Dræber man et barn, dør der noget i en selv …

Dræber man et barn, dør der noget i en selv. Det gælder uanset hvilken krig det er, og hvilken undskyldning man søger at dække sig under.

Så det er hverken nogen undskyldning for de børn, der blev dr?bt af Hamas i angrebet på israelerne, eller for de drab som de israelske styrker har begået på ca. 10.000 palæstinensiske børn.

Når man taler om mordene på befolkningen i Gaza, og fordrivelsen af dem til de sydlige områder, bliver man ofte mødt med spørgsmålet: Hvad så med Hamas? Svaret er, at man ikke kan løse politiske modsætninger med våben, og der er ikke noget, der kan retfærdiggøre at man tager gidsler. Så nej, jeg støtter ikke Hamas.

Men jeg støtter heller ikke Israels ”ret til at forsvare sig”, når dette betyder fordrivelse af 1.8 millioner fra hus og hjem, mordet på 23.000 mennesker, ca.10.000 børn, og at man bruger udsultning og spredning af sygdomme pga. mangel på mad, vand og sanitet, som våben. At man tager unge mennesker og børn som gidsler i de israelske fængsler på den besatte Vestbred. Så nej, jeg støtter heller ikke Israel.


Selvom Israel med alle midler søger at forhindre, at der kommer nyheder om overgrebene ud fra Gaza, så kan det heldigvis ikke lade sig gøre. Journalister fra f.eks. DR kan ikke komme ind. Der er dræbt over 100 journalister siden bombardementerne startede.

Men alligevel er der modige journalister, der fortsætter deres arbejde, selvom de ved at hjelme og veste, hvor der tydeligt står at de er pressefolk, ikke yder nogen beskyttelse længere. De bliver ikke respekteret.

På samme måde bliver hospitaler bombet, ambulancer beskudt, flygtningelejre, skoler, moskeer og kirker – som engang blev regnet for fredhellige steder – ligger nu i ruiner.


Jamen hvad så med…, er også et spørgsmål, man kan blive mødt med. Jo, der er også voldsomme kampe mange andre steder i verden. I Afrika sker der etnisk udrensning, børn bliver brugt som soldater, og voldtægt af både kvinder og børn bliver brugt som våben.

Ukraine er også udsat for angreb, fra russiske tropper. Det er en lige så vanvittig situation, hvor tusindvis af unge russere og ukrainere nu i månedsvis har skudt på hinanden, uden at fronterne har flyttet sig, og freden er stadig ikke i syne. Og børn fra Ukraine bliver deporteret til Rusland.

Med sådanne håbløse situationer, hvad kan almindelige mennesker så gøre. Det første og altafgørende er at få stoppet myrderierne. Der er muligheder, uden at opfordre til at bruge våben.

Våben har aldrig skabt fred, kun mere ødelæggelse og ført til flere overgreb på de svageste, kvinder, børn og gamle. Krige har ingen vindere kun tabere. Så det vigtigste er at få våbenhvile, som også FNs generalforsamling med overvældende flertal har opfordret til.


Som almindelige mennesker kan vi deltage i de omfattende demonstrationer, herhjemme og i meget store dele af verden.

• Vi kan blive ved med at fortælle, hvad der sker med børnene.
  
  
• Vi kan støtte dem, der nægter at handle hos de firmaer, der støtter krigen.
  
  
• Vi kan støtte og hjælpe alle de unge mennesker – uanset om det er russere, ukrainere eller israelere, som ikke vil slå ihjel og nægter at bære våben. Det er deres ret, ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
  
  
• Vi kan støtte de humanitære organisationer, der på trods af at de har mistet mange kollegaer, hver eneste dag sætter livet på spil for at hjælpe og lindre i en håbløs situation.
  
  
• Vi skal bryde med fjendebilleder, hvor man fremstiller ”fjenden” som udyr, eller ikke rigtige mennesker. Meget af det her kan synes som dråber i havet, men havet består af dråber, og det er almindelige mennesker, der må stille sig i vejen for dem der kun ser våben som løsning. Der er mange måder at kæmpe for fred uden selv at tage liv, for alt liv er dyrebart, og dræber man et barn, dør noget i en selv.
  
  

Og alle børn har ret til et liv, og en fremtid i fred og sikkerhed.

---

Teksten blev skrevet til en demonstration i Skive i januar.