'Om aftenen d. 7. juli kørte jeg i min fars bil ud for at besøge nogle venner. På en lille sidevej blev jeg stoppet, trukket ud af bilen og bogstaveligt talt kidnappet', fortæller fredsaktivisten og militærnægteren Bojan Aleksov.

Kun nogle uger i forvejen havde jeg som repræsentant for Fredsfonden og Militærnægterforeningen mødt Bojan Aleksov i den ungarnske hovedstad Budapest. Her havde Bojan Aleksov opholdt sig i to år hvor han blandt andet havde arbejdet med at støtte serbiske militærnægtere der var flygtet fra Kosovo-krigen. Disse serbiske militærnægtere og desertører er nu strandet i Budapest. De kan ikke få asyl i Ungarn. De kan ikke få visa til et andet land end Serbien. Serbien tilbyder dem til gengæld 5-20 års fængsel. Nogle af disse serbiske militærnægtere har samlet sig i en grupper der kalder sig Project Safe House. Takket være Bojan Aleksov og støtte fra Fredsgrupper i Europa, holder de serbiske nægtere i Project Safe House i Budapest modet oppe. Det var blandt andet for at overrække Project Safe House penge til dagen og vejen, at jeg mødtes med Bojan i Budapest. Efter en dag i Budapest forlader jeg Bojan og de øvrige serbiske militærnægtere. To dage efter mit besøg besluttede Bojan Aleksov, at tage en tur til Beograd for at besøge familie og venner. Bojan havde tidligere været i Beograd for at besøge venner og familie. Denne gang skulle Bojan til barnedåb i familien. Men denne gang gik det altså galt. 'Straks efter kidnapningen blev jeg ført til en kælder på en politistation i den centrale del af Beograd'. Det var her det gik op for Bojan Aleksov, at han var i hænderne på det hemmelige serbiske sikkerhedspoliti. 'Så snart vi kom frem slog de løs på mig og truede med at slå mig ihjel. Jeg blev forhørt, tortureret og ydmyget i godt et døgn fordi jeg har støttet militærnægtere og desertører og fordi jeg har haft kontakt til adskillige udenlandske fredsgrupper. De anklagede mig for spionage. Imellemtiden kunne hverken familie, venner eller advokater få kontakt til mig,' fortæller Bojan i et brev til Militærnægterforeningen. I et døgn frygtede Bojan Aleksov for sit liv og bad og tænkte på om han nogensinde ville få sin familie at se igen. Det lykkedes Bojan Aleksov at flygte til Berlin, hvorfra han sendte sine oplysninger til omverdenen blandt andet Amnesty International, der i en officiel pressemeddelelse beskriver Bojan Aleksovs sag. Igennem hele forhøret blev Bojan Aleksov slået gentagende gange og udsat for verbale overgreb. Han blev blandt andet holdt vågen hele natten, og af tre politibetjente med kæppe slået på fodsåler, håndflader og andre dele af kroppen. Alligevel understregede Bojan Aleksov gentagende gange igennem forhøret at han ikke havde drevet spionage, men blot arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål i Serbien, specielt i relation til militærnægtelse. Til sidst blev han dog tvunget til at skrive en 12-siders erklæring dikteret af forhørtsofficeren, hvori han beskriver sine aktiviteter i relation til militærnægtere og andre aktivister, eksempelvis aktivister fra Kvinder i Sort, inklusiv detaljer på lokale og udenlandske kontakter og besøg. Endvidere blev han tvunget til at afgive en kort erklæring hvor han erkender tidligere 'kriminelle' aktiviteter, og, under dødstrusler, gå med til at arbejde for Sikkerhedspolitiet.

Han blev også tvunget til på video at erkende at han arbejdede for undelandske efterretningstjenester og at han samlede informationer igennem Stanislavka Zajovic - en person som politiet beskrev som lederen af Kvinder i Sort. Amnesty International er bekymret for at disse såkaldte erklæringer vil blive brugt til at anklage Bojan Aleksov for 'spionage' og for at 'sprede falsk information'. Slige anklager er tidligere blevet fremsat af Jugoslaviens myndigheder i en række aktuelle sager. Eksempelvis blev journalist Miroslav Filipovic under lignede anklager idømt 7 års fængsel. Amnesty International er bekymret for om anklagerne bliver brugt til at begrænse ytringsfriheden snarere end at beskytte statens sikkerhed. Bojan Aleksov flygtede fra Serbien og frygter nu for sit liv. Kort efter hans arrest, blev tre andre medlemmer af gruppen forhørt af Sikkerhedspolitiet. Kvinder i Sorts kontorer og private lejligheder blev stormet og gennemsøgt og papirer, computerer og andet materiale konfiskeret. Tidligere havde aktivister fra Kvinder i Sort i Beograd oplevet krænkende og truende forhør. I kølvandet på disse hændelser valgte medlemmer af Kvinder i Sort at flygte fra Beograd fordi de frygtede arrestation, forfølgelse og det der er værre. På baggrund af arrestationen og krænkelserne af Bojan Aleksovs menneskerettigheder, er Amnesty International særdeles bekymret for de medlemmer af Kvinder i Sort, der stadig befinder sig i Jugoslavien, udtaler Amnesty International.