Med fred, cykel og tog gennem Europa

Med et fredsflag blafrende fra cyklens bagagebærer rejste jeg fra Danmark til Italien. Turen tog tre måneder, bagagen var, udover alt det praktiske, mine to trofaste følgesvende: en sopran-blok-fløjte og en tværfløjte.

Samt A4-ark med små fredsflag inspireret af Jørgen Manniches tilsvarende projekt. De små flag fik deres debut allerede i Nordtyskland. Allerede her opdagede jeg, hvor fredelige følelser en fuldt belæsset cykel med fredsflag kan vække. Folk var dejligt hjælpsomme, nysgerrige og interesserede i at snakke, diskutere og fortælle.

En ældre mand havde, udover at dele barndomserindringer fra 2. Verdenskrig, mange overvejelser omkring krigen i Ukraine: Havde Zelensky været diplomat og ikke skuespiller, ville der have været fredsforhandlinger allerede før invasionen.


I Hamborg mødte jeg Werner, der blandt andet fortalte om hvordan 2. Verdenskrig havde formet hans liv med en mor, der blev krigs-enke med to spædbørn. Werner hjalp mig med at få adgang til en computer, så jeg kunne få lagt sidste hånd på plancher til min transportable fredsudstilling, der kunne “akkompagnere” mig, når jeg spillede på gaden.

Begge fik selvfølgelig et lille fredsflag til afsked. Det samme gjorde de utallige venlige, hjælpsomme mennesker, der ofte uopfordret hjalp mig med at slæbe cykel og bagage ud og ind af togene. I Nürnberg blev plancherne printet i A3 og lamineret, så de kunne transporteres i sol og regn. De og jeg fik deres debut på gaden i en lille by, hvor jeg første gang satte plancherne fast med tøjklemmer på cykeltaskerne, lagde lidt inspirerende småmønter i min cykelhjelm, udstyrede den med små fredsflag og satte fløjten for munden. Det var en stor, stærk og livsbekræftende oplevelse. Langt de fleste mennesker var positive, og de der ikke var, ville ofte gerne diskutere konstruktivt.

Flere fortalte mig dele af deres livshistorie. Et ungt ukrainsk ægtepar havde haft mange skrupler med hensyn til at flygte, men manden ville ikke være soldat. Havde de svigtet deres land, deres familie og venner? Jeg kunne kun støtte dem i, at de havde gjort det rigtige. En kvinde, der havde haft en ukrainsk flygtningefamilie boende i starten af krigen, havde haft en stærk oplevelse med faren i familien, der frygtede bebrejdelser om at svigte land og folk. Hans lettelse over at blive mødt med fuld forståelse, var meget bevægende for den tyske familie.

En af plancherne var viet til AMKs forslag om at bruge blot een promille af militærets afsatte midler til forskning i fredelig konfliktløsning.

En kvinde kommenterede med et smil, at hvis vi i stedet brugte alle midlerne, ville vi have haft fred i verden allerede i går. Hun fortalte i øvrigt begejstret, at udstillingen og musikken inspirerede hende til selv at gøre noget lignende.

Jeg havde flere gange små grupper af børn og unge som tilhørere. Det var bevægende at møde deres seriøsitet, når jeg opfordrede dem til at snakke med deres venner om fred, og viste dem de fine bidrag på plancherne fra Lions Clubs plakatkonkurrence, hvor børn udtrykker deres visioner om fred.


En mand viste sig at have startet den første virksomhed med solenergi i Tyskland. Han var optaget af planchen med en oversættelse af AMKs tekst om klimakrisens sammenhæng med krig og flygtninge i verden. Vi diskuterede, hvad der var den alvorligste udfordring for menneskeheden: krig eller klimakrise. Han insisterede på, det var klimakrisen, mens jeg argumenterede for, at disse kæmpestore udfordringer bør ses i sammenhæng.

Han kvitterede for samtalen med 50 euro til en fundraising på min Facebookside for ”Musicians Without Borders” (MWB). Deres motto er: “War divides. Music connects”.

I november nåede jeg til Sicilien, hvor jeg blandt andre mødte to lærere, der begejstrede på stedet besluttede, at de ville støve guitaren og deres sangstemmer af, og få sunget alle de dejlige sange om fred de kunne sammen med deres skolebørn.

Jeg boede her på et smukt udsmykket hostel, der brugte indtjeningen fra turisternes overnatninger til at indlogere flygtninge i en anden del af bygningen. Lederen var oprindelig fra Tunesien og en dygtig musiker, der havde brugt sin smukke stemme til at støtte “Det arabiske forår”.

På Sicilien boede jeg også et par dage hos en Servas-vært Inden hjemturen i toget gennem de smukke sneklædte alper besøgte jeg en ven fra et højskoleophold for 45 år siden. Elisabeth er en dygtig billedhugger og vores samvær inspirerede mig til at huske på den danske komponist Carl Nielsens smukke ord, noget med at alle menneskebørn er født med en smuk, skabende kraft, men at den ofte bliver knust og ødelagt i et samfund, der hylder blind disciplin. Vi skal fortsat gøre opmærksom på, at der er et smukt alternativ til krig. Et alternativ, som blandt andet plakaten ovenfor udtrykker.

Hvis et eller flere af læserne kunne tænke sig at prøve kræfter med at spille sammen på gaden, er planche-udstillingen stadig brugbar - og jeg regner selv med at optræde igen herhjemme til foråret.