Insekter i edderkoppens spind

Af Piet Mertz

Det er tidligt. Den første morgen-myldretids snigende kaos har endnu ikke indfundet sig, da jeg drejer ned af Store Kongensgade. Asfalten er blank. De gråsorte skyer driver lavt over tagene og efterlader en gennemtrængende, fugtig kulde, der går gennem marv og ben. En kulde, der får selv husene til at krympe sig, som de står der, nøgne og udsatte i efterårsblæsten.

Mandag
Selvfølgelig er det mandag. Det kan ikke være andre dage end mandag. Gudsforladt, trøstesløs og uden den mindste charme byder den mig velkommen til begyndelsen af ugen. Ønsket om at vækkeuret spontant havde nedlagt arbejdet lige præcis denne morgen, rumler et eller andet sted bagerst i hovedet. Hvorfor kunne det ikke have sagt stop? Træt af ensformigt rutinearbejde. Stillet krav om nye udfordringer og medindflydelse på jobbet; men det gør sin pligt, som det altid har gjort og sender én ud i tusmørket.

Hammerensgade
Klemt inde mellem Kastellet og Nyboder ligger den der og putter sig, lille og undselig. På hjørnet af Hammerensgade og Bornholmsgade står de. Lutter kendte ansigter. Skuttende og stampende i morgenkulden som narkomanerne, der venter på deres metadon foran apoteket på Runddelen. Et godmorgen der bliver kvalt i frakkekraven. Hænder der hurtigt lader papir skifte ejer. Dernæst stilhed og venten.

Selvfølgelig kommer de. Det er dem vi har ventet på. Tøvende, cirklende nærmere de sig. Nogen tager en omvej, men finder det til sidst. Som insekter, der nærmer sig edderkoppens spind – gemt i mellem blomstens kronblade.

"Skal du på session?"

Enkelte slår sig i gennem. Snakker om garden, brigaden. Om at gøre noget! Men de fleste hænger fast. Bare et kort øjeblik, men længe nok til at et lille bitte stykke af spindet hænger ved, inden de forsvinder ind bag Overpræsidiets tunge døre.

Mismodet er slående
"Hvorfor?" Spørgsmålet runger mellem husene. "Hvad er egentlig meningen?".

Fascinationen og undren går hånd i hånd og efterlader en rådvild.

Lille mand, hvad nu? Foto: Peter Mikael Hansen