En Læge ser paa Krigen

Se temaet

Et Eksemplar af denne Bog var med til fra Baalet at kaste Glans over Nazismen, og dens Fremkomst lige før Hitlerregimets Sejr gjorde, at den saa at sige ikke blev kendt.
Emil Flusser var som Militærlæge med i Krigen paa østrigsk Side, og dette har ført ham ind paa at betragte Krigen fra Lægestandpunkt. Selv om det er umuligt at give ham Ret i, at det er det eneste rigtige at se paa Krigen under denne Synsvinkel, saa virker dog denne nye Betragtningsmaade ogsaa paa den læge Læser saa befrugtende og paa hele Studiet af Krig og Krigsaarsager saa fornyende, at Bogens Synspunkter fortjener at kendes af en videre Læsesekreds herhjemme.

Fædrelandskærlighed

Flusser nævner som to Kollektivaffekter af største praktiske Betydning: Fædrelandskærlighed og politisk Had. Ordet Fædreland alene er nok til at hæve Menneskesjælen op over alle Realiteter; men Kærligheden til Fædrelandet kan dog maales ud i noget saa materielt som Penge. Man kan garantere Borgeren fra Staten X en bedre Levestandard i Staten Y, og den Sum Penge, som faar ham til at opgive sit Fædreland, viser Størrelsen af hans Fædrelandskærlighed. Det kan være en mindre eller større Sum, men det hører til de sjældne Undtagelser, at ikke en vis Sum kan faa en Mand til at gaa fra Stat til Stat. Noget et Menneske virkeligt elsker, f. Eks. et Barn, forlader det derimod for ingen Pris.
Men hvordan saa med Kærligheden til Folket? En Undersøgelse fører til, at et Menneske ikke elsker et andet Menneske, blot fordi de tilhører samme Folk. Men paa samme Maade hader intet Menneske et andet, blot fordi vedkommende hører til et andet Folk. "Kun Kollektiver hader hinanden eller elsker deres Fædreland saadan, at de ofrer Gods og Liv derfor", og Menne skenes Hang til at danne Kollektiver er derfor "den betydeligste endogene Aarsag til Sygdommen Krig".

Krigen er Vanvid

Som Kirken havde sine Helgener, saaledes har Tidens Kultus sine Helte, der staar som Forbilleder, hvor det gælder Opofrelsen for Fædrelandet, og Heltedøden er det samme for den fædrelandstroende, som Martyrdøden var det for den hellige. Under Krigen forefaldt der Tilfælde af Aandsforvirring, hvor hele Skarer af unge Mænd gik syngende 1 Døden. Ved Forgudelsen af een Mand, Helten, kastedes der Glans over Krigerhaandværket og over hele Krigerstanden.
Middelalderens Relikviedyrkning, Forklarelsens Skær over Død og Forraadnelse, har sit Sidestykke i den ukendte Soldats Grav, der i hver Hovedstad vogtes som en Helligdom. Helteforherligelsen med dens fantasti ske Vrøvl hører til den mest virkningsfulde og farligste Art af Krigspropa ganda. Den er som en Fortryllelse, den jævne Mand ikke kan modstaa. Den er blevet Legende, og den fortæller intet om Soldatens Elendighed, om Lus og Rotter, om Angst og Fortvivlelse.
Naar Folk ser en Krigsfilm, saa siger de, "Det er Vanvid". Der ligger Sygdomserkendelse heri, siger Flusser, og han slutter sin alvorsfulde og lærerige Bog med Ordene: "At Krigen er Vanvid, altsaa Sygdom, det ved det menige Folk. Maatte nu ogsaa Lægerne forstaa, at de er til for at hjælpe de syge."
Hvad Emil Flusser saaledes har skrevet om Krigen som Sygdom behøver ingen Tilføjelser. Den menige Læser vil have let ved at se, hvor saa at sige alt, han holder frem for os, passer paa, hvad der i Øjeblikket foregaar.

---

Dette er kun et sammendrag af Axel Pilles anmeldelse, der er sakset fra tidsskriftet Nye Veje fra 1936. Bogen "Krieg als Krankheit" kan hentes som PDF, der er vedlagt hele Axel Pilles anmeldelse på dansk og en engelsk anmeldelse af Peter van den Dungen.