Efter mange års internationalt pres har også Makedonien erkendt behovet for en militærnægterlov

Begynderfejl
Men Makedonien begår samme 'begynderfejl', som mange andre lande, der indfører lov om militærnægtelse, har begået.

Den danske militærnægterlov, der blev indført i 1917, var også diskriminerende - set med vore dages menneskerettighedsbriller. Og vel egentlig også diskriminerende på den tid.

Vore dages krav til en militærnægterlov indebærer blandt andet lige tjenestetid. Endvidere skal man kunne nægte til hver en tid, og militærnægtertjenesten må ikke bære præg af straffelignende foranstaltninger. Krav som eksempelvis er støttet af Europarådet, OSCE, EU og FN.

For et par år siden indførte Grækenland en nægterordning. Men den var alt for diskriminerende, til at den blev accepteret af den græske Miltærnægter-forening. MNF støtter den heller ikke.

Senest har Makedonien indført en militærnægterlov. Den er imidlertid også diskriminerende overfor nægterne. Den makedonske nægterlov, fejler på mange af de områder den græske nægterlov - og i sin tid den danske - fejler på. For det første erkender den makedonske nægterlov ikke rettigheden til samvittighedskonflikt, når man er soldat. Retten til nægtelse gælder kun før indkaldelse til tjeneste. Man kan altså ikke nægte som soldat, og heller ikke bagefter, eventuelt i forbindelse med genindkaldelse.

Dette princip, at man altid kan blive overført til nægtertjeneste, indførte Danmark først i 1987. Den makedonske nægterlov straffer nægterne. En nægter skal aftjene 14 måneder, en soldat 9.

Endelig er den makedonske nægterordning ikke rent civil.

Amnesty protesterer
På den baggrund har Amnesty International og Helsinki-Komiteen rettet henvendelse til Makedonien og opfordrer Makedonien til at rette nægterloven ind efter gældende menneskerettigheder på miliætrnægterområdet.

Rettigheder eksempelvis anerkendt af EU og FN.