Vaccine gav golfsyndrom Det såkaldte Golfsyndrom, som 275.000 amerikanske og britiske soldater fra Golfkrigen lider af, skulle angiveligt være fremprovokeret af en vaccine, som militæret gav, mener forskere fra det medicinske fakultet Tulane i Louisiana i USA. Forskerne mener at have fundet svaret i stoffet squalene, der blev indsprøjtet i soldaterne for at beskytte mod biologiske våben. Stoffet, der ikke er godkendt til mennesker og dyr, blev fundet i næsten alle 300 testede soldater. Det britiske forsvarsministerium nægter at oplyse nøjagtig hvad, der blev vaccineret med, skriver DR Tekst-TV den 30. juli 2001. |