstoj når op i alderen lægger han romanskriveriet på hylden og begynder at skrive samfundskritiske bøger. Årsagen er, at Tolstoj i 50 års alderen som et resultat af en midt-vejskrise, bliver kristen i ordets bogstaveligste betydning. Han bekender sig offentligt som overbevist kristen. Ikke som medlem af den græsk ortodokse russiske statskirke eller som medlem af denne eller hin nyreligiøse sekt som stod i opposition til statskirken. Tolstojs kristendom var et enkeltmandsforetagende. Det var en simpel kristendom, Tolstoj forkyndte.
Tolstoj tog Jesus ligefremme ord i Bjergprædikenen bogstavelig. "Hvori bestaar min Tro" er en lang parafrase over temaet om ikke at gengælde ondt med ondt, dømmer ikke, at I ikke skal fordømmes, sværg ikke og bedriv ikke hor og hvad dette indebærer ikke bare for det enkelte menneske, men også for de samfund og for de lande som kalder sig kristne. Det er ikke småting.
De kristne stater burde, efter Tolstojs mening, laves fundamentalt om: domstolene, fængselsvæsnet og de væbnede styrker, militarismen og nationalismen skal afskaffes i de kristne lande og erstattes af næstekærlighed.
“Hvori Bestaar min Tro” og “Kristi Lære og Kirkens Lære” er stærk kost for de fleste normale kristne, som har et tilbagelænet og afslappet forhold til kirken, biblen og specielt til Det nye testamente. Med afsæt i Jesu Bjerg- prædikenen analyserer Tolstoj sig frem til, at Jesus skar Mose Lovens ti indledende love ned til fem:
  1. Du skal ikke vredes på din broder.
  2. Du skal under intet som helst påskud skille Dig fra din hustru.
  3. Du skal aldrig aflægge ed.
  4. Du skal ikke sætte Dig imod det onde, og
  5. Du skal ogsaa elske dine fjender, d.v.s. folk, som ikke er dine landsmænd.

Fredskirkerne

Tolstoj fik mange henvendelser fra forskellige fredsorganisationer og enkeltpersoner efter udgivelsen af “Hvori Bestaar min Tro”. Han havde siddet isoleret på sit gods og skrevet den, uden at være videre orienteret om de historiske fredskirker og den tidlige fredsbevægelsers historie.
De kendteste af de historiske fredskirker er Kvækerne og Brødremenighederne. Tolstoj kendte godt til eksistensen af nogle af de tidlige fredskirker, men han havde ikke læst nogle af deres skrifter, da han skrev “Hvori Bestaar min Tro”. Det fik han nu rig lejlighed til.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Tolstojs bøger udbredte kendskabet til, at bjergprædikenen kunne anvendes i en pacifistisk sammenhæng, også af folk som ikke var kristne.
Specielt i de historiske fredskirker og blandt senere fredsorganisationer som Forsonings-forbundet, lånte man kraftigt fra det nye testamente til antikrigsargumentation. Eksempelvis skriver sognepræst Oscar Geismar i artiklen: “Kristendom og Krig” i Kristeligt Fredsforbunds tidsskrift Fredsvarden i januar 1917 bl.a.:
“Det for alvor beskæmmende ligger i, at det ikke synes at være gaaet op for ret mange Kristne, at det egentlige Problem er den enkeltes Deltagelse i Krig eller hans Ikke-Deltagelse. En kristelig Strike overfor Krigen og alt, hvad dens er. - Jeg gad vide, hvor mange af de krigsførende Kristne der for Guds Ansigt har overvejet, om ikke dette netop var deres Pligt. Man har hæftet sig ved Biting, og ikke haft mod til at se Sagen lige ind i Øjnene” (s. 14).

Lenin og Tolstoj

Det var dog ikke alle pacifister der var enige med Tolstoj. Lederen af Det tyske Fredsselskab, Alfred Herman Fried kritiserede i en nekrolog over Tolstoj i tidsskriftet Friedens-Warte, hans accept af den kristne etik og hans misforståede opfattelse af, at “ved en praktisk gennemførelse af kristendommen er muligt at overvinde fjendskabet mellem nationerne”. For Fried var Tolstoj og kvækerne romantikere og utopister, uden forbindelse med virkeligheden.
Også ikke pacifister var imod Tolstojs lære. Lenin udtalte sig i 1908 imod Tolstjs ikkevoldsfilosofi som Lenin dengang mente, ville undergrave den væbnede kamp for revolutionen.
Den senere stadsingeniør i København Oluf Forchhammer, skriver en af de første borgerlige skrifter om militærnægtelse på dansk: “Jeg nægter” i 1909. I denne pjece bruger han bjergprædikenen som afsæt for sine begrundelser for at være militærnægter, idet han konkluderer, at “Krig er en Forbrydelse”.

Konsekvent pacifisme

Tolstojs “Hvori bestaar min Tro” og specielt det efterfølgende bind “Kristi Lære og Kirkens Lære” er alene ved deres fysiske størrelse, de første store konsekvent pacifistiske bøger på dansk. Hvor Immanuel Kant tidligere i “Den evige Fred” havde argumenteret for, at for at etablere en blivende fred, måtte man afskaffe krigsforberedelser, erklærede Tolstoj sig enig i dette, men tilføjer, at afskaffelsen af krigsforberedelser indbefatter, at værnetvangen - af nogle kaldet værnepligt - afskaffes.
Kristi Lære og Kirkens Lære er, så vidt jeg er orienteret, den først udgivne bog i Danmark som beskæftiger sig med emnerne pacifisme, civil ulydighed og militærnægtelse.
War Resisters' International udsender i slutningen af tyverne en pjece med udvalgte citater af Tolstoj. Det blev en af det nystartede forbund Aldrig Mere Krigs første udgivelser. I WRI beundrer mange medlemmer Tolstoj. Foreningens sekretærer H. Runham Brown og Martha Steinitz skriver i forordet til Magtanvendelse, Krig og Revolution, at: “Krigsmodstanderens internationale Forbund (WRI) skylder ikke nogle enkle Førerpersonligheder, men hvert enkelt Medlems Ansvarsbevidsthed sin eksistens og Liv. Trods dette er Leo Tolstojs Virken og Personlighed af største Betydning for vor Bevægelse. Mange af vor Grupper ser i ham deres Fører”.

Tolstoj som elektroniske bog

Bøgerne er indscannet “som de er” og der er ikke forandret noget i hverken den danske eller i den udenlandske tekst.
Teksten er scannet ind side for side og linje for linje, men teksten er ikke justeret og der er ikke foretaget indryk ved begyndelsen af nye afsnit.
På grund af nogle græske gloser, har det værert nødvendigt at overføre filerne fra Write til WordPerfect, da det er det eneste tekstbehandlingsprogram jeg har, der kan skrive græske bogstaver. Hvis bøgerne skal udskrives korrekt, kræver det derfor, at man har et program som kan skrive de græske bogstaver.
Jeg er ikke græsk-kyndig og er ikke sikker på, at de græske bogstaver i “Hvori Bestaar min Tro” er skrevet korrekt ind, da WordPerfects græske alfabet tilsyneladende ikke helt stemmer overens med det som står i bøgerne, men jeg hører gerne fra læserne og retter eventuelle fejl som måtte have sneget sig ind. Kommentarer til værkerne og indledningen ses også gerne.
Enkelte typografiske fejl, specielt i “Hvori bestaar min Tro?”, er rettet. Det drejer sig om et par omvendte bogstaver og et par regulære stavefejl. Noter fra forfatteren og oversætteren er markeret på samme måde som i de papirbaserede udgaver. Mine egne noter og henvisninger er skrevet i WordPerfects noteapparat. Mine egne kommentarer, der som regel er faktanoter, er indsat i WordPerfects noteapparat.
 
Holger Terp er bibliotekar og medlem af Aldrig Mere Krig og Det Danske Fredsakademis hovedbestyrelse.

Gå til Online-bibliotek for Fred, hvor Leo Tolstojs bøger: “Hvori bestaar min Tro?” og “Kristi Lære og Kirkens Lære” kan hentes ned på diskette.



Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret januar 2001 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand