USA - en sårbar nation?

Sidste år - ikke mindst omkring ét-årsdagen for angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 - udkom der en række bøger, der på forskellig vis beskæftiger sig med USA.
En af dem er skrevet af lektor ved syddansk universitet Carl Pedersen og har titlen "Den sårbare nation". Denne titel kan måske forekomme noget overrasken de, når det gang på gang slås fast, at efter den Kolde Krigs ophør og Sovjetunionens opløsning, er USA den eneste til bageværende supermagt.
Carl Pedersen forklarer i forordet, hvorfor han har givet sin bog denne titel:
"Umiddelbart lyder det måske paradoksalt, når jeg gennem de følgende sider refererer til USA, som verdens eneste supermagt - ja, sågar en hypermagt - hvilket tilsyneladende står i direkte modsætning til bogens titel 'Den sårbare nation'.
Men jeg mener, at det netop er, når USA prøver at forvandle militær og økonomisk overlegenhed til global dominans og går enegang for at pleje snævert definerede interesser, at USA er med til at øge ustabiliteten i verden og dermed gøre sig sårbar over for trusler udefra."
Men sårbarheden kommer også indefra, understreger han.
Det skyldes blandt andet, at ærkekonservative kræfter på grund af USAs ufuldkomne valgsystem har opnået en politisk magt og indflydelse, der er helt ude af proportioner med deres faktiske antal; og deres blinde tro på det uregulerede frie markeds velsignelser har blandt andet medført en social ulighed, der svækker det amerikanske samfund, og således gør det sårbart.
 
En konservativ modrevolution
I bogen beskæftiger Carl Pedersen sig først og fremmest med ti-året fra 1991 til 2001, der indledtes med den første Golfkrig og afsluttede med terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
Det, som han kalder for den konservative modrevolution, tog imidlertid allerede sin begyndelse med Reagans sejr i præsidentvalget i 1980, og det kontroversielle valg i år 2000 med Højesterets afgørelse til fordel for George W. Bush cementerede denne udvikling, eller med forfatterens ord:
"Præsidentvalget endte nemlig uafgjort, indtil USAs Højesteret 36 dage senere ved et juridisk statskup og med et yderst spinkelt flertal bestemte, at George W. Bush skulle tildeles sejren i staten Florida og dermed præsident embedet."
En afgørelse der blev kommenteret af højesteretsdommer John Paul Stevens, der havde været imod den, med følgende ord - at "skønt vi måske aldrig får at vide med fuldstændig sikkerhed, hvem der vandt dette præsidentvalg, så er taberens identitet klokkeklar. Det er nationens tillid til dommeren som lovens uvildige vogter."
Efter den 11. september fulgte som bekendt erklæringen om den endeløse krig mod terror, der blev et bekvemt redskab til at presse Bush's reaktionære program gennem kongressen.
 
"Hvorfor hader de os?"
Kim Bildsøe Lassens bog "Frihed og retfærdighed for alle" har undertitlen "På sporet af et forandret USA"; Bildsøe Lassen har gennem de seneste år været DRs korrespondent i USA, og bogen består af en række samtaler med vidt forskellige mennesker, lige fra Noam Chomsky, sprogforsker og kritisk kommentator af amerikansk politik, til en amerikansk soldat på Guantanamo-basen.
Det sidste afsnit er en samtale med John Donnelly, journalist ved avisen "Boston Globe", og han forsøger her at besvare det spørgsmål, der efter den 11. september 2001 dukkede op igen og igen blandt amerikanere: "Hvorfor hader de os sådan?".
Man har her forsøgt at forklare angrebet på World Trade Center med had til frihed og den amerikanske livsstil; det mener John Donnely imidlertid ikke og siger:
"Jeg tror ikke, frihed har noget med det at gøre. Det handler om mangel på håb. Den mangel bliver udnyttet af folk, der vitterligt er sindssyge og har en helt anden dagsorden end dem, der 'blot' er desperate efter at skabe et liv for dem selv og deres familie.
Det er også i den sammenhæng, at regeringens forklaring om, at det jo ikke er fattige mennesker, der fløj ind i World Trade Center, ikke holder. De nitten, der sad i flyene, var måske ikke blandt de fattigste, fordi man skulle bruge nogle, der relativt anonymt kunne færdes i USA.
Men uden støtten fra tusinder og atter tusinder meget forarmede mennesker var der jo ikke grobund for at skabe et globalt netværk af terrorister."
 
Uvidenhed og magtarrogance
Den tredje bog om USA, der her skal omtales, er i modsætning til de to første skrevet af en amerikaner. Det drejer sig om journalisten Mark Hertsgaard, og bogen har fået titlen "Forklaring på Amerika", med undertitlen:
"USA fascinerer, forvirrer og ophidser resten af verden, og amerikanerne forstår ikke hvorfor".
Amerikanerne kan blandt andet ikke forstå det, fordi de er så dårligt informerede om verdenen udenfor USA, skriver Hertsgaard, hvad der ikke mindst har med mediesituationen at gøre:
"Så længe Amerikas medier er fastlåst i deres indtjeningsorienterede stilling som magtens halehæng, så er den amerikanske offentlighed dømt til uvidenhed om den omgivende verden, og det er ikke godt for nogen af dem."
På sine rejser til en lang række lande
har Mark Hertsgaard forsøgt at samle indtryk og meninger om USA fra mennesker med mange forskellige baggrunde, og han bliver her klar over, at amerikanerne ikke har monopol på provinsialisme og selvoptagethed, men fortsætter derefter:
"Forskellen er, at amerikanerne er provinsielle og selvoptagede, samtidig med at vi er den mægtigste magt i historien.
Alt, hvad vores politiske, militære, økonomiske, kulturelle og videnskabelige institutioner foretager sig, har en afgørende indflydelse på folks tilværelse overalt på jorden."
De seneste måneders udvikling har til fulde bekræftet dette...

Carl Pedersen: Den sårbare nation. Aschehoug, 2002.
Kim Bildsøe Lassen: Frihed og retfærdighed for alle. Rosinante, 2002.
Mark Hertsgaard: Forklaring på Amerika. Centrum, 2002.