USA's arbejde med et nationalt missilforsvarssystem, (National Missile Defense, NMD), medfører oprustning. Den danske regering har forholdt sig tavs i forhold til USA's planer om et missilskjold - og det endda til trods for at spørgsmålet vedrører Danmark mere end blot indirekte (pga. Thulebasen).

I stedet for at gøre sin suverænitet gældende og melde klart ud, at Danmark ønsker den gældende ABM-traktat overholdt, fordi vi ønsker nedrustning fremfor et nyt atomvåben-kapløb, lader den danske regering, som om problemet ikke findes.

USA's forberedelser med at opbygge et nationalt missilforsvarssystem, strider ikke bare imod indgåede aftaler på området - det provokerer også til ny oprustning.

For at gennemføre missilskjoldet kræves eksempelvis en udvidelse af flere radarstationer, bl.a. Thuleradaren i Grønland. Den danske regering og det grønlandske Landsstyre er derved kommet under alvorligt pres, men den danske regering har alligevel valgt at gå stille med dørene og forholde sig afventende. Den danske regering begrunder den manglende afstandtagen fra USA's nye våbenkapløb med, "at den danske regering ikke har fået en officiel henvendelse fra USA." Men USA har gennem længere tid forberedt gennemførelsen af et nationalt missilforsvar, og begge præsidentkandidater har ovenikøbet lagt vægt på dette projekt i deres valgkampagne, selv om det strider mod indgåede traktater som ABM-traktaten, en traktat, der skal nedbringe Ruslands og USA's kernevåbenarsenaler, men forudsætter, at der ikke ensidigt etableres et forsvarssystem mod missilangreb. Den danske regering skal ikke blande sig i USA's præsidentvalg, men det burde ikke være for meget forlangt, at regeringen løfter sin stemme og taler for nedrustning fremfor ny oprustning.

Lad os bryde tavsheden og kræve, at Danmark siger klart nej til denne nye form for oprustning. Danmark skal ikke bistå ny oprustning, kravet må være nedrustning.

Forsvarsafstemning droppes
Umiddelbart efter den danske befolkning stemte nej til euroen d. 28.9.2000, meddelte udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), at regeringen udskyder folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold på ubestemt tid. Helveg har droppet sit ønske om, at danskerne skal stemme om forbeholdet inden sommeren 2002, hvor Danmark overtager formandsskabet for EU. Samtidig forudser Helveg, at Danmark vil glide yderligere ud af det militærpolitiske samarbejde.

Den slags udmeldinger varmer vores antimilitaristiske hjerter. Men det er kun en ringe trøst, når man ser med hvilken hast, det europæiske militær-samarbejde skrider frem. Så sent som d. 24.09.2000 besluttede EU's forsvarsministre, at den fremtidige EU-militærstyrke skal være på 230.000 soldater, 300 kampfly og 80 krigsskibe.

Styrken skal være klar i år 2003. Hvad skal den bruges til? Uanset om Danmark er med eller ej vil en fælles EU-hær bidrage til ny oprustning og en skarpere grænse mellem EU og resten af verden.

I stedet for en fælles EU-militær-styrke ønsker MNF et stærkt humanitært og ikke-militært fredsforebyggende og fredsskabende engagement - gerne i samarbejde med andre lande. Danmark bør benytte den nye situation, - en situation hvor Danmark ikke i nær fremtid kommer til at deltage i et militært samarbejde i EU-regi - til at sætte sig i spidsen for reel fredsopbygning og fredsforebyggelse. Eksempelvis i form af en konkret styrkelse og udbygning af den allerede eksisterende internationale humanitære brigade (IHB). Danmarks bidrag til freden bør være mindskelse af den strukturelle vold, eksempelvis i form af bedre udviklingsbistand til de lande, der trænger. Danmark bør slette udviklingslandenes gæld til Danmark og i højere grad arbejde på udvikling og forsoning.

Militærnægterforeningen