Nedlæggelse af Norges militærnægterforskole Hustad (Del 3)
Norske militærnægtere i strejke

På trods af Civiltjenesteadministrationens trusler om repressalier strejkede de norske militærnægtere tirsdag d. 27. november i protest mod den norske regerings finanslovsforslag, der indebærer en nedlæggelse af Forskolen i Hustad. Strejken varede i to timer, og var et udtryk for desperation over, at det ikke er lykkedes at råbe stortingsmedlemmerne op, fortæller de norske nægteres hovedtillidsmand, Terje Karlsen, til NB.

Den norske regering vil gerne spare penge, men militærnægterne foreslår i stedet, at tjenestetiden skæres ned fra 14 til 12 måneder. "Vi kræver 12 måneders tjeneste med indhold," fastslår Terje Karlsen overfor NB.
Øjv.