Den europæiske fremtidskongres (Euopean Futures Congress) er et netværk af organisationer og foreninger i Europa. Netværkets fællesnævner er europæisk samarbejde mellem selvstændige demokratiske lande, baseret på et ikke-racistisk og ikke-facistisk grundlag. På det sikkerhedspolitiske område arbejdes der henimod neutralitet og nedrustning, fremfor alliance-dannelse og oprustning. Her bør de internationale organer FN og OSCE spille rollen som voldgiftsmægler og fredsforebygger. EU-klubben udsulter i stigende grad FN og OSCE.

I juli i år blev den europæiske fremtidskongres afholdt i henholdsvis Bratislava i Slovakiet og Ljubljana i Slovenien. Her deltog flere hundrede mennesker fra de fleste europæiske lande, eksempelvis fredsbevægelser heriblandt Militærnægterforeningen.

'De sidste to EU-traktater indeholder klare føderalistiske træk. Fælles grænser, politi, mønt og udenrigspolitik leder henimod en fælles hær. Og denne europæiske stat er styret af en bureaukratisk og centraliseret elite, der er uden for folkets rækkevidde', siger Ulla Klötzer til NBs udsendte. Ulla Klötzer der er talskvinde for Alternativ til EU i Finland, var med til at opbygge Den Europæiske Fremtidskongres. Hun siger videre: 'Globaliseringsprocessen møder ikke almindelige menneskers basale behov. Denne proces er tiltagende i EU. Processen deler folk op i rigere og fattigere, og stadig flere mennesker eksluderes. På det sikkerhedspolitiske område er vi på vej ind i en ny kold krig. Sikkerhed kan ikke opbygges med våben. I stedet for at styrke det militære element i EU bør man forstærke diplomatiet, FN og OSCE'. Klötzer slutter med at påpege at i stedet for at sætte kaiptalens interesser først, bør et europæisk samarbejde først og fremmest være baseret på menneskets interesser. I stedet for kortsigtet profitmaksimering bør miljøbeskyttelse, global ansvarlighed og nedrystning sættes på dagsordenen.

På kongressen møder jeg militærnægtere fra hele Europa, blandt andet den 22-årige Sinisa Stojanoski fra Makedonien. 'Under Kosovo-krigen var der generel mobilisering. Men 50-60% ignorede indkaldelserne under Kosovo-krigen', fortæller Sinisa. 'Jeg sagde også nej til militæret, så derfor blev jeg ligesom de andre idømt en bøde', oplyser Sinisa. I Makedonien er det ikke muligt at aftjene civil værnepligt. Den 20-årige journaliststuderende Boris Stamenic der er halv serb og halv kroat lytter interesseret til mit interview med Sinisa og bryder ind: 'Hæren er spild af tid', og han fortsætter, 'regering og mafia kører et tæt samarbejde. Privatiseringen i Kroatien er fup og snyd. Dertil kommer nationalismen der bliver brugt som redskab i en basal magtkamp. Jeg hader nationalismen', slutter Boris. I Kroatien er det meget svært og meget bureaukratisk omstændeligt at blive militærnægter. Den civile tjeneste er længere end den militære og udformet som en straf. På den baggrund er der få nægtere i Kroatien, mener Boris.

Under kongressen møder jeg flere nægtere fra forskellige lande. Eksempelvis Martin Pekov, 22-årig student fra Slovakiet, der fortæller mig at begge hans bedsteforældre der kæmpede mod Hitlertyskland, havde sagt til ham: 'Gå aldrig i krig'.

Eller 18-årige Mathias Österberg fra Finland der aftjente sin civile værnepligt af samvittighedsmæssige årsager, der fortæller, at 'oprustningen skaber ustabilitet og spændinger. Det ønsker jeg ikke at være en del af. Militæret er en del af problemet', slutter Mathias.

Den Europæiske Fremtidskongres sluttede med håbet om et nedrustet Europa og med håbet om et europæisk samarbejde mellem ligeværdige selvstændige demokratiske lande. Næste år samles Den Europæiske Kongres i Letland.