FRED.DK
< FRED.dk
Oversigt - Søg >
Virkelighedsformørkelse om Irak FNs Børnefond udsendte i 1999 en rapport om børnedødeligheden i Irak. Sandheden blev overskygget af hykleri i USA og Storbritannien. Leder fra "Middle East"
Se temaet

International Måske var forudsigeligheden det sørgeligste ved disse landes officielle reaktion på UNICEF-rapporten. Det var det samme nonsens, som vi har hørt i årevis: De irakiske børn dør udelukkende, fordi den onde tyran i Bagdad forhindrer dem i at få den mad og medicin, som vi ellers har ladet ham købe. Og han gør det, fordi han derved fremmer sin egen magtposition.
Ifølge UNICEF er spædbørnsdødeligheden i det centrale og sydlige Irak, (de områder, som er kontrolleret fra Bagdad) steget fra 47 til 108 pr. 1000 sammenlignet med perioden 1984-89.
Det betyder, at mere end dobbelt så mange irakiske børn ikke overlever det første år i forhold til, hvad de gjorde før Golfkrigen. For børn under fem år er dødeligheden steget fra 56 til 131 per 1000.
Denne situation skyldes voksende underernæring samt sygdomme og mangel på medicin. Og selv om regimet i Bagdad har del i ansvaret -utvivlsomt delvis udfra særdeles kyniske motiver, når det gælder fordelingen af medicin - så er underernæringen og det stigende antal sygdomstilfælde symptomer på sammenbruddet i den irakiske økonomi, symptomer der er forårsaget af sanktionerne, som har kastet de fleste irakere ud i stor fattigdom.
Som lederen af UNICEFs eksekutivkomité Carol Bellamy har fremhævet, havde Irak opnået en betydelig reduktion af børnedødeligheden i årene før sanktionerne.
Hvis man tager udgangspunkt i tallene fra dengang, ville man komme til den konklusion, at 500.000 færre børn ville være døde, hvis sanktionerne ikke var blevet sat i værk.
Med et citat fra en rapport fra Sikkerhedsrådet selv konstaterer hun: "Det irakiske folk ville ikke have gennemgået så store afsavn, såfremt virkningerne af krigen og de forlængede forholdsregler, iværksat af Sikkerhedsrådet, ikke havde fundet sted." Ingen tvivler oprigtigt på situationens alvor. Den eneste kritik af UNICEFs tal er, at de undervurderer omfanget af problemerne (massivt, ifølge visse myndigheder).
De, der vil kaste skylden på Bagdad, først og fremmest regeringerne i USA og Storbritannien, hævder, at de ser det afgørende bevis for deres påstande i UNICEFs undersøgelse, idet tilsvarende tal fra det nordlige Irak (de autonome kurdiske områder uden for Bagdads direkte kontrol) er langt bedre.
Børnedødeligheden er dér faldet med 20 % i de sidste fem år.
Her er det FN, som primært står for distributionen af hjælpen snarere end den irakiske regering; man argumenterer derfor med, at det er den irakiske regering, som alene må tage skylden for de irakiske børns død.
Og det amerikanske udenrigsministerium tøver ikke med at kalde en spade for en spade. Beth Jones, der assisterer viceudenrigsministeren i forhold vedrørende Mellemøsten siger, at Saddam Hussein ser ud til bevidst at ville skade de irakiske børn.
Og en anden repræsentant, James Rubin, udtalte den dag UNICEF-rapporten blev offentliggjort: "Den amerikanske regering er meget bekymret for børnedødeligheden i Irak". De bedre tal for det nordlige Irak viser, at "Saddam har manipuleret med den tildelte medicin," sagde han. "Vi kan ikke løse problemer, som er resultatet af et tyrannisk regime".
Politikken lader til at gå ud på at lyve så højlydt og skamløst, at ingen opdager, at man lyver. Men ifølge Hans Von Sponeck, FNs humanitære koordinator i Irak, skyldes underernæringen i det nordlige Irak for det første, at hjælpen per indbygger er meget større end i resten af Irak, (kun 15 % af den irakiske befolkning lever i Nordirak), og for det andet at grænsen til Tyrkiet holdes åben, og handel over grænsen foregår meget friere end i det sydlige og centrale Irak.
Saddam har været præsident i Irak siden 1979, og indtil Golfkrigen skete der en væsentlig forbedring i irakernes levestandard. Det er imidlertid ikke Saddams regeringsstil, som har ændret sig siden da; han var lige så brutal og tyrannisk dengang, som han er nu. Og sanktionerne har på mange måder styrket hans greb om magten.
Men sandheden er, at en økonomisk embargo kun kan have ét formål: at skade et lands økonomi, at gøre dets befolkning fattigere. I den henseende har sanktionerne mod Irak været en dundrende succes. Storbritannien og USA kan med rette tage æren af den forsætlige ødelæggelse af Irak, af 500.000 børns unødvendige død.
20/8-1999. Oversættelse Henning Kjær.
Send gerne et link om denne tekst videre til folk, du mener fortjener at se den. Kopiering til videre udbredelse bør du først bede om tilladelse til. Tekster bliver fortsat opdateret og omskrevet, efterhånden som jeg bliver klogere. Ikke mindst fordi jeg tit ændrer mening - og gerne vil have at folk ser min nyeste version af den endegyldige tekst :). ©pdateret december 1999 - WebHamster@FRED.dk: Tom Vilmer Paamand