FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Da Danmark drog i krig Danmark deltager i det militære angreb på Irak. Folketinget brugte kun to dage på radikalt at ændre dansk forsvarspolitik. Ved Tom Vilmer Paamand
Se temaet

Lockheed C-130 Hercules
Regeringens " Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten" blev vedtaget med et massivt flertal i Folketinget. Store dele af debatten foregik i forsvarsudvalget, der på få dage holdt den række møder, der har ændret dansk forvarspolitik for altid. Her en en række pluk fra den offentlige debat i Folketingssalen den 17. februar 1998.
Læs disse og andre perler fra Folketingsdebatten og se hvor godt de folkevalgte slipper udenom reel argumentation for krigen:

En debat om krig

Svend Aage Jensby (V):
- Det er en diktator, der har erkendt at have produceret store mængder kemiske våben, og i løbet af kort tid må man befrygte, at han vil være i besiddelse af fremførelsesmidler, missiler og raketter, hvorved han vil kunne udrydde ikke alene sine nærmeste naboer, men også række langt op i Europa nær Danmarks egne grænser.
Nu beder Amerika Danmark om et lille bidrag for at sikre, at de forpligtelser, verdenssamfundet, FN, har pålagt Saddam Hussein, også bliver efterlevet. Det skulle bare mangle, hvis vi ikke var rede til at yde det bidrag. Det fremgår, at regeringen har valgt at bidrage med et C 130-Herculestransportfly. Venstre havde gerne støttet en endnu kraftigere indsats, men jeg forstår, at vores bidrag ydes efter et konkret amerikansk ønske, og at flyet skal anvendes til transport af materiel og personel til, fra og inden for Golfområdet. Jeg forventer, og det vil jeg bede forsvarsministeren eller udenrigsministeren bekræfte, at der hermed ikke er sat begrænsninger for transportflyets anvendelse, herunder at det f.eks. alene skal anvendes til transport af medicin og lign. og langt væk fra et eventuelt krigsområde.
 
Forsvarsminister Hans Hækkerup (S):
- Jeg kan berolige hr. Jensby med, at dette beslutningsforslag ikke sætter nogen grænser for flyets anvendelse.
 
Villy Søvndal (SF):
- Krig er i sig selv en modbydelighed uanset det billede, der forsøges skabt i tv af forskellige militære eksperter, der taler om den rene kirurgiske krig, der rammer præcist. Sådan går det ikke, sådan vil det heller ikke gå ved det her angreb, og når man har med en mand som Hussein at gøre, ville det være fuldstændig idiotisk at forestille sig, at de militære mål kan fastholdes som rent militære mål. De er formentlig allerede omdannet til børnehospitaler eller vuggestuer. Det har indtil nu været den irakiske befolkning, der har ydet ofrene siden krigen i 1991; det bliver det også denne gang, og det er også derfor, at Saddam Hussein ikke bøjer sig.
 
Annette Just (FP):
- Rent ud sagt er det verdenssamfundet, der har været til grin for Saddam Hussein, og det er på tide, at den slags holder op. Nu skal han have at vide, det er nu, eller også får han, om jeg så må sige, så hatten passer.
Så vil jeg godt sige, at Fremskridtspartiet naturligvis støtter at sende et enkelt lille Hercules ned og hjælpe til med at flytte rundt på, hvad der skulle være nødvendigt. I den sammenhæng vil jeg gerne have lov at spørge forsvarsministeren, om der har været tale om eventuelt at sende det, som vi i Danmark kan producere, nemlig en Standard Flex ned, som jo også har minestrygningsaggregater.
Det behøver ikke være, fordi vi ønsker at lave en salgspromotion for andre NATO-lande, men simpelt hen også, fordi jeg tror på, og jeg tror faktisk, at alle forsvarspolitiske ordførere tror på, at vores Standard Flex ville være god netop i kystnære områder til at smutte ind og kontrollere og sikre mod miner.

Bomber mod bomber
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Hvad har regeringen af antagelser om, hvad denne krig kan føre til? Vi ved jo alle, at den kan i hvert fald ikke føre til, at man fratager Saddam Hussein evnen til at producere kemiske våben. Det er så nemt, det er så uhyggelig nemt. Det vil han kunne gøre 14 dage efter, at man eventuelt har ødelagt dem, han allerede har i dag.
Så denne krig er meningsløs, sådan som flertallet her i Folketinget forestiller sig den skal udføres. Den kan ikke føre til sit mål. Den kan føre til, at en masse uskyldige mennesker bliver ramt af bomber; den kan føre til yderligere fattigdom og elendighed i Irak, som giver yderligere opbakning til diktaturet bag Saddam Hussein. Men det eneste, denne krig ikke kan føre til, er en ødelæggelse af de masseødelæggelsesvåben, som Saddam Hussein har gemt, og som han har tænkt sig også at vedblive med at producere efter et eventuelt angreb.
 
Svend Aage Jensby (V):
- Jeg føler mig tryg ved og tror på, at amerikanerne har sådan nogenlunde styr på, hvor Saddam Husseins produktion af masseødelæggelsesvåben, raketter o.lign. opbevares, og jeg føler mig lige så tryg ved og sikker på, at man vil være i stand til effektivt at bombe disse områder - så effektivt, at det vil tage evige tider at genoptage produktionen. Det er nemlig en noget kompliceret situation og en noget kompliceret produktion. Så det skal nok lykkes.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Er hr. Jensby klar over, at en af de giftgasser, som man producerer i Irak, som kaldes VX-gas, kan produceres til levering på 14 dage fra i dag, hvis man f.eks. bestiller den på Kemisk Værk i Køge. Så enkelt er det at producere den; de kunne lave den på Kemisk Værk i Køge, hvis de ville.

FN-mandat eller ej

Villy Søvndal (SF):
- I henhold til FN-pagten kan mellemstatslige krigshandlinger kun tillades, hvis den ene part udgøres af FN eller er autoriseret af FN, dvs. FNs Sikkerhedsråd. Endvidere gælder det, at for at kunne iværksætte en militær operation skal Sikkerhedsrådet i henhold til pagtens art. 39 skønne, at der foreligger »... en trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling.«
Der skal med andre ord være tale om en helt konkret vurdering og sanktionering. En sådan foreligger ikke. USA og nu altså den danske regering i følgagtighed forsøger sig med en spidsfindig juridisk argumentation, hvor hovedindholdet er manglende overholdelse af våbenhvilen.
Så har vi etableret den situation, som professor Bertel Heurlin karakteriserer som en test for den ny verdensorden. USA behøver ikke et klart mandat for et væbnet angreb på Irak, USA er er nemlig både anklager, dommer og ordenshåndhæver. Det vil sige, at det, vi er godt på vej til lige nu, er at erstatte en Pax FN, en FN-fred, med en Pax Americana.
 
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV):
- Jeg nærer ingen betænkeligheder ved de beslutninger, vi træffer her. Der er to centrale resolutioner, nemlig resolution 678 og resolution 687. Den første giver mandat til anvendelse af magt i henhold til FN-Pagtens kapitel 7, og resolution 687 etablerer våbenhvilen efter Golfkrigen. Våbenhvilen var betinget af, at Irak levede op til FNs krav, ikke mindst hvad angår masseødelæggelsesvåben. Resolution 687 er et meget omfattende dokument, og budskabet er fuldstændig klart: Overholdes betingelserne ikke, kan der skrides ind over for Irak, om nødvendigt med magt, for at sikre, at betingelserne bliver overholdt. Resolution 687 bekræfter således gyldigheden af de tidligere vedtagne resolutioner om krisen, herunder resolution 678, der gav mandat til angrebet på Irak i 1991 og - som det hedder på engelsk - »to use all necessary means«.
Sammenfattende vil jeg derfor slå fast, at regeringen finder, at Iraks obstruktion af FN-våbeninspektørernes virksomhed er af en så grov og vedvarende karakter og udgør et så væsentligt brud på betingelserne i våbenhvilen, at det ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne resolutioner er velbegrundet, at det internationale samfund om nødvendigt svarer igen med militære magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse til, såfremt det ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingsløsning.
 
Villy Søvndal (SF):
- Når man spørger, hvad mandatet er for den militære aktion mod Irak, henvises der til en resolution, der er vedtaget for 7 år siden. Hvad var situationen for 7 år siden? Den var, at Irak havde overskredet grænserne til Kuwait og havde startet en krig. Det var da en ganske, ganske, ganske, ganske anden situation.
Ethvert sikkerhedsrådsmedlem, der herefter tolker, at der et eller andet sted i verden sker et overgreb på en af FNs resolutioner, har hermed en knæsat ret til at gå ud og udøve militær magt. Det er det, man gør med den her beslutning, og det er derfor, det er så alvorligt. Man undergraver totalt det FN-system, der er bygget op siden Anden Verdenskrig med denne beslutning.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Udenrigsministeren henviser til bemærkningerne i beslutningsforslaget om det påståede mandat; men folkeretseksperten Frederik Harhoff har gjort opmærksom på, at i resolution nr. 687, som ministeren henviser til, findes der en § 27, som fastslår, at hvis der skal tages yderligere skridt, er det Sikkerhedsrådet, der skal udarbejde og godkende sådanne yderligere skridt.
 
Villy Søvndal (SF):
- Jeg skal takke for svaret fra udenrigsministeren, der beroligede med, at der ikke var nogen grund til angst for en ny præcedens i forbindelse med hele mandatafgivningsdiskussionen, fordi situationen med de mange vedtagne resolutioner osv. er så unik, at man nok ikke kommer i en sådan situation igen. Jeg vil godt spørge: Er det det tætteste, vi i dag kommer på en tilståelse fra udenrigsministeren om, at der ikke foreligger noget mandat?
En krigerisk politik

Keld Albrechtsen (EL):
- Socialdemokratiet er i de senere år slået ind på en helt anderledes militant og krigerisk udenrigspolitik end den, som vi andre samarbejdede med Socialdemokratiet om i 1980erne, da man vendte sig imod masseødelæggelsesvåben, da man vendte sig imod atomvåben.
Nu går det for alt i verden ud på fra regeringens side at bruge våben, at føre krig, at komme ud i verden med danske soldater, at kæmpe, ikke under FNs flag, for det agter man ikke at bede om, men under NATOs flag eller USAs.
 
Jørgen Estrup (RV):
- Som under optakten til Golfkrigen nødvendiggør det trusler om at bruge magt, men forudsætningen er naturligvis, at alle - og jeg vil understrege alle - diplomatiske midler udnyttes og afprøves. Men magtanvendelse er nogle gange det eneste, der forhindrer vold, og det er nu en gang ikke nok, hvis man vil fred, at man selv er fredelig.
Det er altid en nødløsning, hvis man tvinges til at gøre alvor af truslen om magtanvendelse, og selv om målet nås, så medfører magtanvendelse også altid tragiske og uønskede konsekvenser. Det gjorde det under Golfkrigen, og det vil det også gøre, hvis man bliver tvunget til at bruge magt i den forestående konflikt omkring Irak.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Hvis man nu går ned og laver denne krig sammen med USA, kaster bomber i hovedet på dem, forøger fattigdommen, rammer civile, skaber endnu større nød, ikke får ram på de kemiske og bakteriologiske våben, som det hele ellers officielt går ud på at man skal få ram på, så sikrer man Saddam Hussein endnu en årrække som diktator.
Og hvorfor gør man det? Det gør man, fordi det af den almindelige irakiske befolkning vil blive opfattet som Vestens angreb på en arabisk nation, og i øvrigt vil store dele af den øvrige arabiske verden formentlig bakke op bag den opfattelse. Det er der meget, der tyder på.

Moralsk støtte til USA
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Dette er et dobbeltmoralsk projekt også i den forstand, at USAs præsident nu er ved at gennemføre en lovgivning i USA, der forbyder våbeninspektion af USAs egne kemiske våben. Jamen hvordan kan man forklare, at man rejser ud i verden og bomber og angriber folk, fordi de har kemiske våben, samtidig med at USA nægter og planlægger en lov, der kan afskære FNs våbeninspektører fra at besøge våbendepoterne i USA? Man har allerede i to tilfælde afvist våbeninspektører i USA.
 
Arne Melchior (CD):
- For CD er det en selvfølge at give USA moralsk støtte i den opgave, som USA i givet fald er villig til at påtage sig. Tænk, hvad Europa inklusive Danmark skylder USA i endnu indeværende århundrede af hjælp til vores frihed og vores eksistens. Så det er klart, at hr. Keld Albrechtsens omtale af USA er lige så tarvelig som den påklædning, som han og hans gruppefæller i dag bærer.
 
Pia Kjærsgaard (DF):
- Jeg synes altså godt nok, det er temmelig træls at se Enhedslisten i dag med en eller anden fuldstændig tåbelig demonstrations-T-shirt sandsynligvis betalt af partistøttemidler, hvorpå der står: »Nej til USAs krig«, og derefter høre Enhedslisten stå og kalde USA en selvbestaltet, skydegal politibetjent.
Vi husker de talrige pinlige debatter, som vi havde år tilbage, og nu boltrer SF og Enhedslisten sig endnu en gang. Det er pinligt at skue. Det er meget, meget pinligt, synes jeg.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Hr. Arne Melchior hævdede, at der i USA er almindelig opbakning til denne krig. Så ved jeg ikke, om hr. Arne Melchior har læst den artikel, der lørdag den 14. februar var i Politiken, og hvor det blev oplyst, at præsident Clinton endnu ikke har været i stand til at indhente Kongressens godkendelse af den krig, som han har bedt den danske regering om at deltage i, og at der i Kongressen er ganske alvorlig bekymring over og kritik af det projekt, som præsidenten egenmægtigt har inviteret Danmark til at deltage i.
F.eks. har den republikanske senator Arlen Specter sagt - og republikanere er jo bestemt ikke folk, der ellers viger tilbage for noget på det her område - jeg citerer fra Politiken: »Jeg er meget bange for, at Saddam Hussein kan komme ud af det her som en martyr.« Og der står også i Politikens artikel, at politikere fra begge partier fortæller, at deres vælgere er angst for, at situationen skal glide ud af kontrol for USA, og at det slet ikke kan lykkes at nå de krigsmål, man har sat sig.

Socialdemokrater imod
 
Holger Graversen (S):
- Man har så haft en teoretisk diskussion om, hvorvidt der ligger en gyldig FN-resolution bag en indsats, men det finder jeg ikke er det væsentligste; det afgørende for mig er, som jeg har sagt, at der ikke er et enigt FN bag en aktion nu. Det drejer sig om en USA-afgørelse, og det vil altså sige et enkelt lands afgørelse, og deri ligger en farlig udvikling for hele vores udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, men bestemt først og fremmest for FNs fremtid.
Mange lande mener, at forhandlingens vej ikke er afprøvet tilstrækkeligt. Og der er naturligvis en årsag til, at de arabiske lande denne gang ikke går med: De kan måske bedre se dobbeltmoralen og hykleriet i, at USA pludselig har så travlt med at få FNs resolutioner overholdt.
Det er ikke det, der betyder mest for mig, men det betyder også noget, at der er så meget dobbeltmoral: USA nedlægger det ene veto efter det andet, når der er resolutioner om, at Israel f.eks. skal trække sig tilbage fra besat område, men nu gælder det om at få resolutionen ført ud i livet, ellers skal der straffes.
 
Hardy Hansen (S):
- Jeg må som medlem af den socialdemokratiske gruppe også meddele, at jeg ikke kan stemme for beslutningsforslag nr. B 114 på baggrund af, at jeg ikke ønsker, vi skal deltage i den krig, forslaget jo i realiteten giver grønt lys for. Jeg synes, vi har set så mange uhyggelige billeder fra Irak af sultende børn og en forarmet befolkning, og jeg vil ikke være med til at sende bomber ned over Irak, som betyder, at tusinder, titusinder, ja, måske hundredetusinder af den irakiske befolkning bliver slået ihjel. Jeg stemmer nej til forslaget.

Stalinister!
 
Helge Adam Møller (KF):
- Nu er det jo spændende at høre den tidligere stalinist og kommunist hr. Keld Albrechtsen gøre sig til talsmand for, hvad der er den rigtige politik for verden. Hvis de teorier, som hr. Keld Albrechtsen havde i 1970erne og 1980erne, havde samlet et flertal i dette Folketing og et flertal i Vesten, havde vi stadig væk haft et jerntæppe, og så havde vi stadig væk haft kommunistiske diktaturer overalt øst for jerntæppet, men det viste sig jo dengang, at hr. Keld Albrechtsen tog fejl, og det gør han også nu. Hvis det, som hr. Keld Albrechtsen stod for dengang, var blevet virkelighed, havde vi i dag ikke levet i et samfund, hvor vi ikke alene har et frit Vesteuropa, men også et frit Østeuropa.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Nu forstår jeg, at hr. Helge Adam Møllers demokratiopfattelse er sådan, at hvis man kritiserer USA og NATO - og det har hr. Helge Adam Møller ret i, at jeg har gjort mangfoldige gange også i 1980erne, og der var også dengang god grund til det - så er man altså efter hr. Helge Adam Møllers opfattelse stalinist.
 
Helge Adam Møller (KF):
- Jeg synes, hr. Keld Albrechtsen skulle gå hen til reolen her bagest i salen og se i Folketingets forhandlinger fra de sidste 20 år og finde alle de steder, hvor hr. Keld Albrechtsen skamløst, og jeg gentager: skamløst har rost det store diktatur, der dengang eksisterede mod øst, hvor han helt bevidst og åbent på næsten enhver tænkelig måde har modarbejdet og bekæmpet de frie landes fællesskab, Atlantsammenslutningen, og hvor han ikke har fundet en lejlighed så lille og så ubetydelig, at der ikke var mulighed for at angribe de lande, der stod i spidsen for de frie lande, bl.a. USA.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Så vil jeg bare bede hr. Helge Adam Møller, når det nu er så nemt og der findes i snesevis af tilfælde, om lige at gå hen og i en af forhandlingerne fra 1980erne bare finde ét sted, hvor jeg har skamrost Sovjetunionen, bare ét sted, for så ville jeg tage det en lille smule alvorligt med den snak, men hr. Helge Adam Møller kan ikke finde bare ét sted.

En anden kurs
 
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV):
- Enhedslistens repræsentanter har jo valgt at møde i propagandauniformer her i dag, og efter mine begreber ser det ikke pænt ud.
Lad mig nævne, at foruden USA er Storbritannien, Canada, Australien, Polen, Ungarn, Argentina og New Zealand alle klar til en egentlig militær aktion. Holland har sendt en fregat af sted, Norge ventes at træffe beslutning i denne uge, og en lang række andre lande i Europa og nogle af Golfstaterne stiller baser til rådighed. Lad mig i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at de tre baltiske lande i går har udtrykt deres støtte til en aktion, såfremt forhandlingerne ikke fører til et resultat.
 
Villy Søvndal (SF):
- Udenrigsministeren får det til at se ud, som om debatten står mellem dem, der bare vil læne sig tilbage, og dem, der vil gøre noget; men det billede er jo meget fortegnet, også i forhold til den internationale situation. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at lande som Frankrig, Sverige, Rusland, Kina, Indien og Egypten, der har stolte FN-traditioner, alle modsætter sig denne aktion, og nogle af dem er oven i købet NATO-lande.
 
Frank Aaen (EL):
- Jeg synes stadig ikke, vi fik noget klart svar på, om regeringen er enig i, at det er en korrekt kurs, der føres over for Irak, og om den kan føre til de mål, man siger, man gerne vil nå. Men for at man ikke skal tro, det er venstreorienteret propaganda, kan jeg citere Berlingske Tidende fra november 1997, hvor H.C. Nielsen fra Forsvarsakademiet siger, at spørgsmålet er, om en politisk-strategisk linje over for Saddamstyret ikke vil bringe lige så mange resultater som våbenkontrollen, og også nævner, at nu har irakerne fået straf nok, og at man er nødt til at overveje at bruge andre midler.
 
Keld Albrechtsen (EL):
- Der er kun én løsning, og den er ikke nem. Der findes ingen snuptagsløsninger, sådan som forsvarsministeren og udenrigsministeren og flertallet her i Folketinget forestiller sig. Der findes kun et arbejde for demokrati og for at støtte de demokratiske kræfter, som kan danne et alternativ til Saddam Hussein, og som i øvrigt også i lande som Libyen og Sudan kan danne et alternativ til de magter, som benytter sig af disse produktioner af masseødelæggelsesvåben.
Derfor foreslår Enhedslisten, at vi ophæver sanktionerne. Vi skal ikke bombe Irak med amerikanske våben. Vi skal bombe Irak med mad og medicin. Vi skal gøre det umuligt for Saddam Hussein at opretholde et terrorregimente baseret på fattigdom, nød og elendighed, utryghed og hemmeligt politi og aflukkethed over for omverdenen.
Vi skal bombardere Irak med gæster, med forretningsfolk, med politiske besøg, med turister, med alle mulige former for kontakter. Vi skal gøre det muligt for befolkningen at have mad, så de kan deltage i politisk aktivitet imod Saddam Hussein.

Beslutningsforslaget blev vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD, DF og Jacob Haugaard (UP)) mod 18:

For forslaget stemte104
Imod stemte18
Hverken for/imod stemte0
I alt stemte122
Fraværende var57
Total179

Holger Graversen(S)  Imod
Thomas Adelskov(S)  Imod
Hardy Hansen(S)  Imod
Jytte Madsen(S)  Imod
Lissa Mathiasen(S)  Imod
   
Jes Lunde(SF)  Imod
Kjeld Rahbæk Møller(SF)  Imod
Holger K. Nielsen(SF)  Imod
Anni Svanholt(SF)  Imod
Villy Søvndal(SF)  Imod
Margrete Auken(SF)  Imod
Aage Frandsen(SF)  Imod
Anne Baastrup(SF)  Imod
Steen Gade(SF)  Imod
   
Bruno Jerup(EL)  Imod
Jette Gottlieb(EL)  Imod
Bent Hindrup Andersen  (EL)  Imod
Keld Albrechtsen(EL)  Imod
   
Imod ialt18

Fredsvalg 1998
Kun 18 medlemmer af Folketinget strittede altså imod, men efter det kommende folketingsvalg vil der forhåbentlig være endnu flere, der vil vælge fredens vej. Se Fredsvalg 1998.
 
Hele referatet af debatten og lovforslaget ligger her som PDF.

En lille fisk svømmer stille rundt i en blender.
Det lille tryk på knappen har konsekvenser.
 
I Folketingets store sal sidder vore politikere.
Deres pegefingre krummer sig let.
Danmark er nu en krigsførende nation.
 
I stemmeboksen venter blyanten i sin snor.
Dit lille kryds bestemmer over liv og død.

Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1998 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand