FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Krigens energi Hvilken konsekvens vælger den danske regering - monetarismens globaliserede umoral eller humanismens moralske tradition? Af Jann Sørensen og Ulrich Jochimsen - maj 2003
Se temaet

Statsminister Fogh Rasmussen og hans mindretalsregering har stillet sig til rådighed for Bush-administrationen som legitimationserstatning for den folkeretsstridige Irak-krig.
"En sådan alliance kommer aldrig igen", sagde Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller den 19. marts 2003. Alt tyder på, at Danmarks nuværende regering håber på at Danmark får en fortrinsstilling ved genopbygningsprogrammet i Irak, der dog er designet til amerikanske selskaber.
Verden oplevede live foran fjernsynsskærmen FN-sikkerhedsrådets møde. Hvad der fra Bush-regeringen var tænkt som marionetteater, blev gennemkrydset på bemærkelsesværdig vis.
Med beundringsværdig tålmodighed gennemførte Blix, Annan og Joschka Fischer en iscenesættelse, hvis lysende øjeblikke Verdenssamfundet længe vil erindre for at finde trøst og mod til en fredelig fremtid.
FN, Den Internationale Domstol og folkeretten er svar på erfaringerne fra den 30 år lange religionskrig, der endte med de 350 år gamle principper for afslutningen af konflikter af denne art ved freden i Münster og Osnabrück. Det, der dengang møjsommeligt og langvarigt blev forhandlet på plads, huskede man i de sidste dage af den barbariske 2. Verdenskrig og grundlagde FN som verdensorganisation.
Sådanne historiske erfaringer tager de ikke hensyn til, der hverken tænker på indianer-udryddelsen eller slaveriet med skam. De, som lod champagnepropperne springe, da de som fundamentalistiske kristne i lighed med guvernør George W. Bush i Texas fejrede, at der igen blev eksekveret dødsstraf der.
Lad os se på, hvad den tyske psykoterapeut og fremtrædende samfundsdebattør Horst Eberhard Richter mener om antikrigs-demonstrationerne:
"En dag efter det mindeværdige møde i Sikkerhedsrådet i New York, ved hvilket de samlede FN-ambassadører havde fejret den franske udenrigsminister de Villepins fredstale med et helt usædvanligt bifald, blev vi vidne til en bemærkelsesværdig begivenhed - den 15. februar formede sig en ny stor verdensbevægelse for fred.
Først vidste man kun om de millioner demonstranter, at de ville stemme med fødderne mod Irak-krigen - og dette selv om de mægtigste mediekoncerner i månedsvis forsøgte at bilde dem ind, at den planlagte angrebskrig ene og alene tjente til præventivt forsvar mod det våbenstruttende Irak. Men hvorfor forblev menneskene immune mod Bush-regeringens eksorcistiske krigsvilje? Sikkert ikke af sympati for Saddam Hussein."
Ifølge Richter var den amerikanske regering generelt indstillet på at ofre hundredtusinder irakere for deres olieinteresser og fastslå den ame rikansk/vestlige levemådes overlegenhed over den islamiske livsforståelse. Det har modstanderne af krigen forstået og set faren ved. Derfor demon strerede de, ikke af ideologiske grunde.
"Krigen betyder faldet ned i en ødelæggende afcivilisering. Millionerne på fredsmarcherne var bevidst om, at de menneskeligt var overlegne i forhold til krigs-magernes wild-west filosofi. Det gav dem en forbavsende følelse af selvværd og selvsikkerhed. Det var som om alle vidste, at de repræsenterede en enorm moralsk magt.
De holdt urokkeligt fast ved FN-charteret, ved de folke- og menneskerettigheder, som det internationale samfund efter Hitler-krigens inferno sluttede op om, da der ud af de indre vandalisme ved krigsbarbariet vågnede en bevidsthed om ligeværd og ligeberettigelse for mennesker, for folkeslag og kulturerne." (Artikel i Ost West-Wochenzeitung 21. marts 2003.)
 
Centralisme contra humanisme
Hvorfor har den nuværende danske regering fjernet sig fra dette og skiftet side til de oliekrigsvilliges lejr? For at forstå dette, må vi gå 30 år tilbage. Dengang havde vi den første energikrise. For endelig at løse Palæstina- Israel problemet brugte de arabiske stater olieleveringsstoppet som politisk våben.
Dette blev i første omgang glemt og førte f.eks i Danmark til udvikling af vindenergien og decentral kraftvarme på grundlag af nordsøolien; i USA til præsident Jimmy Carter med sin energipolitik mod de overmægtige energikoncerner.
Den 39. præsident i USA ville slutte USAs afhængighed af mellemøst-olien. Demonstrativt trak han i tykke sweatere og nedsatte rumtemperaturen i Det hvide Hus. Han var optaget af spørgsmålet: hvordan kunne sikkerhed og velstand i USA garanteres uden nødvendigheden af at føre oliekrige.
Som forhenværende ubåds-ingeniør vidste han, at man i teknikkens verden taler om systemer med "inhærent" sikkerhed, når redskaber og systemer er reelt sikre.
Ordet "inhærent" kommer fra latin og betyder iboende, medfødt. Kun hvad der er begrundet i sig selv kan være sikkert. Som troende kristen vids te han, at kun den der handler i overensstemmelse med Gud, der reelt autonom, er virkelig sikker.
Men i januar 1981 måtte præsident Jimmy Carter, gjort til grin som jordnøddefarmer af en mediekampagne især af olieinteresser, deprimeret og udmattet opgive embedet. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle mennesker ved magtens rorpind har forstået problemerne og deres omfang. Uden at vælgerne er blevet oplyst, vil de ikke møde forståelse.
Opportunister og skrupelløse ge schæft-magere vil få alternative samfundsideer gjort til grin hos gadens parlament og trampe idealismen ned i snavset. Vi kan imidlertid takke Jimmy Carters præsidentskab for to skrifter, der er forbavsende fremsynede:
"Global 2000" er spredt i utallige eksemplarer, men bliver ignoreret af de ledende EF/EU-lande, og den anden, langt vigtigere dokumentation er ikke engang oversat til hverken tysk eller dansk, og går på omgang i få fotokopier i insiderkredse.
Dens originaltitel er: "Dispersed, Decentralized and Renewable Energy Sources: Alternatives to National Vulnerability and War". På dansk: "Spredte, decentraliserede og vedvarende energikilder: Alternativer til national sårbarhed og krig."
Der er her tale om en omfattende dokumentation, der blev udarbejdet af ca. halvtreds videnskabsmænd og højtstående militærfolk. Den påviser på 340 sider, at intet land kan forsvares uanset de anvendte våben, hvis det har en så centraliseret energiforsyning som f.eks. USA og Tyskland.
Den påpeger, - præget af erfarin gerne fra 2. Verdenskrig - at befolkningen i en alvorlig krise eller end og i krig ikke har en chance for at overleve: "Det er dog forbavsende, at lokale, decentrale planer for civilforsvaret og til forsvarsplanlægningen ikke bliver taget så alvorligt som decentrale planer for forsvar af atomvåbensystemer." Således karakteriseres situationen.
Forfatterne til dette overbevisende skrift drager så en indtrængende slutning: "Spredte, decentraliserede og vedvarende energikilder kan mindske den nationale sårbarhed og den sikre indtræden af en krig, hvis de anvendes i stedet for de sårbare centraliserede ressourcer. (...) Decentraliserede elektriske energiproduktionssystemer har fordele som f. eks. kort etableringstid, lille kapitalbehov, en større virkningsgrad og en mindre sårbarhed ved mangel på brændsel".
Disse fakta og erkendelser har også i Danmark åbenbart været tilstrækkelige til at lade hvidbogen forsvinde i statens dokumentbokse som hemmeligtstemplet. Fordi Jimmy Carter vids te dette, har han frigivet dette vigtige vidnesbyrd til "ubegrænset offentliggørelse" i de sidste dage af sin regeringstid og dermed overladt denne viden i alle menneskers varetægt.
 
Fremtidens energi- og sikkerhed
Vi har fået oplyst, at den tyske Forbundsdags videnskabelige tjeneste har forespurgt ved Library of Congress, om det amerikanske parlaments bibliotek havde teksten, og som forudsat af Carter ville udlevere den. Den er der simpelt hen ikke mere. Vi kan kun gisne om årsagen. Imidlertid har vi den og kopierer den til interesserede mod at få vore udgifter til kopiering betalt.
De engagerede mennesker i Danmark, der i mere end tre årtier arbejdede på at omstille økonomien til spredte, decentraliserede og vedvarende energikilder blev på rigid måde afstraffet i deres virke af regeringen Fogh Rasmussen.
Så er det da bare konsekvent, at regeringen gør alt for at Danmark tilslutter sig den meget deprimerende verdenshistorie, der skubbes frem af de vældige energikoncerner med USAs præsident George W. Bush i front.
Vi arbejder derimod for, at Danmark finder ud af sin vildfarelse, for vi ønsker ikke, at vi alle går til med den forbryderiske fossil-atomare civilisation.

Ulrich Jochimsen er formand for Grundtvig-Stiftung für Bürgerbewegte Politische Bildung, Potsdam og Jann Sørensen er bestyrelsesmedlem for Flensborg Energi- og Miljøkontor, Grænselandets Energikontor.
Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret juli 2003 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand