Afskaffelse af atomvåben er realistisk

Af David Longworth

En ny oprustningsrunde kan i sin yderste konsekvens ende i en global atomkrig, da det bliver vanskeligere at forhindre at atomvåben bliver brugt, jo flere atommagter der kommer på verdensscenen.

Offentligt pres
Det er en historisk kendsgerning, netop bekræftet af højtstående amerikanske generaler og admiraler, at vi har været ufattelig tæt på ragnarok under den kolde krig med kun to atommagter, som skulle vikle sig ud af det nukleare mareridt, de havde viklet sig ind i.

Og som eksperterne påpeger ... mareridtet er langt fra overstået endnu og bliver det måske aldrig uden et stort og vedvarende pres fra offentligheden, i stil med den kampagne der bliver ført for at forbyde landminer.

Danmark kan bidrage
Danmark kan, ved hjælp af en grundig og afbalanceret offentlig debat og i kraft af sit FN- og NATO-medlemskab, være med til at vikle verden ud af det globale nukleare mareridt og dermed yde et væsentligt bidrag til verdens fremtid. Det gælder om at finde et svar til spørgsmålet: "hvordan minimerer vi mest hensigtsmæssigt faren fra alle atomvåben?" Vi stirrer os blindt på "slyngelstater" i øjeblikket, men det er langtfra nok, at vi kun tænker på en trussel, som disse stater muligvis udvikler. Hvordan sikrer vi os, at Ruslands mange tusinde fuldtudviklede atomvåben, med flere tusinde i højt beredskab, den dag i dag aldrig bliver affyret imod os - måske ved en fejltagelse? Hvordan sikrer vi os, at Kinas, Indiens og Pakistans atommissiler aldrig kommer til at true os? Hvordan sikrer vi os, at andre lande ikke følger Indiens og Pakistans eksempel og bliver, ikke "slyngelstater", men anerkendte "atommagter", d.v.s lande som bliver for magtfulde til at et NMD-system kan stille noget op mod deres atomarsenaler? Selvom hverken Bush regeringen eller andre NATO regeringer taler ret højt om disse spørgsmål i øjeblikket, må vi aldrig glemme, at de kan være afgørende for vore børns og børnebørns liv. Ikke kun fordi atomvåben i sig selv udgør en barbarisk trussel mod verdens civilsamfund, men også fordi atomvåben kan forgifte internationale forhold og umuliggøre løsninger på andre livsvigtige globale problemer.

Den totale afskaffelse af atomvåben giver den bedste beskyttelse mod atomvåben Fanatisme og kompromisløshed bragte Nordamerika og Europa meget, meget tæt på atomkrig under den kolde krigs våbenkapløb . En atomkrig ville have været en menneskelig katastrofe af ufattelige lidelser for hundreder af millioner, måske milliarder, af børn og voksne. Den ville have været en sindsyg overreaktion på en politisk og samfundsmæssig uoverensstemmelse om fordeling af magt og velstand, som kunne have været løst i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, før marxistiske ideer fik vind i sejlene og knuste så mange spirende demokratier, hvis viljen til kompromiser fra "politiske fundamentalister" på både højre- og venstrefløjene havde været til stede dengang. Dermed kunne en meget stor del af den krig og brutalitet, som kendetegnede det 20. århundrede, og som kulminerede i den kolde krig, have været undgået. Og lige et ord om sprogbrug: udtrykket "slyngelstat" er et eksempel på den farlige "dæmonisering", som var udbredt under den kolde krig, d.v.s. at betragte alle mennesker fra et bestemt land som fjender, på trods af at der i alle lande findes mennesker og grupper som ønsker fred og samarbejde. Bill Clintons regering indførte udtrykket "states of concern" i stedet for det racistiske "slyngelstater", så det vil jeg bruge i resten af dette oplæg. Det fordrer ikke mellemfolkelig forståelse at antyde, at f.eks. alle iranere er "slyngler", som ønsker at angribe Vesten med atomvåben.

Lær af historien
Lad os derfor i den nuværende NMD debat lære af historien og undgå tendensen til dæmonisering og kompromisløse enten-eller holdninger, uanset hvor de kommer fra. Lad os starte ved at lytte til både venstre- og højrefløjen:

Den typiske venstrefløjs holdning i NMD debatten indtil nu lyder: "der er intet behov for NMD, enten fordi truslen fra "states of concern" ikke eksisterer eller er minimal, eller fordi hvis den eksisterer kan diplomati og sanktioner alene løse problemet. USAs højrefløj overdriver bevidst truslen til fordel for våbenindustrien og våbenaktionærer. Og hvis vi vælger NMD, vil det aldrig være pålideligt, hvis det overhovedet virker - og det vil udløse et nyt våbenkapløb, så risikoen for, at vi bliver ramt af atommisiler bliver, faktisk større med NMD end uden NMD."

Generaler anbefaler afskaffelse
Flere og flere admiraler og generaler fra USA, og i øvrigt fra alle de andre atommagter, anbefaler den totale afskaffelse af atomvåben som den bedste beskyttelse mod disse våben. Og amerikanske admiraler og generaler kan ikke beskyldes for at være "urealistiske venstrefløjsaktivister" eller "USA-fjendske". Disse mænd er tværtimod realister, som påpeger, at i en verden uden atomvåben vil USA, i modsætning til nu, stort set være urørlig - og at det endnu ikke er for sent at opnå dette mål. Det er ikke for sent, fordi det endnu kun er Ruslands 6.000 og Kinas 20 langtrækkende atommissiler, som kan true USA - og NATO-landene.

Kendsgerninger
Det er vigtigt, at vi holder os til kendsgerningerne, når vi debatterer atomvåben. Dette er et vigtigt punkt at huske, når vi hører overdreven tale om "de mange diktaturer, der truer os", som om jorden vrimlede med fjendtlige regimer, der kan angribe os med atommissiler til næste år. Nogle på den yderste højrefløj vil måske gerne oppiske en stemning, som de kan bruge til retfærdiggørelsen af en forhastet stillingtagen til NMD. Men jeg tror, de fleste i det Danske Rigsfællesskab foretrækker en nøgtern debat, og jeg tror, at yderfløjene i længden vil skade deres egen sag, hvis de overdriver.

Så lad os komme tilbage til kendsgerningerne. Ved "the Nuclear Non Proliferation Treaty Review Conference" (NPT-konferencen) sidste år skrev de fem officielle atommagter USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien under på, at de forpligter sig selv til den totale afskaffelse at atomvåben. Er Danmarks allierede USA, Frankrig og Storbritannien løgnernationer? Det tror jeg ikke, de er, så vi må tro, også i det Danske Rigsfællesskab, at de mener det, de skriver under på. Så lad os handle derudfra. Lad alle NATO-lande vise, at de virkelig går ind for "nul atomvåben", og arbejde for at opnå dette mål. Herved er der en realistisk chance for, at NATO-landene når den første del af målet - at få Rusland og Kina til at påbegynde afskaffelsen af deres atomvåben. Dette vil også gavne "the Missile Technology Control Regime", MTCR-aftalerne, hvor atommagterne lover ikke at hjælpe andre lande med atommissilteknologi. Både Rusland og Kina mistænkes af nogle amerikanere for at hjælpe "states of concern" med deres missilprojekter. Men i en verden på vej mod "nul atomvåben" vil både Rusland og Kina være meget opsat på, at "states of concern" ikke får mere atomvåbenteknologi - de vil ikke have, at de som kommende atomvåbenfri lande kunne trues af atomvåbenbevæbnede nabolande!

Atomvåben er en provokation
Hvis vi under vore børn og børnebørn en atomvåbenfri fremtid - og det håber jeg, vi gør, fordi de får masser af andre problemer at slås med, som atomvåben kun vil gøre værre - må vi NATO-borgere begynde at udøve lidt mere selvkritik. Vi må indse, at vore atomvåben ikke er spor "betryggende", som jeg har hørt dem betegnet, men er en lige så stor en provokation mod verdensfreden som andres atomvåben.

Og til folk som siger: "Er det ikke særligt kritisabelt, at et land som Indien nu truer andre med atomvåben og bruger store summer på våben mens de har så mange fattige?" vil jeg svare: "Jo, afgjort - men er det mere moralsk rigtigt at true andre lande med atomvåben, som NATO-landene gør, fordi vi er rige?"

Hvor er vores retfærdighedssans blevet af? Hvis vi ønsker en verden, hvor ingen truer andre med atomvåben, så må vi starte med os selv og selv lade være med at true andre! NATO skulle med andre ord vedtage en Ikke-førstebrugs politik.

Nedrustning haster
Hvis verden ignorerer eller latterliggør muligheden for nedrustning, så kan de dystre profetier om, at en atomvåbenfri verden aldrig kan lade sig gøre, hurtigt vise sig at være en selvopfyldende profeti.

Nogle af generalerne taler om "a window of opportunity" for atomvåbennedrustning, et "mulighedernes vindue", som skal udnyttes hurtigst muligt før andre lande end Kina og Rusland har langtrækkende missiler og avanceret teknologi, som kan eksporteres.

For at vende tilbage til NMD, hvis der skal være NMD, skal det derfor være på en fornuftig måde, hvor et missilskjold og atomnedrustning er koblet sammen.

Fordi NMD uden accept fra både Rusland og Kina kan vise sig at være en stor fejltagelse, hvor vi accepterer et system, som viser sig at være uduelig, samtidig med at risikoen for kernevåbenangreb, tilsigtede eller utilsigtede, stiger.

Fordi de traktater, som ellers skulle have sikret kernevåbnenes afskaffelse, havner i historiens skraldespand.

Forkortet af redaktionen