Russiske græsrødder vinder sejre mod militæret

Ligesom under Danmarks seneste krigsdeltagelser, har det også i Rusland været svært at få samlet en større krigsmodstand. Så kom den delvise mobilisering, hvilket fik vækket mange – da det pludselig var dem selv eller nær familie og venner, der nu står i akut risiko for at ende i skyttegravene i Ukraine.

Men på trods af krigen og Putins totalitære tendenser, er Rusland fortsat et slags retssamfund – også for landets aktivister, værnepligtige og soldater. Både forfatning og grundlæggende lovgivning garanterer borgerne rettigheder, men der skal slås med næb og klør for at få dette slået fast – igen og igen.

Nyeste sejr var i marts 2023, hvor en domstol i Leningrad-regionen slog fast, at hvis en samvittighedsnægter tidligere har fået bevilget overflytning til Ruslands Alternative Civile Tjeneste i stedet for militær værnepligt, kan han ikke nu tvangsindkaldes som soldat – på trods af de nye love om mobilisering. Sagens hovedperson var Pavel, der allerede tilbage i 2019 havde fået tilkendt retten til civiltjeneste, men alligevel nu var pågrebet og sendt på kaserne.

Straks herfra klagede Pavel sin sag til byretten. Denne anerkendte, at mobiliseringen var en krænkelsen af hans rettigheder, og erklærede indkaldelsen for ulovlig. Pavel har måttet blive på kasernen under militærets forsøg på at ændre afgørelsen, men har konsekvent ikke adlydt ordrer eller båret uniform. Han vil nu kunne vende hjem, da den sidste retsafgørelse er endelig, og sætter en helt ny standard for militærnægteres rettigheder i Rusland.


Pavel fik helt ophævet sin mobiliseringsordre, men for andre er det mere op ad bakke. Militærnægteren Kirill fra samme område er nyindkaldt, og har anmodet om civiltjeneste. En domstol afviste hans ønske, og en appel blev ikke imødekommet. Kirill er nu placeret på en kaserne, hvorfra andre allerede er sendt til Ukraine. Hans advokat har klaget over, at militæret ikke behandler sagen korrekt og vil fortsat forsøge at få ham kasseret.

Om dette ikke lykkes, vil Kirill skulle aftjene som ubevæbnet soldat. Retten til at kunne få civiltjeneste har altid været besværlig, og nu er den desværre blev fortyndet yderligere. Fra november 2022 blev loven ændret, så værnepligtige i alternativ tjeneste kan overføres til ubevæbnet tjeneste inden for de væbnede styrker – hvilket reelt helt kan afskaffe muligheden for civil tjeneste.

På trods af fortsatte løfter om at krigstjeneste kun er for kontraktansatte soldater, er mange af de tvangsindkaldte værnepligtige nu i krig i Ukraine. Putin fastholder jo så samtidigt, at det ikke er en "krig" – i øvrigt ligesom danske regeringer sædvanligvis gør, hver gang Danmark bomber løs i fremmede lande.

Ruslands manglende krigserklæring har helt uventet givet de kontraktansatte soldater frit lejde – for når der ikke officielt er krig, kan disse frit opsige kontrakterne og rejse hjem. Også sådanne sager har været for de russiske domstole, der ikke har kunne beordre de deserterende soldater i krig. Disse betegnes blot som betegnes blot som refuseniks, og mister så deres militære arbejdsplads, men andet sker der ikke mod dem.

En del af de kontraktansatte er dog værnepligtige, og kan derfor overflyttes til ny militærtjeneste, hvis ikke de har aftjent længe nok. Antallet af sådanne refuseniks er ikke officielt oplyst, men er mindst i hundredvis. Alt for få af soldaterne kender dog til denne gode mulighed, og gæve aktivister arbejder hårdt på at sprede pålidelig retslig information.

Nemmeste udvej for de mobiliserede er helt at undlade at møde op på rekrutteringskontoret, da fravær blot vil medføre relativt små bøder. Eller klage til domstolene, og trække indkaldelsen i langdrag. Mange gemmer sig permanent på andre adresser, så militæret ikke kan forkynde ordren for dem – eller forlader Rusland, og også dette er der organiseret hjælp og smutveje til.


Aktivisterne bruger i høj grad den anonyme Telegram-app, og har nu besvaret hundredtusinder af henvendelser. Dem, der protesterer på gaderne, får også juridisk hjælp – og den voldsomme undertrykkelse af modstanden bliver registreret og modarbejdet. De mest omfattende mobiliseringer sker langt fra Moskva, men overalt står lokale folkelige organisationer klar til også denne nye opgave.

En af de bærende kræfter er "De Værnepligtiges Skole", et menneskerettighedsprojekt fra 2009, der løbende uddanner værnepligtige i at kunne håndtere og beskytte deres rettigheder – for skruen strammes, og modstand bliver fortsat hårdere og hårdere straffet. Projektet har en imponerende hjemmeside med højt kvalificeret juridisk vejledning.

Under Tjetjenien-krigen var Komiteen Af Soldatermødre meget aktive, og det er de nu igen, men for lavere blus. I dag er den Feministiske Antikrigsbevægelse den synligste del af gadebilledet, hvor de som kvinder kan protestere, uden de unge mænds risiko for at blive arresteret til hurtig mobilisering.

OVD-Info og ungdomsorganisationen Vesna, spreder klistermærker med nemme links til websider for juridisk støtte til militærnægtere – og nu er begge klassificeret af Putin som ekstremistiske bevægelser.

Alle kæmper med ryggen mod muren, men selv om de humanitære organisationer møder voldsom modstand fra staten, har de også fremgang – og rummer kimen til grundlæggende forandringer i det store rige.


Se også:

• Åbent brev fra mødrene i den russiske føderation
  
  
• Östgruppen: Russisk modstand mod mobiliseringen
  
  
• RussiansAgainstTheWar.se: Anbefalinger af donationer
  [Brug kun øverste del af listen - i bunden er kun krigeriske forslag :(]

---

Fodnote- og kildeliste