Hvordan vi undgår paddehatteskyen

Af David Krieger

Billederne af de kaprede fly, der bragede ind i World Trade Center, er billeder fra et mareridt, der for evigt vil være en del af vores bevidsthed. Men prøv engang at tænke på et billede fra et andet mareridt, nemlig billedet af paddehatteskyen fra en atomsprængning. Dette mareridt stammer fra en trussel, som vi ikke længere kan tillade os at ignorere.

Falsk tryghed
Vore nationers ledere har fejlet massivt i deres manglende evne til at indse, at vores nuværende politik vedrørende atomvåben blot bidrager til risikoen for nuklear terrorisme.

Store atomvåbenarsenaler beskytter os lige så lidt, som et missilskjold ville have beskyttet World Trade Center eller Pentagon mod angrebene d. 11. september. I 1998 gav både Indien og Pakistan opvisning i deres atomare færdigheder. Pakistan, som grænser op til Afghanistan, er det eneste land i verden, der anerkender Talebanregimet. I tilfælde af at en amerikanskledet krig i Afghanistan ville få den pakistanske regering til at bukke under for ekstremister knyttet til Taleban, ville det bringe atomvåben i hænderne på et regime, der både støtter og huser terrorister. Indtil videre har den Bush-ledede amerikanske administrations grundlæggende svar på al snak om atomtrusler bestået i at promovere et nationalt missilskjold, hvis teknologiske effektivitet endnu er uafprøvet, og som i bedste fald første vil kunne implementeres om mange år, men som vil koste milliarder af dollars fra nu af. Et missilskjold vil højst sandsynligt forårsage ubodelig skade på det amerikanske forhold til andre lande, som det er nødvendigt at samarbejde med i kampen mod international terrorisme, heriblandt Rusland.

30.000 atomvåben i omløb
Det sindssyge våbenkapløb under den kolde krig og de sørgeligt få skridt, der siden dens afslutning er blevet taget for at stoppe det, har efterladt verden med titusindvis af atomvåben, som terrorister i princippet har let adgang til. Der er idag ingen præcis liste over verdens a-våbenarsenal eller over det materiale, der anvendes til at producere atombomber.

Forelydender melder dog om tal som omkring 30.000 atomvåben fordelt over hele verden. Men vi aner ikke, hvorvidt disse våben overvåges i tilstrækkelig grad, eller om nogle af dem allerede kan være faldet i hænderne på terrorister. En amerikansk såkaldt "Blue Ribbon" kommission, ledet af den tidligere senator Howard Baker, har opfordret til, at der afsættes 3 mia. dollars p.a. i løbet af de næste 10 år for at bevare kontrollen med både atomvåben, nukleart materiale samt atomforskere i det tidligere Sovjetunionen.

Bush-regeringen har allerede planlagt at nedskære midlerne til dette program fra 1,2 mia. til 800 mio. dollars næste år.

Advarsel i 1993
Den amerikanske regering fik allerede i 1993 en advarsel om, at World Trade Center stod på terroristernes hitliste.

Alligevel, på trods af dette tidligere, men forholdsvis mislykkede forsøg på at ødelægge World Trade Center, har de amerikanske efterretningstjenester ikke formået at beskytte bygningerne fra beslutsomme selvmordsterrorister. Kan vi, der er amerikanere, virkelig fortsætte med at ignorere beslutsomheden hos de mennesker, der hader USA? Og er der nogen grund til at tro, at terrorister vil undlade at anvende atomvåben eller lignende masseødelæggelsesvåben, mod USA, hvis de kan få fat på dem?

Unilateral arrogance
Efter at Bush blev taget i ed som præsident, har USA intensiveret sin unilaterale politik og dermed tydeligt vist sin foragt for internationale love og aftaler. Men terrorisme er ikke noget, man kan bekæmpe unilateralt, og den manglende amerikanske respekt for international lov vil kun få andre til at udvise samme ligegyldighed, hvilket vil gøre verden endnu mere usikker. Det amerikanske svar på de afskyelige terrorhandlinger skal være multilateralt og i overenstemmelse med international lovgivning. FN bør opfordres til af afholde en World Peace Conference med deltagelse af ledere fra alle verdens lande. Her skulle man så søge at finde løsninger på overordnede problemer som krig og andre former for voldsudgydelse. Før sådanne problemer bliver løst, vil det ikke være muligt at udrydde terrorisme.

Vores sårbarhed gør, at vi må lytte til og hjælpe alle de mennesker, der har sorger. Vi har brug for retfærdighed, men hævn vil bare gøre ondt værre. Martin Luther King, Jr. advarede os om, at "vi må bryde det ondes kædereaktion - had der avler had, krig der fører til flere krige - hvis ikke vi vil fortabes i en sort afgrund af udslettelse." Ingen af os har lyst til at vågne op til billedet af en paddehattesky og visheden om, at en stor by er blevet udslettet. Ødelæggelsen af World Trade Center bør ses som et stærkt advarselssignal. Skrotningen af atomvåben kan ikke længere bare opfattes som et uaktuelt emne. Faren for brug af atomvåben er steget markant i kølvandet på truslerne om terror. Derfor må vi kaste os ud i at arbejde for at reducere og eliminere verdens atomvåbenarsenaler - så hurtigt som muligt.

Vores fremtid afhænger af det.

David Krieger, jurist og politisk analytiker, er formand for Nuclear Age Peace Foundation og tilknyttet TFF.
© 2001 Forfatteren og TFF.
Oversat og redigeret af Anja Johansen.