Ubevæbnede styrker
til Gaza og Vestbredden?

Da FNs Sikkerhedsråd vedtog en resolution om våbenhvile i Gaza, var teksten klar i sine krav, men tavs om hvordan disse krav skulle håndhæves. En rapport fra FNs Menneskerettighedsråd har givet en forsmag på, hvordan en sådan håndhævelse faktisk kunne ske, ved at opfordre til at indsætte ”en international beskyttende tilstedeværelse”, for at hjælpe med at dæmme op for volden.

Rapportens forfatter – FNs særlige rapportør Francesca Albanese – begrundede sin anbefaling med, at en sådan beskyttelse burde fungere lige som den håndfuld ubevæbnede NGOer, der allerede nu lægger sig imellem ved konflikter på Vestbredden og i Øst-Jerusalem. ”Det er det, der bør gøres,” sagde Francesca Albanese. ”At sikre at der, i afventning af den militære tilbagetrækning fra de besatte områder, indsættes et helle imellem palæstinenserne, og bevæbnede bosættere og hæren.”


Hun har ret: Det er på tide at rekruttere, forberede og sende et stort antal veltrænede ubevæbnede civile beskyttere (Unarmed Civilian Protectors – UCP) til de besatte områder, for at støtte det lokale civilsamfund og styrke dem, der allerede yder ubevæbnet civil beskyttelse i mindre skala. Sikkerhedsrådet kan være måneder om at træffe en beslutning, og selv da vil det være tilbøjeligt til at sende bevæbnede fredsbevarende styrker. Ubevæbnede civile beskyttelses- og ledsagegrupper har i årevis med succes udført de ønskede aktiviteter. Vi må fremskynde denne folk-til-folk løsning.

Som FNs specialrapportør bemærkede, yder israelske, palæstinensiske og internationale grupper allerede ubevæbnet civil beskyttelse i andre dele af Palæstina. Siden oktober har grupper som Ta'ayush, Looking the Occupation in the Eye, Center for Jewish Nonviolence og Community Peacemaker Teams stået over for en intensiveret chikane og vold, fra bosættere og de israelske forsvarsstyrker – men fortsætter med at yde beskyttende tilstedeværelse, støtte til selvbeskyttelse i palæstinenseres hjem og ved checkpoints, samt til landmænd og hyrder.

Fx var aktivister fra Humanitarian Guard i stand til at blokere bosættere fra at angribe en nødhjælpskonvoj ved et checkpoint, og politiet ankom hurtigt og fjernede bosætterne. Undersøgelsen ”Wielding Nonviolence in the Midst of Violence” fra 2016 viste positive virkninger af ubevæbnet civil beskyttelse i de palæstinensiske områder: ”UCPs aktiviteter har mindsket volden fra soldater, bosættere og palæstinensere.”


Den gode nyhed er, at de allerede aktive grupper optrapper deres indsats. Center for Jewish Nonviolence rekrutterer enkeltpersoner til at styrke det eksisterende netværk af solidaritetstilstedeværelse. Den italienske gruppe Operazione Colomba fortsætter med at støtte den ikke-voldelige modstand syd for Hebron, og den amerikanske gruppe Meta Peace Team gør klar til at sende et hold. Også Kirkernes Verdensråds økumeniske ledsageprogram i Palæstina og Israel vil vende tilbage til Vestbredden.

Selv om dette eksisterende arbejde er ekstremt vigtigt, skal det opskaleres betydeligt i antal og varighed for at imødekomme behovene, ikke bare på Vestbredden, men især i Gaza. Heldigvis findes de menneskelige ressourcer til dette. Hundredvis af erfarne ubevæbnede civile beskyttere og ledsagere, fra mindst 35 lande, har arbejdet med en eller flere af de mere end 60 organisationer, der praktiserer UCP og ledsagelse. Mindst 20 af disse organisationer har allerede arbejdet i de besatte områder i Palæstina.

Med tilstrækkelige midler (en brøkdel af omkostningerne ved enhver militær intervention) kunne disse mobiliseres, få opdateret træning og indsættes hurtigt. I tæt samarbejde med lokale palæstinensere og UCP-grupper på stedet kunne disse veteraner effektivt udføre målene i Sikkerhedsrådets våbenhvileresolution og Menneskerettighedsrådets rapport, herunder:

• beskytte levering af humanitær bistand og lægehjælp.
  
• yde direkte beskyttelse og ledsage mennesker, der er truet.
  
• mægle mellem stridende parter og overvåge våbenhviler.
  
• overvåge og rapportere om overholdelse af folkeretten.

På trods af dokumenteret succes med dette, er mange politiske ledere i stedet igen klar til at bruge milliarder af dollars på en væbnet fredsbevarende indsats i de besatte områder. Disse kan ofte holde andre væbnede grupper adskilt, men er hverken uddannede, udstyrede eller gode til at engagere sig i lokalsamfundet, hvilket er afgørende for at beskytte civile og opbygge bæredygtig fred. Militære fredsbevarende styrker kommer normalt fra sydasiatisk eller afrikansk militær, og har ikke lov til at bo i lokalsamfundet – så det bedste, de kan tilbyde, er en påtvunget, midlertidig, topstyret intervention.

Med Hamas' angreb på israelske civile den 7. oktober, og Israels målrettede drone-drab på World Central Kitchens personale, er det rimeligt at spørge hvorfor ubevæbnede civile beskyttere skulle kunne beskytte sig selv og andre. Men det er netop den internationale opmærksomhed, som disse tragedier har medført, der kan udvide beskyttelsen. I 1987 blev en amerikaner og to andre humanitære arbejdere dræbt af Contras i Nicaragua. Amerikanerens død skabte international forargelse, og mobiliserede hundredvis af internationale medarbejdere til Nicaragua, hvilket igen udvidede deres beskyttende tilstedeværelse.

Det er næsten umuligt at komme ind i Gaza i øjeblikket – men presset vokser hurtigt med den voksende anerkendelse af en palæstinensisk stat, Den Internationale Straffedomstols arrestordrer, Den Internationale Domstol pålæg til Israel om at overholde folkedrabskonventionen, og forhandlingerne om våbenhvile.

Samtidig er der pres fra græsrodsgrupper over hele verden for at begrænse økonomisk samarbejde og militære støtte til Israel, og indenfor Israel organiserer grupper som Jewish Voice for Peace sig på at få stoppet krigen. Presset vil blive intensiveret og fortsætter med at skabe sprækker, og vi skal være klar til at udnytte dem, når de opstår.


Samlet kan UCP-grupperne stå for en storstilet, erfaren og veluddannet international styrke af ubevæbnede civile beskyttere. De har bevist, at de kan beskytte civile, afskrække fra vold, ledsage gidsler, beskytte leveringen af humanitær bistand, støtte lokalsamfunds selvbeskyttelse og hjælpe med at gennemføre våbenhviler – og arbejde tæt sammen med det lokale civilsamfund om at opbygge en varig fred.

---

Oversat og forkortet af Tom Vilmer Paamand. Se hele artiklen: WagingNonviolence.org/2024/05