FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Undtagelsestilstand i Danmark [3:3]
Er Danmark fortsat i krig?
Krigens særlove bliver brugt i Danmark, men ingen regering vil afklare om vi permanent er i krigstilstand - og under uhæmmet overvågning.
Af Tom Vilmer Paamand - opdateret januar 2015
Se en kortere PDF-version fra Dagbladet Arbejderen.
Sidste del, fortsat fra De juridiske følger af krig


Tredje del: Er Danmark fortsat i krig?

Gennem alle de væbnede konflikter siden 2003 er også de civile krigstidsbestemmelser fortsat aktiverede. Dette blev yderligere formaliseret efter Forsvarsministeriets overtagelse af ansvaret for dansk internetsikkerhed med meget mere. Den tidligere civile overvågning af internettet er blevet anbragt i et militært Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Centret skal bl.a. deltage i beskyttelsen af samfundets kritiske informations- og kommunikationsinfrastruktur.

Institut for Menneskerettigheder: Man tager en meget vigtig tjeneste, som tidligere har ligget i det åbne civile rum, hvor der er adgang til at finde ud af, hvad der foregår, og hvor persondatalov, offentlighedslov og forvaltningslov gælder - og flytter den ind i det mørkeste sted i staten, hvor vi har allermindst kontrol med og indsigt i, hvad der foregår.
Forsvarets Efterretningstjeneste bor fortsat formelt på Kastellet i København, selv om hovedparten af funktionerne nu ligger på Amager. Meget passende er Kastellet netop ikke anlagt som et forsvarsværk mod indtrængende nabolande, men mere bygget som danske kongers sidste værn mod undersåtterne. Og helt i samme tradition jager Forsvarets Efterretningstjeneste både udenlands fjender, men holder også styr på indenlandske trusler.

Forsvaret Efterretningstjeneste fik i 2005 åbnet en ladeport til hjemlig overvågning, da reglerne blev ændret til at FE ved overvågning "rettet mod forhold i udlandet kan medtage oplysninger om danske statsborgere samt personer, der opholder sig i Danmark, og videregive dem til Politiets Efterretningstjeneste". Året efter blev PET-loven yderligere udvandet så alle former for kommunikation, som en terrormistænkt kan antages at ville benytte, nu kan aflyttes uden yderligere retskendelser. Tilladelsen bliver som sædvanligt også brugt i sager, der intet har at gøre med terror.

Forsvaret Efterretningstjeneste er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område, samt national it-sikkerhedsmyndighed, militær varslingstjeneste for internettrusler m.v. og statslig varslingstjeneste for internettrusler.
Den nye lov om Forsvarets Efterretningstjeneste skulle regulere "FEs indsamling, indhentning, behandling, videregivelse og sletning af oplysninger om særligt i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer", men blander samtidigt politiets civile efterforskning og den militære spiontjeneste grundigt sammen. Der giver Forsvarets Efterretningstjeneste endnu flere muligheder for indgreb i borgernes retssikkerhed, da FE ikke er underlagt hverken forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven eller retsplejeloven.


En bastant afvisning af retsløs overvågning

Forsvarsministeriet: Når der ikke offentligt kan oplyses om en eventuel faktisk anvendelse af bestemmelsen, skyldes det, at det ville kunne føre til, at øjemedet forspildes og dermed undergrave selve formålet med bestemmelsens eventuelle anvendelse.
Skiftende danske regeringer har bevidst undgået at svare konkret på spørgsmål om krigstidsbestemmelsernes konkrete brug. Undtagelsen var et notat fra Forsvarsministeriet april 2009, der nærmer sig en bastant afvisning af påstanden.

Først forklares, at det "det følger af bestemmelsens ordlyd og sagens natur, at bestemmelsen i Forsvarslovens § 17 kun meget sjældent vil finde anvendelse, og at dens anvendelsesområde generelt kun kan antages at dække forhold, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er truet. Bekymringen for, om der med hjemmel i Forsvarslovens § 17 foretages aflytning af kritiske journalister, forsvarsadvokater og Folketinget, er således helt ubegrundet. "

Notatet fortsætter: "Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at dansk deltagelse i den ikke-internationale væbnede konflikt i Afghanistan aktuelt ikke er at betragte, som at Danmark er i 'krig', jf. Forsvarslovens § 17. I relation til Forsvarslovens § 17 er det er imidlertid ikke sådan, at § 17 vil blive anvendt alene på grund af dansk deltagelse i en ikke-international væbnet konflikt i et andet land."

Militær straffelov: Bestemmelser for væbnet konflikt finder anvendelse, når danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt.
Ud fra dette burde det være ligegyldigt med al dokumentationen af, at krigstidsbestemmelser løbende er blevet brugt i en række civile retssager med mere - i Forsvarsloven fortolkes krig åbenbart helt anderledes, end i alle de andre paragraffer med tilsvarende bestemmelser. Imod taler også Forsvarsministeriets forsikring om, at hvis Forsvarslovens § 17 var i anvendelse, ville Folketingets Kontroludvalg være orienteret om dette. Desværre viste PET-Kommissionens beretning, at efterretningstjenesterne rutinemæssigt har vildledt kontrolfunktionerne, så selv Venstres retsordfører Karsten Lauritzen fortsat efterlyser et mere effektivt tilsyn.

Også andre elementer i notatet viser smuthuller i den ellers så skudsikre erklæring. Selv om afvisningen kom fra Forsvarsministeriet, er dette slet ikke deres bord, men Justitsministerens. Han har oplyst, at "andre ministre ikke kan give tilladelse til, at en dansk efterretningstjeneste foretager indgreb i meddelelseshemmeligheden". NSA-afsløringerne viser, at nutidens massive aflytninger ikke længere er målrettede mod konkrete grupper som de nævnte journalister mm, men at den nye teknik simpelthen optager alt fra alle i en grad, så der i givet fald simpelthen kan "spoles tilbage" til en bestemt samtale, som to senere udvalgte personer havde for et par måneder siden.


Når selv PET-chefer tvivler...

Tidligere PET-chef Ole Stig Andersen: Hvis krigen mod terror ikke er en krig i § 17s forstand, må den være omfattet af ordene 'andre ekstraordinære forhold'.
Forsvarsministeriet afviser kun bastant at Danmark er i krig. Notatet skriver snævert om dansk deltagelse i Afghanistan-konflikten, forholder sig ikke til andre mulige konflikter, og forbigår her paragraffens sidste del om eller andre ekstraordinære forhold. Forsvarsministeriets notat slutter meget åbent med at bestemmelsen finder anvendelse, hvor Danmarks handlefrihed og sikkerhed er truet.

Netop dette var omdrejningspunktet i et forslag i 2008 fra tidligere PET-chef Ole Stig Andersen. Han ønsker større åbenhed om en eksisterende overvågning gennem krigstidsbestemmelserne, og det var netop dette forslag, som fremprovokerede ovenstående usædvanligt grundige forsøg fra Forsvarsministeriet på et svar. Ole Stig Andersen gjorde opmærksom på, at Forsvarets Efterforskningstjeneste "gennem Forsvarsloven kan få juridisk mandat til også at overvåge danskere. Vi er jo i krig mod terror, det har statsministeren selv sagt."

Søren Gade i 2009: Danmark deltager ikke i en global krig mod terror. Det er således en generel fejlslutning, når man sammenkæder en misforstået opfattelse af Danmarks rolle i bekæmpelsen af terrorisme som krig med de beføjelser, som under krig ligger i Forsvarslovens § 17.
Den teori afviste daværende forsvarsminister Søren Gade i 2009, men Ole Stig Andersen tror i februar 2014 fortsat ikke på bortforklaringerne, og mener selv at den mulige overvågning efter Forsvarsloven alligevel er i brug. Han er stadig ikke er tryg ved lukketheden om dette, og gentog derfor sin undren: "Hvis krigen mod terror ikke er en krig i § 17s forstand, må den være omfattet af ordene 'andre ekstraordinære forhold'. Min konklusion bliver på denne baggrund, at vi gør det samme i Danmark, som man erkender at gøre i Sverige. Og denne virksomhed kan vel også forsvares, når det sker i kampen mod terror."

Det er mange år siden Ole Stig Andersen var PET-chef, og det bruger han selv som argument for sin viden om, hvor meget der var muligt for tredive år siden - de teknologiske muligheder har udviklet sig voldsomt siden. Og der er desværre muligt han også har ret i et synspunkt om, at denne omfattende overvågning af mange vil blive set som acceptabel, hvis den bliver forklaret med terrorfrygt, som det er sket i Sverige.


Kronisk krig

Anders Henriksen, Centerleder på Juridisk Fakultet:
Hvis paragraffen har været anvendt i forhold til personer, der har haft en klar tilknytning til den danske krigsdeltagelse er der nok ikke så meget at komme efter. Men vi må selvfølgelig ikke håbe, loven har været benyttet i forhold til andre indenlandske sager for at omgå de strengere betingelser, som PETs overvågninger skal opfylde .
Danmark befinder sig i permanent juridisk undtagelsestilstand, og det kunne se ud som om forsvarsministrene febrilsk har grebet ud efter enhver mulig konflikt, der ville sikre at truslerne mod riget ikke stoppede - for at undgå besværlige afbrydelser, der kunne skabe et juridisk tomrum.

Krigstidsbestemmelser fra danske love har været i brug ude i den danske virkelighed lige siden 2003, men dem i Forsvarsloven bliver i givet fald kun brugt på ekstraordinær og helt overordnet vis - ikke til aflytning af udvalgte enkeltpersoner, men til masseovervågning af al registrerbar kommunikation. Den retslige undtagelsestilstand kunne give juridisk frirum til det omfattende samarbejde med udenlandske efterretningstjenester som NSA, hvor USAs krav til Danmark ikke kan rummes inden for normal lovgivning. Og i sammenhæng med dette, til at lovliggøre opsamling af oplysninger gennem statstrojaneren NemID.

Betænkning om militær straffelov: Det anses for utvivlsomt, at det politiske ansvar, der vil være forbundet med en utidig ikraftsættelse af militær straffelovs krigstidsbestemmelser, også udgør et særdeles reelt værn herimod.
Dette efterlader det fortsat så gode spørgsmål, om hvad disse aflytninger så bliver anvendt til. Også for NSA hører vi meget om overvågningerne, men stort set intet om den praktiske brug. I den danske PET-Kommissions beretning er der mange eksempler på, at de aflyttede oplysninger er blevet omskrevet på passende vis, og så placeret hos villige journalister. Det er givet, at den form for politisk styret propaganda og lignende desinformation fortsat er i brug - meget diskret.

Den en i så fald omfattende hemmeligholdelse af metoden giver kun mening hvis brugen, som Forsvarsministeriet selv angiver det, omhyggeligt skjules for borgerne. Den bevidste usikkerhed om vort lands mulige krigstilstand og konsekvenserne heraf er derfor nødvendig for systemet, for hvis Forsvarslovens meget vidtgående muligheder bliver anvendt og kendt offentligt, så ryger hele mummespillet.

Line Barfod (EL) spurgte i 2009 Søren Gade:
Det var interessant at høre forsvarsministeren slå fast, at det at bekæmpe terror ikke betyder, at Danmark er i krig. Så burde det jo være ret nemt for forsvarsministeren at komme herop og fastslå, at der ikke er nogen grund til bekymring, for Forsvarslovens § 17 bliver ikke anvendt. .
Borgerne i Danmark venter fortsat på et klart svar.
De politiske løgne, der dækkede over atomvåbnene på Grønland er een ting, men mon ikke brede dele af den danske befolkning vil blive voldsomt mere ophidsede over at være blevet ført bag lyset i en sag om tæt overvågning af os alle. Bedraget er i givet fald udført af de øverste lag i statsadministrationen, med støtte fra stort set hele det politiske spektrums ledere, mens de menige partisoldater intet har vidst. De ansvarlige vil derfor kæmpe hårdt for at en sådan viden ikke slipper løs. Låget på denne skandale vil derfor nok blive holdt stramt lukket i mange år endnu - med mindre en modig whistleblower dukker op.

Som det af og til beskrives med en ufrivillig stavefejl: Danmark er en reststat!



Juni 2014 slog forsvarsminister Nicolai Wammen huller i denne analyse med en erklæring om, at Forsvarslovens mulighed slet ikke er i brug: "Bestemmelsen er ikke i anvendelse ­ heller ikke til at foretage telefonaflytninger eller andre indgreb i meddelelseshemmeligheden. Jeg giver helt undtagelsesvist denne oplysning i lyset af den seneste tids debat og for at undgå helt unødvendige myter."

Dette nye svar vil nok heller ikke tilfredsstille tidligere PET-chef Ole Stig Andersen. Der har tidligere været lignende umiddelbart skråsikre afvisninger, men om en forsvarsminister her undtagelsesvist taler sandt og uden skjulte forbehold, må fremtiden vise. Når det drejer sig om forholdet til fremmede magter, har ministrene altid ment sig berettigede til at fodre Folketing og befolkning med usandheder. En mistroisk tolkning kunne være, at hvis erklæringens ordlyd virkelig er korrekt, kan pointen være at afvisningen kun er gældende fra nu af. Måske er maskepien med Forsvarslovens undtagelser ikke så nødvendig længere, efter at Forsvarets Efterretningstjeneste sidste år fik fulde rettigheder til det samarbejde med NSA, som indtil da havde krævet Forsvarslovens undtagelse.

Juli 2014 stillede Enhedslisten en række spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen, "om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USAs myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades."

Forsvarsministeren er i sine svar vendt fuldt vendt tilbage til de gængse formummede ikke-svar, og nægter at oplyse hvilke andre love, der i givet fald bemyndiger dette.

Oktober 2014 er usikkerheden om krigstilstanden fortsat så stor, at den forsinkede de danske F16-flys afgang mod Irak, da Venstre og de andre borgerlige partier overraskende afkrævede regeringen svar på, om Danmark var i krig. Dette spørgsmål har tidligere udelukkende været Enhedslistens og SFs område, men svarene fra ministrene var så tomme som altid.

Januar 2015 efter nedskydningerne i Paris udtalte justitsminister Mette Frederiksen: "Den fjende, vi står overfor, har erklæret os krig. Det er sikkert ikke krig i folkeretslig forstand, men det er svært at se det anderledes. Og vi kommer i de kommende år til at give efterretningstjenesten og politiet redskaber, som de ikke har haft før."


Se også projektet p17 med lidt links og artikler om Forsvarslovens § 17.



[Selv fredsaktivistiske journalister har brug for havregrød til at holde skrivelysten oppe.
Giv gerne et bidrag til rosinerne.]
PayPal logo Giv en skærv!
PayPal logo

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret 2014 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand