NB 3 2000 leder


NATO strider grundlæggende mod FNs vedtægter

FN's formål er blandt andet:

1) At opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og i dette øjemed ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkenes grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden. (Artikel 1).

2) At tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettighederne og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion. (Artikel 2, stk. 2):

3) Alle medlemmer skal opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til nærværende pagt. (Artikel 55).

4) Med henblik på at skabe ligevægt og velvære, som er nødvendig for fredelige og venskabelige forhold mellem nationerne skal de Forenede Nationer fremme forbedring af levevilkårene og almen respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder. (Artikel 56).

5) Alle medlemmer forpligter sig til at virke for opnåelse af de i artikel 55 anførte formål. (Artikel 103).

I tilfælde af konflikt mellem de forpligtelser, der påhviler FNs medlemmer ifølge denne pagt og deres forpligtelser ifølge enhver anden mellemfolkelig overenskomst, går deres forpligtelser ifølge denne pagt forud for de sidstnævnte.
Det betyder på jævnt dansk, at FNs medlemslande forpligter sig til at løse konflikter i overensstemmelse med FNs pagt og at denne FN pagt går forud for enhver anden pagt eller politik som det enkelte medlemsland måtte indgå.

På denne baggrund strider NATO grundlæggende imod FNs vedtægter.
For det første fordi NATO bygger på en trussel om at slå først - eventuelt med atomvåben, dvs. en trussel baseret på anvendelse af enorme voldsmidler, som er i absolut strid med det i artikel 1 krævede ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkenes grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden, og at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettighederne…etc.'

NATO-landenes militærvæsener, herunder det danske, er altså for det første, ikke blot i strid med almindelige menneskelige retfærdighedsbegreber, men, for det andet også i direkte strid med selveste FNs pagt, som juridisk og mellemstatsligt står over alt andet.

Mens Warszawa-pagten der i denne forbindelse i parentes bemærket også stred mod FNs vedtægter, nu er opløst, udvider NATO sine fredsforstyrrende forberedelser og opruster i stedet for at afruste. NATO er en trussel mod europæisk fred og sikkerhed på længere sigt.

I stedet for at bruge pengene på at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettighederne …m.m. (jf. FN-pagtens artikel 1), bruger NATO-landene i stedet store summer penge på militær, militarisme og fredsforstyrrende forebyggelser. Militær-pengene går fra civilopbyggelse til militæropbyggelse. Det skaber endnu større ulighed mellem rig og fattig, endnu større utryghed, ustabilitet og dermed en øget risiko for udbrud af krig.

Militære forberedelser er og bliver fredsforstyrrende; i mange tilfælde endda direkte (eller indirekte) planlægning af massemord. Militære forberedelser er dermed i absolut strid med FN-pagtens ånd og ord samt alt, som har med ret, fredsbestræbelser og almindelig menneskelig fornuft at gøre.

På den baggrund er militærnægtelse, lovlig såvel som eventuel 'ulovlig' militærnægtelse (f.eks. totalnægtelse), ikke alene i orden men mere end anbefalelsesværdigt.

[Lettere omskrevet fra Henrik S. Jensen: Fred og Frihed uden våben., 2. del, pp. 354-355. Borgens forlag 1955.]