I Budapest sidder 9 serbiske desertører stuvet sammen i en tre-værelses lejlighed. De er alle flygtet fra Kosovo-krigen. 'I de sidste ti år har vi kæmpet for demokrati, så da Kosovo-krigen begyndte ønskede vi ikke at støtte Milosevic-regimet', siger Milomir Mostic.

Milomir Mostic som den ældste på 34 år flygtede sammen med flere andre serbiske mænd, kvinder og børn fra den samme by Lazarevac. I slutningen af maj og begyndelsen af juni 1999 flygtede de 2 og 2 til Sarajevo, og derfra videre til Budapest. På det tidspunkt var mobiliseringen og krigen allerede i fuld gang. 'Vi ønskede ikke at deltage i krigen mod kosovo-albanerne og vi er modstandere af regimet Milosevic', gentager Milomir Mostic, som påpeger, at det er de serbiske desertører magtpåliggende at understrege dels deres stærke samvittighedskonflikt ved at deltage i krigen mod deres kosovoalbanske landsmænd, dels deres modstand mod Milosevic-regimet.

'Da vi ankom til Budapest gemte vi os i en kajakklub i 5 måneder inden efteråret gjorde det for koldt at opholde sig der. Det var under opholdet i kajakklubben at vi mødte den serbiske antimilitarist, der studerer i Budapest, Bojan Aleksov', forklarer Milomir Mostic. Bojan Aleksov, serbisk antimilitarist og pt. studerende i Budapest, har været aktiv antimilitarist i og uden for Serbien lige siden Jugoslavien brød op i krig tilbage i starten af 1990erne.

Safe House
Efter mødet med Bojan Aleksov fandt de sammen frem til en lejlighed. I lejligheden fandt de tryghed og efterhånden oprettede de et netværk til andre serbiske desertører i samme situation. Netværket kalder de Safe House.

'Her mødes vi en gang imellem til middag og snakker situationen igennem. Vi er pt. 6 familier plus 17 enkeltpersoner i Safe House. De penge vi får fra primært fredsstøtter i Tyskland deler vi. Men det er ikke nok. Så vi hutler os igennem. Engang imellem får vi også penge fra familie og venner og lidt fra den smule sort arbejde vi kan finde. Eksempelvis gør min svigerinde rent for velhavende serbere her i Budapest', siger Milomir. Som repræsentant for Militærnægterforeningen, Fredsfonden og 1. Maj-fonden overrækker jeg dem 1000 D-mark til deres videre arbejde. 'De falder på et tørt sted', forsikrer Milomir.

Bor illegalt
De 9 serbiske desertører bor i et fattigt boligområde i det indre af Budapest. I et område der er forurenet af stærk trafik. Ingen ønsker at bo i de lejligheder. Støjen fra trafikken er gennemtrængende, selv ved lukket vindue. 'Har vi åbent vindue går der ikke lang tid før osen fra bilerne soder lejligheden til', siger Milomir. De serbiske desertører bor illegalt i lejligheden. Udlejeren vil kun have to boende, så man går stille med dørerne. I det hele taget bor de illegalt i Budapest. For Ungarn vil ikke hjælpe dem. Milomir viser mig en artikel fra Time Magazine fra april i år. Her siger lederen af de ungarnske flygtningemyndigheder, Istan Dobo, at 'det er mit job at sende disse folk tilbage til Serbien'.

Nægtes asyl
De serbiske desertører nægtes asyl i Ungarn. De serbiske desertører nægtes visa til Vesten. Deres rettigheder knægtes. Men ser det sort ud for de illegale serbiske desertører, der sidder rundt omrking i lejligheder i Budapest, så ser det endnu værre ud for de serbiske desertører, der i god tro flygtede til flygtningelejrene i Ungarn.

'Forholdene i disse flygtningelejre er under al kritik', siger Bojan Aleksov. Bojan ved hvad han taler om. Under hans fredsarbejde under krigene i Jugoslavien i starten af 1990erne havde han mulighed for at besøge nogle af de berygtede serbiske flygtningelejre, som vestlige medier fremhævede som umenneskelige med slet skjult hentydning til fortidens koncentrationslejre. Som repræsentant for fredsbevægelsen besøgte Bojan Aleksov de serbiske flygtningelejre, og han understreger, at forholdene i de nuværende ungarnske flygtningelejre er værre, end hvad han oplevede i Serbien tidligere. 'De serbiske desertører lever under kummerlige forhold. De får måske eet måltid om dagen. Hygiejnen er elendig. Epidemier bryder ud og manglende medicin og lægehjælp truer flygtningene på livet. Disse flygtninge får ikke den hjælp, de har krav på i følge FNs flygtningekonvention. Og Vesten nægter dem visa. Disse 'glemte' desertører og nægtere er strandet i Ungarn - eneste reelle alternativ er at leve illegalt for de flestes vedkommende i Budapest, at rejse illegalt til Vesten, eller at vende tilbage til Serbien og modtage en uforholdsmæssig streng fængselsstraf fordi de nægtede at deltage i en krig Vesten fordømte', udtaler Bojan Aleksov, der i øvrigt henviser til de to seneste Amnesty International rapporter om de serbiske desertører. 'I starten var der op imod 20.000 flygtede serbiske desertører og nægtere i de ungarnske flygtningelejre, nu er der måske op i mod 400. Hvor er de blevet af ?', spørger Bojan Aleksov.

Vestens ansvar
De serbiske desertører havde en klar forudsætning for at få hjælp. FN har anerkendt disse desertører og nægtere flygtningestatus. Amnesty International har anerkendt deres flygtningetstatus. De vestlige lande har underskrevet FNs flygtningekonvention, der påligger et land at give den enkelte asylansøger muligheden for at få sin sag undersøgt, hvis han eller hun føler sig forfulgt, eller udsat for en uforholdsmæssig streng straf eller behandling. NATO og de selvsamme lande, der nu nægter disse serbiske desertører asyl, opfordrede dem netop til at desertere. Det er dokumenteret, at NATO nedkastede flyveblade, der opfordrede serberne til at desertere. Mange unge serbere fulgte Vestens opfordring, men på det tidspunkt i krigens forløb, var situationen så tilspidset, at det var meget vanskeligt at slippe ud af Serbien. Og slap man endelig ud til de omkringliggende lande, især Ungarn, så kunne man ikke på lovlig vis komme videre, for de vestlige lande nægtede og nægter stadig disse mennesker visa.

Ingen mangel på mediedækning
Det er ikke fordi de serbiske desertøreres situation mangler mediebevågenhed. Internationale førende elektroniske og skriftlige medier har besøgt de serbiske desertører i Budapest for at dække deres historie. Milomir viser mig listen over medier der har været en tur forbi for at interviewe dem. Af listen fremgår så prominente navne som CNN, BBC, Time magazine, og en lang række andre førende tyske, franske og engelske aviser. I alt 26.

Strandet
Tyskland og Danmark har vedtaget en regel om kun at give asyl til de flygtede serbiske desertørerer der flygtede i perioden marts-juni 1999. Denne 'krigsperiode' er defineret af vestlige myndigheder. Men hvorfor skal de desertører, der var så forudseende, at de stak af før denne af Vesten erklærede krigsperiode, ikke have mulighed for at få sin ansøgning om asyl behandlet? Og bemærk at denne 'krigsperioderegel' ovenikøbet kun gælder for de desertører der, illegalt vel at mærke, nåede til Vesten. Dem der illegalt nåede til eksempelvis Tyskland eller Danmark under denne definerede krigsperiode har således en lille - omend reel - chance for at få asyl. Men langt de fleste desertører blev lovlydigt tilbage i eksempelvis Ungarn og søgte visa derfra. Disse desertører blev - og bliver - alle afvist. De sidder nu tilbage i umenneskelige ungarnske flygtningelejre. Men dette er ikke kun Ungarns problem. Det er hele verdens problem. FNs flygtningehøjkommissær har anerkendt disse mennesker som flygtninge. Disse ægte samvittighedsnægtere der flygtede fra den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig sidder stadig og venter. Nogle i flygtningelejre andre illegalt rundt omkring i lejligheder fortrinsvis i Budapest.